Forsker: Tilliden til myndigheder stiger, selvom kontrollen stiger

DEBAT: Tilliden til myndighederne er vokset under coronakrisen, viser en ny undersøgelse. På længere sigt er det afgørende for tilliden, at politikerne også kan håndtere de efterfølgende økonomiske udfordringer, skriver Tina Øllgaard Bentzen.

Af Tina Øllgaard Bentzen
Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet

Mens de rungende tomme gader og forladte storcentre ligger stille hen, er Danmark, ligesom resten af verden begyndt den turbulente tur ind i en både sundhedsmæssig og økonomisk orkan.

Bekymringen og alvoren vokser truende i horisonten, mens pressemøder med øgede restriktioner afvikles. Selv dronningen toner frem på skærmen og maner til omtanke og fællesskabsfølelse. På trods af enkelte eksempler på hamstring og bestemte henstillinger fra politiet om at holde afstand udenfor i det gode vejr har en ny hverdag indfundet sig i relativ god og orden.

Danskerne spritter af, vasker hænder og følger myndighedernes anbefalinger om at være sammen – hver for sig.

Tilliden stiger under krisen
Danmark er i forvejen i toppen af verdensklassen, når det handler om tillid. Vi tror simpelthen som udgangspunkt mere på, at andre vil os det godt og passer på vores interesser. Den tillid er naturligvis også funderet på erfaringer med, at vi (i store træk) godt kan regne med myndighederne og de offentlige institutioner.

I en krise, som den vi nu står med, er en sådan tillid et stærkt kort at have på hånden som samfund. For tillid dæmper lysten til egoistisk hamstring og højner villigheden til at lytte til myndighederne og hurtigt mobilisere de fælles adfærdsændringer, der skal til. De mange hjælpepakker fra regeringen bidrager så omvendt med tilliden til, at politikerne passer på os der, hvor indgrebene skaber problemer.

En ny undersøgelse lavet af Trygfonden viser faktisk, at danskerne oplever, at tilliden i samfundet er vokset under krisen.

Mens tilliden til samfundet er under betydeligt pres i Sydeuropa, vokser tilliden på flere områder i Danmark under krisen: Befolkningen udtrykker historisk høj tillid til både politikerne og de offentlige institutioner, og der er massiv opbakning til statens krisehåndtering.

På trods af voldsomme indgreb og øget kontrol lader tilliden i Danmark altså til at være i topform, netop inden vi som samfund skal ride kurven af. Men hvordan kan det nu være? Burde al den øgede regulering ikke netop skabe pres på tilliden, som vi også ser i mange andre lande?

Meningsfuldt og rimeligt
Ofte taler vi om tillid som en modsætning til kontrol: Hvis kontrollen stiger, falder tilliden. Når vi har tillid, har vi ikke brug for kontrol. Netop derfor kan det også undre, at vi nu ser både kontrol og tillid stige på sammen tid!

Fra forskningen ved vi dog, at det heldigvis ikke er så enkelt. Selvom det ikke er svært at finde eksempler på kontrol, som opleves som et overgreb på tilliden, kan tillid og kontrol faktisk godt gå konstruktivt hånd i hånd. Det afgørende er, om den kontrol, man udsættes for, opleves som meningsfuld og rimelig.

Når tilliden nu stiger markant – samtidig med at kontrollen stiger – kan det altså ses som et udtryk for, at befolkningen oplever det som meningsfuldt og rimeligt. Myndighederne er altså lykkedes med at skabe ejerskab til både problemet og de løsninger, der lige nu rulles ud.

Selvom danskerne samlet set forholder sig mere tillidsfulde, end man kunne forvente under krisen, er der også skyer i horisonten. For hvad bliver de langsigtede omkostninger af de sundhedsmæssige indgreb? Her peger Tryghedsfondens undersøgelse på, at mange danskere er bekymrede.

Myndighedernes aktuelle toppræstation i at fastholde og ligefrem booste tilliden vil altså på den længere bane blive afhængig af, hvordan de afledte økonomiske udfordringer håndteres. Ikke desto mindre har vi med tillid som kompas et unikt afsæt for at finde robust vej gennem krisen.

Forrige artikel Professor: Nu affyres de europæiske bazookaer for at redde økonomien Professor: Nu affyres de europæiske bazookaer for at redde økonomien Næste artikel DF-ordfører om hastelov: Selvfølgelig har jeg mine betænkeligheder DF-ordfører om hastelov: Selvfølgelig har jeg mine betænkeligheder
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.