Eksperter hælder central del af regeringens havplan ad brættet: Der er ikke 30 procent beskyttet natur

Regeringen kan ikke regne alle naturområderne i havplanen med som reelt beskyttede områder, vurderer Biodiversitetsrådet i ny rapport. Havet er ikke tilstrækkeligt sikret mod bundslæbende fiskeri på områderne, lyder det.

Fiskeriet er arealmæssigt den største udfordring, hvis 30 procent af havet skal være reelt beskyttet, vurderer Biodiversitetsrådet.
Fiskeriet er arealmæssigt den største udfordring, hvis 30 procent af havet skal være reelt beskyttet, vurderer Biodiversitetsrådet.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. Kragesteen

S-regeringen har sagt, at den nye havplan bringer Danmark op på 30 procent beskyttet natur på havet. Men der tager den fejl.

Det vurderer det uafhængige ekspertorgan Biodiversitetsrådet i en ny rapport.

Vi kan se, at der i 17,2 procent ikke er et generelt forbud mod bundslæbende redskaber. Og når der ikke er det, så er biodiversiteten på havbunden jo ikke beskyttet.

Signe Normand
Formand, Biodiversitetsrådet

Ifølge eksperterne er det ”højst 12 procent” af havarealet, der med ”stor sikkerhed” kan betegnes som beskyttet.

Selvom yderligere havområder er omfattet af diverse naturbeskyttelsesordninger, kan det ikke tælles med, lyder det fra Biodiversitetsrådet.

”Vi kan se, at der i 17,2 procent ikke er et generelt forbud mod bundslæbende redskaber. Og når der ikke er det, så er biodiversiteten på havbunden jo ikke beskyttet,” siger forperson Signe Normand, der også er professor i økoinformatik og biodiversitet samt centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

S-regeringens udpegning af 4,1 procent strengt beskyttede arealer får til gengæld det grønne stempel af natureksperterne.

”I disse områder forventes et forbud mod alt fiskeri i tillæg til restriktionerne i de øvrige beskyttede områder. Herved beskyttes både havbundens og vandmassernes biodiversitet, og det bidrager væsentligt til, at de naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret,” skriver Biodiversitetsrådet i rapporten.

Rådets hovedkonklusioner for beskyttede og strengt beskyttede havområder
  • Højst ca. 12 % af det danske havareal kan med stor sikkerhed betragtes som beskyttet i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. Det er områder, hvor havbundens biodiversitet er, eller forventes at blive, beskyttet mod fysisk forstyrrelse, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber. Arealet omfatter især lavvandede områder under forskellige beskyttelsesordninger, dybereliggende rev i Natura 2000-områder samt de kommende havstrategiområder i de åbne farvande.
  • Yderligere ca. 17 % af det danske havareal er omfattet af eksisterende naturbeskyttelsesordninger, men bør ikke som udgangspunkt medregnes som beskyttet jf. 30%-målet. Den vigtigste begrundelse er, at havbunden her generelt ikke er retligt sikret mod fysisk forstyrrelse fra fiskeri med bundslæbende redskaber. Cirka halvdelen af dette areal, primært i Natura 2000, fiskes i dag med bundslæbende redskaber. I de øvrige arealer bruges bundslæbende redskaber mere sporadisk eller slet ikke, hvorfor biodiversiteten i disse områder formodes at være mere intakt. Nogle af disse områder kan i praksis være forvaltet, så nogle former for bundslæbende fiskeri begrænses.
  • Højst ca. 4,1 % af det danske havareal kan med stor sikkerhed betragtes som strengt beskyttet i kraft af eksisterende beskyttelsesordninger. I disse områder forventes et forbud mod alt fiskeri i tillæg til restriktionerne i de øvrige beskyttede områder. Herved beskyttes både havbundens og vandmassernes biodiversitet, og det bidrager væsentligt til, at de naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret. Arealet omfatter de kommende strengt beskyttede havstrategiområder, som er tættest på at opfylde de relevante kriterier.

Bemærk, at der i ovenstående vurderinger ikke er taget hensyn til påvirkninger fra aktiviteter uden for områderne, herunder diffuse presfaktorer som næringsstofbelastning og klimaforandringer.

Kilde: Biodiversitetsrådets årsrapport 2022 - fra tab til fremgang

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00