Førende forskere før overenskomstforhandlinger: Risikoen for konflikt er ”markant højere” end set i mange år

Der er lagt op til de sværeste forhandlinger i mange år, når armlægningen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om nye overenskomster inden længe går i gang for alvor.

Det vurderer en trio af nogle af landets førende arbejdsmarkedsforskere - centerleder Søren Kaj Andersen, lektor Nana Wesley Hansen og lektor Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS).

”Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år,” skriver eksperterne i en ny analyse, som de torsdag præsenterede ved et møde med pressen på Københavns Universitet.

Ifølge forskerne kommer lønnen til at være det helt centrale emne ved forhandlingerne. Det skyldes, at de generelle prisstigninger er på det højeste niveau i 40 år, og at danskernes realløn er faldet mærkbart i løbet af 2022. Det skaber en forventning blandt lønmodtagerne om betydelige lønstigninger.

Konfliktrisikoen er således markant højere ved OK23 end set i mange år

Arbejdsmarkedsforskere
Københavns Universitet

Samtidig er der stor usikkerhed om økonomien i de kommende år, hvor blandt andet vismændene i Det Økonomiske Råd forventer højere ledighed og lavere beskæftigelse. Og selvom der blandt økonomerne er konsensus om, at inflationen næste år falder til et lavere niveau, end den er på i dag, er der stor usikkerhed om niveauet.

Det taler ifølge forskerne for, at der kan blive tale om en toårig overenskomst, hvor de tre seneste – fra 2014, 2017 og 2020 – har været treårige aftaler.

”Dette medfører, at man må forvente, at der bliver mindre plads til større nye tiltag i denne omgang.”

Det er industriens område, der lægger ud med forhandlinger mellem Dansk Industri på den ene side og forhandlingsfællesskabet CO-industri på den anden. Aftalen kaldes ofte for gennembrudsforliget.