Forsvaret powershopper ti dage efter statsrevisor-kritik af økonomistyring
Kun ti dage efter hård kritik fra Statsrevisorerne for manglende økonomistyring på Forsvarsministeriets område, køber Forsvaret våben for mere end 1,7 milliarder kroner. Det er 2,5 gang mere end prisen på de våben, de nye skal erstatte.
Andreas Krog
Redaktør“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en økonomistyring, der gør ministeriet i stand til at redegøre for, om forligsmidlerne er anvendt til at løse de opgaver og nå de mål og effektiviseringer, som er forudsat i forsvarsforliget 2018-2023.”
Sådan lød det for to uger siden fra Statsrevisorerne, der udtalte skarp kritik af Forsvarsministeriets måde at håndtere de knap 15 milliarder kroner, som politikerne havde bevilget i forsvarsforlig og et delforlig i henholdsvis 2018 og 2019.
Forsvar
Forsvar
Kun ti dage senere gav partierne bag forsvarsforliget onsdag i sidste uge grønt lys til, at Forsvaret indkøber israelske våben for 1,7 milliarder kroner.
Indkøbet består af 19 artillerisystemer til 805,2 millioner kroner samt otte raketkastere til 942,7 millioner kroner. Det er tilsammen mere end 2,5 gange så meget, som prisen for en nyanskaffelse af det franske CAESAR-artilleri, som regeringen en uge før besluttede, at ukrainerne skulle have, og som de israelske ATMOS-artillerisystemer skal erstatte.
Raketkasterne var til gengæld ikke en del af den planlagte erstatningsanskaffelse. Forsvaret afskaffede raketkastere for ti år siden.
Både artilleri og raketkastere skal indgå i den brigade, som med et budget på 4,4 milliarder kroner var den største post i forsvarsforliget 2018. Det projekt var Statsrevisorerne for to uger siden også særdeles kritisk overfor på baggrund af en separat redegørelse fra Rigsrevisionen.
“Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Forsvarsministeriet ikke har tilrettelagt en effektiv styring af opbygningen af brigaden og kun i begrænset omfang har fulgt op på økonomi og fremdrift,” fremgår det af en pressemeddelelse fra Statsrevisorerne.
Kritikken gik blandt andet på, at Forsvarsministeriet ikke aner hvor mange af de 4,4 milliarder kroner, der er brugt, og hvor mange der er tilbage.
