Førende forskere før overenskomstforhandlinger: Risikoen for konflikt er ”markant højere” end set i mange år

Kombinationen af høj inflation og stor usikkerhed om den økonomiske udvikling betyder, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked tegner til at blive sjældent vanskelige.

Kim Graugaard og Lars Sandahl Sørensen er topforhandlere for DI. De står overfor Dansk Metal-formand Claus Jensen og 3Fs Mads Andersen, der tilsammen repræsenterer forhandlingsfællesskabet CO-industri.
Kim Graugaard og Lars Sandahl Sørensen er topforhandlere for DI. De står overfor Dansk Metal-formand Claus Jensen og 3Fs Mads Andersen, der tilsammen repræsenterer forhandlingsfællesskabet CO-industri. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard Søren Dahl

Der er lagt op til de sværeste forhandlinger i mange år, når armlægningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om nye overenskomster inden længe går i gang for alvor.

Det vurderer en trio af nogle af landets førende arbejdsmarkedsforskere - centerleder Søren Kaj Andersen, lektor Nana Wesley Hansen og lektor Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS).

”Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år,” skriver eksperterne i en ny analyse, som de torsdag præsenterede ved et møde med pressen på Københavns Universitet.

Ifølge forskerne kommer lønnen til at være det helt centrale emne ved forhandlingerne. Det skyldes, at de generelle prisstigninger er på det højeste niveau i 40 år, og at danskernes realløn er faldet mærkbart i løbet af 2022. Det skaber en forventning blandt lønmodtagerne om betydelige lønstigninger.

Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år

Samtidig er der stor usikkerhed om økonomien i de kommende år, hvor blandt andet vismændene i Det Økonomiske Råd forventer højere ledighed og lavere beskæftigelse. Og selvom der blandt økonomerne er konsensus om, at inflationen næste år falder til et lavere niveau, end den er på i dag, er der stor usikkerhed om niveauet.

Det taler ifølge forskerne for, at der kan blive tale om en toårig overenskomst, hvor de tre seneste – fra 2014, 2017 og 2020 – har været treårige aftaler.