Debat

Djøf-formand er bekymret: Embedsværket kan ikke følge med det politiske hastværk

Det går alt for stærkt i politik, hvor den ene reform erstatter den næste. Embedsværket kan ikke opretholde den tilstrækkelige kvalitet, og lovarbejdets kvalitet risikerer dermed at lide et alvorligt knæk. Farten skal ud af reformerne, skriver Henning Thiesen.

Politikerne må lette foden fra reformspeederen. Embedsværket kan ikke følge med, skriver Djøf-formanden.
Politikerne må lette foden fra reformspeederen. Embedsværket kan ikke følge med, skriver Djøf-formanden.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Henning Thiesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tanken om et dysfunktionelt demokrati kan hurtigt vække billeder af kupforsøg og væbnet revolution.

I Danmark er vi så privilegerede at have et yderst velfungerende og effektivt folkestyre. Men hvis det skal vare ved, er vi nødt til at se på de problemer, der presser muligheden for rent faktisk at føre politik ud i livet.

Sommerserie

Sigge Winthers 'Entreprenørstaten' og Anders Langballes 'Forfra' har kickstartet en debat om demokratiets tilstand og vilkårene for politikere, embedsmænd og journalister. 

Senest blev bolden grebet af Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, der i sin tale til Folketingets afslutningsdebat stillede spørgsmålstegn ved arbejdsforholdene på Christiansborg. 

Altinget giver i sommerserien 'Har vi et dysfunktionelt demokrati?' ordet til embedsmænd, journalister og politikere, som i debatindlæg vil komme ind på, hvorvidt vi har et dysfunktionelt demokrati, og hvordan vi får demokratiet og det politiske system ud af kniben.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected].

Her er særligt forandringstempoet i øjeblikket en stor hovedpine for det administrative system, der understøtter demokratiet. I sidste måned kunne vi i Djøf offentliggøre en omfattende undersøgelse af arbejdsforholdene i staten, som desværre indeholder en række bekymrende tendenser. Tallene vidner om et alt for stort pres på medarbejderne i Danmarks ministerier og styrelser.

Helt isoleret set er det et betydeligt problem, at vores embedsmænd i stort omfang ikke har mulighed for at holde fri, og at de har et alt for højt stressniveau. Men problemet bliver endnu større, når vi ser på konsekvenserne af arbejdspresset på samfundet som helhed.

Hver anden af de adspurgte embedsmænd i undersøgelsen mener nemlig, at opgavemængden er stå stor, at det går ud over kvaliteten af det arbejde, som de udfører.

Det bliver ikke bedre
Det er klart, at coronakrisen har sat staten under et kolossalt pres. Hundredvis af beslutninger skulle pludselig træffes og gennemføres natten over, ligesom en række styrelser har været underlagt en byrde med at behandle kompensationsbetalinger af forskellig art.

Vi kan konstatere, at vi står med et embedsværk, som kører på pumperne for at holde systemet kørende

Henning Thiesen
Formand, Djøf

Men det betydelige arbejdspres er ikke kun kommet med coronaen. Det er en generel problemstilling, der har vokset sig større og større især over de seneste ti til 15 år.

Når desuden langt størstedelen af statens medarbejdere ikke tror på, at det bliver bedre efter pandemien, står vi tilbage med et vigtigt spørgsmål: Hvor meget længere kan centraladministrationen holde ud?

Der hersker en politisk idé om, at hurtige løsninger skal komme på samlebånd. Ofte har man knap nok lagt sidste hånd på en reform, så kommer den næste. Som en af vores tillidsrepræsentanter i et ministerie sagde til Politiken i sidste måned, skal det politiske niveau til at overveje hastigheden på forandringerne.

Det har nået et niveau nu, hvor vi må råbe op og sige til politikerne: Sæt hastigheden ned. Der er brug for at tage signalet fra embedsværket alvorligt. Både på den korte og lange bane.

Jeg har i øvrigt også noteret mig, at flere partier på Christiansborg har råbt vagt i gevær over for hastigheden i det politiske arbejde, hvor der skal træffes store beslutninger på meget kort tid. Det fremmer ikke kvaliteten af de politiske løsninger.

Let foden fra speederen eller find flere ressourcer
På den lange bane er der to løsninger. Enten må politikerne – forstået som regeringen og Folketingets medlemmer – lette foden fra reformspeederen og prioritere bedre politik.

Det indebærer et større fokus på det lange, seje reformtræk, og at man slipper behovet for at løbe efter nye og skiftende dagsordener fra dag til dag. Gode reformer kræver tid, faglighed og ressourcer.

Hvis ikke politikerne begynder at prioritere, er man simpelthen nødt til at opnormere på årsværk. For i dag er virkeligheden, at de ansatte arbejder for meget, sjældent kan holde helt fri, og at de derfor ikke restituerer ordentligt.

På kort sigt er der behov for restitution efter mere end et år, hvor embedsmændene har ydet en ekstraordinær indsats særligt med coronarelateret arbejde, der har givet så meget overarbejde og spidsbelastning, at det truer de statsansattes trivsel og deres evne til at levere kvalitet i udførelsen af deres opgaver.

Det har nået et niveau nu, hvor vi må råbe op og sige til politikerne: Sæt hastigheden ned

Henning Thiesen
Formand, Djøf

Djøf sendte i december sidste år et brev til regeringen, hvor vi gjorde opmærksom på, at vi i tiltagende grad er bekymret for det pres, som de statsansatte arbejder under med helbreds- og trivselsmæssige problemer til følge.

Skatteminister Morten Bødskov (S) kvitterede med at sende et hyrdebrev ud, hvor man opfordrede ministerierne til at holde igen med nye lovinitiativer. Selvom foden måske blev løftet fra speederen, var det for en kort periode.

Hvorvidt vi af den grund står tilbage med et dysfunktionelt demokrati, er et vigtigt om end svært spørgsmål at besvare. Vi kan konstatere, at vi står med et embedsværk, som kører på pumperne for at holde systemet kørende.

Vi må derfor sige, at kvaliteten af demokratiets udførelse risikerer at lide et alvorligt knæk, hvis ikke politikerne formår at tage farten ud af reformerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00