
Har politikerne overprioriteret kræftområdet?

Sundhedsstyrelsen har leveret sit faglige oplæg til regeringens kommende kræftplan.
Det oplæg stiller vi skarpt på i denne omgang af Politisk Stuegang.
De to gæster gør også status på kræftbehandlingen i Danmark - og måler den op mod resten af sundhedsvæsenet.
Dagens gæster:
- Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi hos Vive.
- John Brodersen, alment praktiserende læger, professor hos Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Region Sjælland.
Emner:
- Er den danske kræftsucces sket på bekostning af andre sygdomsområder?
- Kan man virkelig blive for tidligt diagnostiseret med kræft?
- Almen praksis og kræftpatienter
- Hvorfor er det ikke bæredygtigt at satse massivt på hospice-pladser til kræftpatienter?
- Kræftscreeninger - hvorfor deler de vandene ?
John Brodersen siger blandet andet:
Om at beskæftige sig med overbehandling som læge og forsker:
"I starten blev vi opfattet som vrede, sekteriske og måske lidt skøre. Nu er det blevet en acceptabel dagsorden i Danmark og andre lande, at alt for mange patienter bliver udsat for for mange undersøgelser, der skader dem."
Om hvorfor det ikke altid er godt med grundige kræftundersøgelser:
"Kræft er ikke bare kræft. Kræft er alt fra en harmløs tilstand til en sygdom, du kan dø af. Halvdelen af de prostatakræfttilfælde, jeg finder hos mænd, er unødvendige."
Jakob Kjellberg siger blandet andet:
Om prisen for at prioritere kræftområdet højt:
"Når man giver garantier på et område i et økonomisk set rammestyret sundhedsvæsen, så tager man implicit noget fra andre områder."
Om det faglige oplægs mange hjørnespark:
"Der er ikke mange udsagn i oplægget, som består ikke-testen. Det er jo svært at være uenig i det, de skriver. Og mange af anbefalingerne er, at man skal i gang med en analyse eller tilsvarende. Det interessante bliver jo, når der skal tages konkrete beslutninger."

Artiklen var skrevet af
Omtalte personer








































