Her er tre af de mest spektakulære konflikter – og den, der ikke blev til noget

17. april 2018 kl. 07.30
Fakta
Danmark har gennem tiden oplevet mange mindeværdige konflikter. Her er et par mindre, men bemærkelsesværdige konflikter.
“De hvide Slavinders Kamp” - Kvindestrejken 1886
Kvindestrejken på Rubens dampvæveri var en af de mest omtalte arbejdskampe i perioden 1880-1899. Den blev af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten kaldt for “de hvide Slavinders Kamp”, da den omhandlede 225 kvindelige vævers kamp mod de bøder, arbejderne blev idømt, hvis de leverede arbejde med fejl eller forbrød sig mod arbejdsreglementet. Halvdelen af de strejkende kvinder gik sammen om at danne deres egen fagforening uden for tekstilarbejderforbundet på grund af uenigheder med fagforeningen om fordelingen af midler til strejkestøtte, hvilket var bemærkelsesværdigt i denne periode.
Plattedamernes strejke 1976
Plattedamerne, som damerne, der malede det kongelige porcelæn, dengang kaldtes, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der drejede sig om et krav på en lønstigning på 6,50 kroner mere i timen. Strejken endte med at sprede sig til 10.000 sympatistrejkende arbejdere landet over. Efter 13 ugers konflikt, som endte i et forlig uden regeringens indblanding, endte plattedamerne med en lønstigning på 3 kroner i timen. Mindstelønnen var herefter 30,50 kroner i timen.
“De hvide Slavinders Kamp” - Kvindestrejken 1886
Kvindestrejken på Rubens dampvæveri var en af de mest omtalte arbejdskampe i perioden 1880-1899. Den blev af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten kaldt for “de hvide Slavinders Kamp”, da den omhandlede 225 kvindelige vævers kamp mod de bøder, arbejderne blev idømt, hvis de leverede arbejde med fejl eller forbrød sig mod arbejdsreglementet. Halvdelen af de strejkende kvinder gik sammen om at danne deres egen fagforening uden for tekstilarbejderforbundet på grund af uenigheder med fagforeningen om fordelingen af midler til strejkestøtte, hvilket var bemærkelsesværdigt i denne periode.
Plattedamernes strejke 1976
Plattedamerne, som damerne, der malede det kongelige porcelæn, dengang kaldtes, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der drejede sig om et krav på en lønstigning på 6,50 kroner mere i timen. Strejken endte med at sprede sig til 10.000 sympatistrejkende arbejdere landet over. Efter 13 ugers konflikt, som endte i et forlig uden regeringens indblanding, endte plattedamerne med en lønstigning på 3 kroner i timen. Mindstelønnen var herefter 30,50 kroner i timen.
Hvis forligsmand Mette Christensen ikke lykkes med at få de offentligt ansatte og arbejdsgiverne til at nå til enighed, står Danmark over for en omfattende storkonflikt.
Konflikten ventes at sende 100.000 lønmodtagere i strejke, mens hele 440.000 offentligt ansatte er varslet til lockout.
Hvis forhandlingerne bryder sammen, vil dette blive den mest omfattende storkonflikt, Danmark hidtil har set.
Allerede abonnent? Log ind
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Nyhedsoverblik
Arbejdernes internationale kampdag











































