Efter et halvt års stilstand: Regeringen indkalder til forhandlinger om undervisning i Muhammedkrisen
Et politisk flertal har længe presset på for at lave en aftale om bedre vilkår for undervisning i Muhammedkrisen i folkeskolen. Nu indkalder regeringen til det første forhandlingsmøde siden februar, efter Altinget kunne fortælle om en sag fra Københavns Kommune, hvor forvaltningen bad en undervise skrue ned for delen om Muhammedtegninger i sit materiale.
Andreas Wind
Journalist og RedaktørForhandlingerne om de politiske rammer for at undervise i Muhammedkrisen i folkeskolen har ligget stille i seks måneder.
Men mandag indkaldte justitsminister Mattias Tesfaye (S) partierne til nye forhandlinger.
Det sker samme dag, som Altinget bragte historien om København Kommune, der rådede en underviser i at skrue ned for delen om Muhammedtegninger i hendes undervisningsmateriale.
"Det er uacceptabelt, hvis der gennem vold og trusler skabes selvcensur i skolen. Alle lærere skal føle sig frie og trygge i deres undervisning. Ytringsfrihed og selvcensur i relation til Muhammedkrisen rejser en lang række spørgsmål af udenrigspolitisk, sikkerhedsmæssig og undervisningspolitisk karakter," skriver Tesfaye i et skriftlig svar til Altinget.
Et politisk flertal uden om regeringen har længe hævdet, at det ikke er trygt nok at undervise i Muhammedkrisen, og at det er et problem for ytringsfriheden i folkeskolen.
Men forhandlingerne har været længe undervejs.
Regeringen bragt i mindretal af støtteparti
I december sidste år bragte SF regeringen kortvarigt i mindretal ved sammen med en samlet blå blok at stemme for et beslutningsforslag om bedre vilkår for at undervise i Muhammedkrisen i folkeskolen.
SF trak senere sin støtte, da regeringen lovede dem at indkalde til forhandlinger straks efter nytår. Men siden et møde i forligskredsen i februar i år, er der ikke sket mere.
I december bragte SF kortvarigt regeringen i undertal ved at stemme for dette beslutningsforslag:
"Folketinget pålægger regeringen at sikre en opdatering af skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde læringsforløb på emu.dk om Muhammedkrisen, som lærere i folkeskolen har mulighed for at bruge i undervisningen.
Folketinget pålægger endvidere regeringen at inddrage Muhammedkrisen som en formativ periode i historiekanonen"
Ved 2. behandlingen trak SF sin støtte til forslaget, mod at regeringen tidligt i 2022 ville indkalde til forhandlinger på området.
I februar blev partilederne indkaldt til en indledende og orienterende møde, men siden har der ikke været forhandlinger, ifølge Altingets oplysninger.
Ellen Trane Nørby (V) kritiserer regeringen for nøl, og fremhæver beslutningsforslaget fra sidste år:
”Det håber jeg, at Socialdemokratiet vil støtte, efter de har modarbejdet det i årevis og senest aflyst forhandlingsmøder gennem et halvt år”.
Mattias Tesfaye begrunder de manglende forhandlinger med travlhed:
"Det fortjener en grundig behandling, og regeringen har bl.a. af den grund lagt op til at drøfte sagen med en bred kreds af deltagere. Det har været vanskeligt at få et tidspunkt i kalenderen, hvor alle parter kunne deltage, men jeg har netop i dag indkaldt partierne til et nyt møde," svarer han Altinget.
Sag fra København vidner om nødvendigheden af en aftale om ytringsfrihed
Spørgsmålet om rammerne for lærernes mulighed for at undervise i Mohammedkrisen er igen blevet aktuelt, efter Altinget i går kunne fortælle historien om Københavns Kommune, der bad en underviser skrue ned for delen om Mohammedtegningerne i hendes undervisningsmateriale.
Det vidner ifølge Ellen Trane Nørby (V) om, at der er brug for politik på området:
”Sagen understreger behovet for at indholdet af vores beslutningsforslag gennemføres med det samme; at Muhammedkrisen tilføjes kanon, og der sikres materiale,” siger hun til Altinget.
Også i SF mener man, det er på tide, at regeringen rykker på denne dagsorden:
"Jeg er glad for, at regeringen endelig har lyttet og forstået vigtigheden af at gøre noget ved det," siger Jacob Mark (SF) til Altinget.
Artiklen er opdateret flere gange med reaktioner fra politikere. Senest mandag klokken 17.46 med en kommentar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).