Filosof: Der venter vaccinenægtere et socialt mareridt

DEBAT: Til manges lettelse bliver coronavaccination et frivilligt tilbud. Men for alle, der takker nej til vaccinationen, kan der være et psykologisk og socialt mareridt i vente, skriver Per Betzonich-Wilken.

Af Per Betzonich-Wilken
Filosof, censor i sundhedspsykologi og etik, folkesundhedsvidenskab og lægeuddannelsen

Prominente personer er i den senere tid trådt frem for at agere som rollemodeller i noget, der ligner en kampagne imod skeptikere over for coronavacciner.

Som de tapre i en global børnehave strækker de modigt armene frem for at vise de ængstelige, at det ”ikke er så slemt”. 

Desværre gælder det også her, at gode hensigter kan have dårlige konsekvenser. Når først massevaccinationerne er kommet i gang med glødende mediedækning, er det sin sag at forblive neutral som borger. 

”Er du blevet vaccineret?”, kan blive til et obligatorisk spørgsmål, der aldrig før er blevet stillet så ofte. Også herhjemme kan det blive sin sag at svare nej.

Tvivlen er berettiget
Vaccineskeptikere blandt sundheds- og plejepersonale vækker særlig opmærksomhed. Hvad skal man tænke om dem, når de afslår det presserende supplement til de gængse (og til tider besværlige) hjælpemidler?

Men samme spørgsmål kan gælde alle nej-sigere, der bevæger sig på arbejdspladser og i andre offentlige rum. Et kapitel for sig udgøres så af alt det, der kan udspille sig i de små eller større hjem.

Før eller senere følger spørgsmålene med betydning for den enkeltes og fællesskabets fremtid: Bør A varetage de patientopgaver? Må B sidde i bogholderiet?  Kan vi risikere at invitere C med til festen?

Både her og der kan der henvises til berettiget tvivl i krisetid. Men tvivlen behøver som bekendt ikke at komme de mistænkte til gode.

Debat bør ikke underprioriteres
Den besindige vil tage afstand fra at stigmatisere vaccinemodstandere, men stigmatisering har det alligevel med at springe op som trolden af æsken.

I sagen om til- eller fravalg af vaccination handler det derfor ikke ”kun” om et officielt tilbud og frivillighed; hertil kommer nemlig spirende fordomme og antipati rettet imod dem, som ikke tager imod tilbuddet.

Her er tale om en ubehagelig flokmentalitet med eget smittepotentiale, som både regulerer tanke, tale og handling - også med afsindige og tragiske konsekvenser. De omfatter både plump chikane og diskret diskrimination med ny og ufrivillig isolation til følge. 

Man behøver ikke være vaccinemodstander for at nå frem til en nøgtern konklusion: Både offentligt og privat er der vækstbetingelser for en anden og tilstødende pandemi – af psykologisk og social karakter.

Med tanke på folkesundheden i bredere forstand bør den ikke underprioriteres i debatterne om effektiv og forsvarlig vaccine.

Forrige artikel Klimaforsker om Københavns klimamål: Klimaforsker om Københavns klimamål: "Vi må væk fra diskussionerne om bagateller og kortsigtede løsninger" Næste artikel Morten Løkkegaard: Orbán tager EU-budgettet som gidsel, men vi skal kalde hans bluff Morten Løkkegaard: Orbán tager EU-budgettet som gidsel, men vi skal kalde hans bluff