Her er tre af de mest spektakulære konflikter – og den, der ikke blev til noget

OK18: En storkonflikt lurer truende i horisonten. Men det er ikke første gang, at Danmark har oplevet en omfattende konflikt. Få et overblik over nogle af de største og mest spektakulære af slagsen her.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Lise Mathiasen

Hvis forligsmand Mette Christensen ikke lykkes med at få de offentligt ansatte og arbejdsgiverne til at nå til enighed, står Danmark over for en omfattende storkonflikt.

Konflikten ventes at sende 100.000 lønmodtagere i strejke, mens hele 440.000 offentligt ansatte er varslet til lockout.

Hvis forhandlingerne bryder sammen, vil dette blive den mest omfattende storkonflikt, Danmark hidtil har set.

Mens vi venter i spænding på nyt fra forligsinstitutionen, giver Altinget et overblik over de hidtil største og mest spektakulære storkonflikter.  

Fakta
Danmark har gennem tiden oplevet mange mindeværdige konflikter. Her er et par mindre, men bemærkelsesværdige konflikter.
 
“De hvide Slavinders Kamp” - Kvindestrejken 1886
Kvindestrejken på Rubens dampvæveri var en af de mest omtalte arbejdskampe i perioden 1880-1899. Den blev af det socialdemokratiske dagblad Social-Demokraten kaldt for “de hvide Slavinders Kamp”, da den omhandlede 225 kvindelige vævers kamp mod de bøder, arbejderne blev idømt, hvis de leverede arbejde med fejl eller forbrød sig mod arbejdsreglementet. Halvdelen af de strejkende kvinder gik sammen om at danne deres egen fagforening uden for tekstilarbejderforbundet på grund af uenigheder med fagforeningen om fordelingen af midler til strejkestøtte, hvilket var bemærkelsesværdigt i denne periode.


Plattedamernes strejke 1976
Plattedamerne, som damerne, der malede det kongelige porcelæn, dengang kaldtes, strejkede sammen med deres kollegaer på fabrikken i en konflikt, der drejede sig om et krav på en lønstigning på 6,50 kroner mere i timen. Strejken endte med at sprede sig til 10.000 sympatistrejkende arbejdere landet over. Efter 13 ugers konflikt, som endte i et forlig uden regeringens indblanding, endte plattedamerne med en lønstigning på 3 kroner i timen. Mindstelønnen var herefter 30,50 kroner i timen.

Storkonflikten 1973

John Stæhr/Ritzau Scanpix Kvindesagen demonstrerer for ligeløn 

Storkonflikten i 1973 betragtes som en af de største arbejdskonflikter, som Danmark har oplevet. 105.000 mennesker blev lockoutet, mens 155.000 strejkede.

Dengang var det blandt andet kravet om ligeløn, der skabte splid mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Men særligt arbejdernes krav om at få indført et arbejdstidsloft på maksimalt 40 timer per arbejdsuge var et af de store stridspunkter.

Parterne kunne ikke nå til enighed i forhandlingerne, og en storkonflikt brød ud 21. marts 1973. Selvom forhandlingerne var brudt sammen, ville daværende statsminister Anker Jørgensen (S) i første omgang ikke gribe ind. Han opfordrede i stedet til genforhandling. Da konflikten havde varet i to uger, endte Anker Jørgensen alligevel med at tage affære.

Regeringens indgreb kom til at betyde, at arbejderne fik lovning på en arbejdsuge på maksimalt 40 timer og ligelønnen blev også indført – i hvert fald formelt set. Sidstnævnte er gået over i historien som noget af en proforma-aftale, da ligeløn stadig er et emne, der giver anledning til debat.

Gærkrisen 1998

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Et norsk vandfly landede onsdag 6. maj, 1998 ved Langelinie i København. Flyet medbragte 6.000 pakker gær fra Norge til uddeling blandt nødlidende og strejkeramte danskere som tak for alt det danske øl, nordmændene gennem tiderne har drukket.

De fleste danskere vil nok kunne huske konflikten i 1998, der er den seneste storkonflikt.

Konflikten fandt sted i foråret 1998 fra 25. april til 6. maj og har senere fået navnet Gærkrisen. Det særprægede navn skyldes, at konflikten især ramte danskernes adgang til de mest basale dagligvarer, såsom gær, brød og smør, da omkring 450.000 privatansatte valgte at strejke. Det store antal strejkende gør gærkrisen til den hidtil største.

Hovedtemaet for konflikten var mere fritid, hvilket udmøntede sig i de mange tusinde privatansattes ønske om en sjette ferieuge.

Som et hovedkarakteristika for mange af Danmarks storkonflikter blev også gærkrisen afsluttet, da Nyrup-regeringen greb ind ved lov efter 11 dage. Konflikten blev et nederlag for de mange strejkende ansatte, da ønsket om en sjette ferieuge ikke blev indfriet. Det lykkedes dog at få kravet om seks ferieuger igennem ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger i foråret 2000.

Som et særligt symbol på konflikten vil mange huske den norske helt Christian Hagemann, som fløj 6.000 pakker gær til de desperate danskere i sit privatfly. Gæren var en gave til Danmark som tak for den danske øl, nordmændene har drukket i årenes løb.

Maratonkonflikten 2008

Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sundhedskartellets demonstranter samlet på Gammeltorv i Aalborg ved Budolfi Domkirke.

Maratonkonflikten fandt sted fra 16. april til 13. juni 2008 og er med sine 59 dage Danmarks længstvarende storkonflikt.

Denne gang var det lønforholdene, der drev mere end 75.000 sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter til at nedlægge deres arbejde. Sundhedskartellet og FOA krævede lønforhøjelser på 15 procent, men arbejdsgiverne i staten, regionerne og kommunerne ville kun gå med til 12,8 procent.

Forhandlingerne om de modstridende lønkrav gik i overtid, og flere af de tusindvis af ansatte måtte i løbet af konflikten stoppe strejken for at varetage arbejdsopgaver i det såkaldte nødberedskab, der sikrede Danmark et minimum af behandling og pleje.

På trods af konfliktens varighed valgte den daværende Fogh-regering ikke at gribe ind i konflikten, og 13. juni nåede parterne til enighed. FOA accepterede en lønstigning på 13,4 procent. Pædagogerne anført af BUPL gik med til de førnævnte 12,8 procent inklusiv bedre forhold på løntrin og øget tillæg for overarbejde. Sundhedskartellet accepterede 13,3 procent lønstigninger over tre år.

Konsekvenserne af den maratonlange konflikt var blandt andet, at mere end 370.000 behandlinger blev aflyst på de danske sygehuse. Et antal, som sidenhen skulle afvikles i 2009.

Kanslergadeforliget 1933

NF/Ritzau Scanpix Kanslergade-forliget 30. januar 1933. "Det er os," lyder teksten til Jensenius

Afslutningsvist kigger vi tilbage på en omfattende konflikt, som blev afværget i sidste øjeblik.

Kanslergadeforliget i 1933 er et eksempel på en potentiel storkonflikt, der, trods svære forhandlinger, alligevel endte i et kompromis.

Forliget fik sit tilnavn efter den socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings bopæl – Kanslergade 10 på Østerbro – hvor de lange, afsluttende forhandlinger om blandt andet lønninger og arbejdsvilkår blev holdt.

Den varslede konflikt var et resultat af den økonomiske verdenskrise, som havde sit udspring i børskrakket på Wall Street allerede i 1929. Det meste af verden kæmpede med økonomien, der i flere lande udløste forringede leve- og arbejdsvilkår. I Danmark var dette kilde til uro og utilfredshed, og derudover var arbejdsløsheden i starten af 1930’erne steget til over 30 procent.

Som et forsøg på at redde den skrantede økonomi og sikre arbejdspladsernes overlevelse fremsatte arbejdsgiverne et krav om lønnedgang på cirka 20 procent. Fagbevægelsen nægtede dog at acceptere kravet, hvilket resulterede i, at arbejdsgiverforeningen varslede lockout for 100.000 lønmodtagere.

Før den varslede storkonflikt nåede at bryde ud, greb Stauning-regeringen dog ind, og arbejdsgivernes krav om lønnedgang blev droppet ved et lovindgreb. Det endte med at blive en stakket trøst for lønmodtagerne, hvis realløn alligevel endte med at falde som følge af blandt andet den devaluering af kronen på cirka 10 procent, som blev aftalt som en del af forliget.

Selvom alle forligets deltagende parter måtte sluge nogle kameler, endte aftalen alligevel med at komme i hus, hvilket afværgede en potentiel storkonflikt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00