Eksperter opfordrer til at gentænke det frie valg i ældreplejen: "Det er et enormt spild af ressourcer"

Mens regeringen lægger op til at udvide borgernes frie valg, så peger flere eksperter på, at politikerne bør benytte anledningen til at træde et skridt tilbage og genoverveje rammerne omkring fritvalgsordningerne. Modellen er dyr og effekterne er tvivlsomme, lyder det.

Retten til at vælge private leverandører som alternativ til den offentlige hjemmepleje bør ifølge eksperter genovervejes i forbindelse med regeringens nye ældrereform.<br>
Retten til at vælge private leverandører som alternativ til den offentlige hjemmepleje bør ifølge eksperter genovervejes i forbindelse med regeringens nye ældrereform.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeAndreas Wind

Det er bøvlet og dyrt for kommunerne at sikre ældre i hele landet ret til og mulighed for at vælge en privat leverandør som alternativ til den offentlige hjemmepleje.

Men det frie valg er populært hos regeringen, som nu vil udvide mulighederne med den kommende reform af ældreplejen.

Med de ambitioner kan regeringen og andre interesserede partier på Christiansborg med fordel benytte lejligheden til at tænke sig om en ekstra gang i forhold til, om borgernes frie valg nu også er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde.

Det siger flere eksperter til Altinget.

”Konkurrence er godt, men den fritvalgsmodel vi har for hjemmepleje koster en del at administrere. Og modellen kunne nok også i endnu højere grad understøtte formål om kvalitet og udvikling,” siger Søren Kjær Foged, der er Chefanalytiker ved Vive.

Hvordan en alternativ model konkret vil kunne se ud kræver ifølge ham en afvejning af forskellige hensyn og, at man tænker sig grundigt om og gerne på baggrund af mere viden fra både indland og udland.

Men den umage bør regeringen og Folketinget gøre sig. Det mener også Sidsel Vinge, der er medlem af Sundhedsstrukturkommissionen og har en fortid som forsker ved Vive og sundhedschef i Gladsaxe Kommune.

”Vi har givet kommunerne til opgave at sikre, at der er et beredskab med både offentlig og private leverandører til samtlige borgere i målgruppen. Og der er simpelthen ikke den fokus, der burde være på, hvad vi bruger af ressourcer på den dobbeltdækning,” siger Sidsel Vinge.

{{toplink}}
Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

0:000:00