Partiforsker: Partierne må forny sig, hvis den politiske deltagelse skal bevares

Danskerne stemmer flittigt ved valg. Men deres partitilknytning er blevet svagere.

De historiske bånd mellem sociale grupper og partier er i forandring. En stigende andel vælgere beslutter sig først i valgkampen for, hvad de skal stemme. I 2019 var det over 60 procent.

En stigende andel skifter parti fra valg til valg. I 2019 var det 40 procent.

Siden 2007 har en faldende andel identificeret sig som tilhænger af et bestemt parti. I 2019 var det lidt over 40 procent.

Partiernes medlemstal falder fortsat, og under fire procent af vælgerne er medlem af et parti – og en stor del af dem er slet ikke aktive.

Hvordan kan vi udvikle demokratiet og styrke den folkelige forankring af politiske beslutninger? Hvordan kan vi styrke vores demokratiske institutioner og demokratiske processer?

Monopol på rekruttering
Vi kan selvfølgelig udvikle nye former for deltagelse og engagement og på andre måder tilføje vores demokrati nye institutioner og processer for at give flere muligheder for det folkelige engagement, som lokalråd, brugerbestyrelser på skoler og andre institutioner, borgerforslag og nu for eksempel også klimaborgerting.

Men fælles for disse demokratiske tiltag er, at de angår en specifik institution eller et bestemt politisk tema. Politiske partier skal derimod, i kraft af deres parlamentariske position, have politiske standpunkter på hele paletten. Der kan ikke stemmes neutralt i folketingssalen. Også selvom ideologierne er mindre fremtrædende, og partiernes programmer ikke nødvendigvis angiver, om folketingsgruppen skal trykke på for eller imod i folketingssalen.

De politiske partier har de facto monopol på at rekruttere kandidater og dermed også de folkevalgte repræsentanter. Selvom partier ikke kun rekrutterer kandidater fra deres medlemsorganisation, er det dem, der afgør, hvem der er partiets kandidat i opstillingskredsen. Dermed er det partierne, ofte de lokale vælgerforeninger, der afgør, hvem vælgerne kan stemme på og dermed også hvem, der kan tage plads i Folketinget.

Partierne udgør en vigtig del af vores repræsentative demokrati, og spørgsmålet er derfor, hvordan deres engagerende og mobiliserende rolle kan styrkes? Inden for de eksisterende rammer er der en del, de enkelte partier selv kan gøre – og én ting de kan gøre i fællesskab.

En ændret fordeling af den offentlige partistøtte
For at tage det sidste først understøtter den nuværende offentlige partistøtte ikke udviklingen af lokale vælgerforeninger.

Den offentlige partistøtte gives til partiorganisationerne på basis af deres stemmetal til henholdsvis folketings-, regionsråds- og kommunalvalg. Ved indførelsen i 1987 var beløbene per stemme fem kroner ved folketingsvalg, to kroner ved amtsrådsvalg og tre kroner ved kommunalvalg (dog fem kroner i København og Frederiksberg). I 2021 er de tilsvarende tal 34,50, 4,75 og 7,75 kroner.

Forhøjelsen af tilskuddene til partiernes regionale og kommunale niveauer følger stort set prisudviklingen som angivet i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Men partiernes hovedkontorer får mere end tre gange så meget nu, da prisudviklingen kun giver basis for ti kroner per stemme.

De politiske partier har de facto monopol på at rekruttere kandidater og dermed også de folkevalgte repræsentanter.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor

De parlamentariske flertal bag ændringerne i partistøtteloven har dermed valgt at skævvride støtten til fordel for det centrale, landsdækkende niveau i partierne. Partistøtten understøtter centralisering af magt og ressourcer, ikke udvikling af lokale partiforeninger.

Den offentlige partistøtte skal ifølge reglerne anvendes til politisk arbejde i det enkelte kalenderår og kan derfor ikke formelt opspares til valgkampagnerne. Dermed understøttes Hal Kochs forståelse af demokrati, som vi ofte bryster os af, som mere end et kryds på valgdagen. Demokrati er også politisk deltagelse og engagement mellem valg. En ændring af den offentlige partistøtte med det formål at understøtte en styrkelse af det lokale partipolitiske engagement og deltagelse ligger i forlængelse heraf.   

Mere indflydelse til traditionelle partimedlemmer
Meningsfuldt partimedlemsskab giver flere og mere repræsentative medlemmer. Videnskabelige studier på tværs af henholdsvis 57 og 120 partier i etablerede demokratier, inklusiv de danske, viser, at de muligheder for engagement, partierne tilbyder, har betydning for, hvem der engagerer sig.

Partier, der giver medlemmerne mulighed for at udøve indflydelse på kandidatopstilling, valg af partileder og partiets program, har flere medlemmer end partier, der i mindre grad giver medlemmerne indflydelse.

Men medlemmernes mulighed for indflydelse har også betydning for deres repræsentativitet. I europæiske partier er den ideologiske afstand mellem medlemmer og partiets vælgere mindre i partier, hvor medlemmerne har mere direkte politisk indflydelse. Det samme gælder for køn, indkomst og religion. Reelt og velfungerende medlemsdemokrati giver flere og mere repræsentative medlemmer.

Nye former for partitilknytning
Når vælgerne oftere skifter parti, er der behov for, at partierne tilbyder nye, mere ad hoc-former for tilknytning, som eksempelvis ’registreret frivillig’ hos Venstre eller en del af Team Pape.

Partistøtten understøtter centralisering af magt og ressourcer, ikke udvikling af lokale partiforeninger.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor

Internationale studier viser, at antallet af traditionelle medlemmer er lavere i de partier, der tilbyder andre former for tilknytning, end i de partier, der ikke gør. Partierne kan dermed godt opleve, at der er færre, der formelt melder sig ind, hvis de tilbyder information og deltagelsesmuligheder for ikke-medlemmer. Men de (færre) medlemmer partierne har, er mere aktive. Det er den aktive kerne, der (for)bliver partimedlemmer, mens de mindre aktive vælger at være støtter snarere end at blive medlem.

Partierne mister dermed ikke de aktive, selvom de også mobiliserer nye former for støtter. Og det kræver ikke medlemskort at fremme partiet på sociale medier, dele pjecer ud i valgkampagner og opfordre vælgere til at stemme på partiet. 

Fornyelse er en demokratisk nødvendighed
Antallet af partimedlemmer er generelt faldende, selvom nogle af de nye partier oplever fremgang. Partierne har potentiale til at skabe et langt større folkeligt engagement og forbindelse mellem vælgerne og de folkevalgte mellem valg.

Partiernes medlemstal er nået et punkt, hvor der i nogle kredse er problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kandidater til kommunalvalg. Specielt hvis de vil have en mangfoldig liste. Derfor er det essentielt ikke bare for partierne, men for vores repræsentative demokrati, at partierne fornyer sig og genovervejer både formen for traditionelt partimedlemskab og andre former for tilknytning.