EU-krav om øremærket fædrebarsel kan ende som benspænd for dansk ligestilling

Det, som skulle have været et fremskridt for ligestillingen, kan ende som et tilbageskridt.

Det frygter i hvert fald Radikale, Enhedslisten og SF i forbindelse med den kommende implementering af EU-direktiv, som pålægger medlemslande at øremærke fire måneders barselsorlov til fædre.

Årsagen er, at Beskæftigelsesministeriet lægger op til, at direktivet skal implementeres oven i de rettigheder, som allerede i dag gælder. Det kan få den konsekvens, at fædres barsel holdes til et minimum, fordi moderen ellers vil være nødt til at holde længere barsel end under de nuværende regler.

En implementering oven i den nuværende barselsmodel kan samtidig betyde, at det kan blive vanskeligt at udvide fædres ret til fuld løn under barsel ved overenskomstbordet, da arbejdsgiverne i så fald også skal forpligte sig til at udvide mødres ret til lønnet barsel.

"Når man ser de juridiske vurderinger fra Beskæftigelsesministeriet, kan man godt blive bekymret for, hvad vi ender med. Det er rigtig ærgerligt, hvis vi skal den vej," siger Astrid Carøe, der er ligestillingsordfører i SF.

Vi er ret bekymrede for, hvordan udkastet til den endelige model bliver, for det er meget problematisk, hvis forældrene ikke ligestilles hundrede procent.

Victoria Velasquez
Ligestillingsordfører, EL

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

"Vi er ret bekymrede for, hvordan udkastet til den endelige model bliver, for det er meget problematisk, hvis forældrene ikke ligestilles hundrede procent. Barslen er afgørende for ligeløn og ligestilling - og det er simpelhen pinligt, at der stadig ikke er ryddet op på det her område endnu," siger ligestillingsordfører Victoria Velasquez.

Frygter konflikt med EU-retten
I 2019 vedtog EU orlovsdirektivet, som blandt andet øremærker fire måneders orlov til begge forældre - heraf to måneder på fuld løn, hvoraf syv uger af den ikke-betalte orlov kan overdrages fra far til mor eller omvendt.