Historisk forslag om genopretning af Europas natur vil give milliardgevinst for Danmark. Men regeringen arbejder imod

EU’s nye plan for at forbedre biodiversiteten vil give store naturforbedringer og løfte den danske samfundsøkonomi med over 20 milliarder kroner. Alligevel er regeringen meget kritisk over for forslaget og dets konsekvenser for især landbruget og fiskeriet. De to erhverv deler bekymringerne.

EU's nye forslag opstiller bindende mål for genopretning af naturen og skal helt overordnet sikre, at 20 procent af Europas natur på land og havet er genoprettet i 2030. 
EU's nye forslag opstiller bindende mål for genopretning af naturen og skal helt overordnet sikre, at 20 procent af Europas natur på land og havet er genoprettet i 2030. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. Kragesteen

EU’s forslag til en ny naturlov kan give Danmark en stor milliardgevinst og sikre markante forbedringer af den natur og biodiversitet, der i øjeblikket befinder sig i en global krisetilstand.

Alligevel får udspillet den danske regering til at stejle.

Naturplanen vil nemlig ende med at få ”betydelige” konsekvenser for energisektoren, landbruget, fiskeriet og sågar også den nationale sikkerhed.

Så markant lyder bekymringen fra regeringen, der derfor opfordrer til at slække på ambitionerne i EU-Kommissionens forslag til en ny naturgenopretningsforordning.

Det fremgår af et regeringsnotat, som blev sendt i høring i sidste uge.

Læs også

EU-forslaget lægger op til at indføre en række nye mål og forpligtelser for medlemsstaterne, og landene skal også udarbejde konkrete naturgenopretningsplaner for perioden frem til 2050.

Formålet er at forbedre naturen og biodiversiteten på det europæiske kontinent og dermed bidrage til at redde de millioner af dyre- og plantearter, der lige nu er truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet.

Ifølge regeringen kan EU’s planer dog ende med at ramme ”en lang række sektorer og aktiviteter”, der også tæller infrastruktur, klimatilpasningsindsatser og råstofindvinding.

For energisektoren vil forslaget få ”stor betydning for udbygning af vedvarende energi på havet, men også CCS, el-infrastruktur, gas- og olieproduktion”, for landbruget vil det ”medføre omkostninger”, mens det for fiskeriet ”med stor sandsynlighed vil indskrænke fiskeri med bundslæbende redskaber væsentligt”, lyder det i notatet.

Og så kan naturtiltagene altså også få konsekvenser for ”gennemførelse af forsvarsaktiviteter og dermed for national sikkerhed”.

Omkostningerne for Danmark vurderes at løbe op i 1,3 milliarder kroner hvert år, og oveni det skal man lægge genopretningstiltagene på havet, som også vil medføre ”betydelige omkostninger,” lyder det fra regeringen.

EU’s naturgenopretningsforordning

EU-Kommissionen præsenterede sit forslag i juni 2022.

Forslaget opstiller bindende mål for genopretning af naturen, og skal helt overordnet sikre, at 20 procent af Europas natur på land og havet skal være genoprettet i 2030.

Derudover kan følge målsætninger fremhæves:

  • Tilbagegangen for bier og andre bestøvere skal blandt andet stoppes senest i 2030.
  • Tilbagegangen af grønne områder i byerne skal vendes til fem procents fremgang i 2050.
  • Medlemslandene skal lægge konkrete genopretningsplaner for 30 procent af naturtyperne i 2030 stigende til 60 procent i 2040 og 90 procent i 2050.
  • Der skal fjernes spærringer i 25.000 kilometer vandløb frem mod 2030

Gevinst på 23,6 milliarder

EU’s forordningsforslag har dog ikke kun negative effekter.

I notatet bemærker regeringen også, at udspillet ”forventes at have en positiv påvirkning på beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU (…) herunder blandt andet gennem bevarelse af biodiversitet, forbedring af jord- og vandkvalitet samt forbedring af fiskebestande”.

Genopretningen kan også ”have en positiv betydning for bekæmpelsen af klimaforandringer,” og så estimeres det derudover, at forslaget kan give Danmark en samfundsøkonomisk gevinst på 23,6 milliarder kroner årligt.

Det virker dog ikke til at veje særlig tungt for regeringen, der i sin indstilling gør det klart, at man kun agter at støtte forslaget, hvis omkostningerne for staten og erhvervslivet ”nedbringes væsentligt”.  

Regeringen vil derudover også gøre brug af muligheden for at undtage ”projekter af samfundsmæssig interesse” for de nye naturmål- og forpligtelser. I notatet lyder det, at det blandt andet både kan omfatte klimatilpasning, udbygningen af vedvarende energi, olie- og gasproduktion, CO2-lagring og forsvarsaktiviteterne.

Da EU i så fald blot vil kræve, at naturmålsætningerne nås med tilsvarende flere indsatser i øvrige sektorer som landbruget og fiskeriet, betinger regeringen derfor også sin støtte til forslaget af, at det bliver muligt at undtage visse områder, uden at andre skal levere mere til målene.

Regeringens position har allerede mødt hård kritik fra flere grønne organisationer, og flere førende eksperter stiller sig nu også uforstående over for regeringens prioritering.

Læs mere om det her.

Konkrete indsatser i forslaget
  • Indsatser til forbedring af ca. 175.000 hektar eksisterende naturarealer (der kan være indenfor eller udenfor udpegede Natura 2000-områder) og genetablering af ca. 20.000 hektar nye naturarealer (der i væsentligt omfang forventes at være landbrugsarealer).
  • Indsatser til forbedring og genetablering af havnatur, hvor indsatsbehov ikke er muligt at kvantificere på nuværende tidspunkt, men forventes at være af betydeligt omfang.
  • Tilvækst af op mod 70.000 hektar bynatur.
  • Merudtag af ca. 33.000 hektar lavbundsjorde efter 2030 ud over indsatser i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 2021, som løber frem til 2030.
  • Driftsudgifter til planlægning, kortlægning, overvågning og forskningsbaseret rådgivning

Landbruget: Dybt urealistisk

Landbrug & Fødevarer deler i den grad regeringens bekymringer.

I et høringssvar til forordningen varsler erhvervsorganisationen ”alvorlige konsekvenser,” hvis forslagets ”dybt urealistiske mål” skulle blive til virkelighed.

Det vil være ”helt uacceptabelt” og ”dybt problematisk”, hvis man gennemfører indsatserne, lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der kræver en ”tilbundsgående analyse” af konsekvenserne.

Det kan ikke undgå at berøre landbrugsproduktionen og omfanget af landbrugsarealet, og så bliver konsekvensen en mindre fødevareproduktion og tab af arbejdspladser.

Karen Post Bache
Naturchef, Landbrug & Fødevarer

”Vi er med på, at der er behov for en indsats for natur og biodiversitet, men der er tale om et meget vidtrækkende forslag, der vil blive lagt oveni i nogle forpligtelser – herunder EU’s habitatsdirektiv – som vi stadig mangler at komme i mål med i Danmark,” uddyber naturchef Karen Post Bache.

Helt konkret er hun bekymret for, hvad det kommer til at betyde, at beskyttelsen inden for Natura2000-områderne udvides til områder uden for Natura2000-områderne, at der stilles krav om yderligere udtagning af lavbundsjorde, og at der sættes nye mål for biodiversitet i landbrugslandskabet.

”Det kan ikke undgå at berøre landbrugsproduktionen og omfanget af landbrugsarealet, og så bliver konsekvensen en mindre fødevareproduktion og tab af arbejdspladser,” siger Karen Post Bache.

Naturchefen finder det derfor også ”tilfredsstillende,” at den danske regering har anlagt en ”mere realistisk tilgang” til EU’s forslag. Erhvervsorganisationen er dog stadig ”meget bekymrede” for udfaldet og opfordrer derfor også regeringen til at skærpe retorikken yderligere.

”Regeringen skriver, at den hilser forslaget velkommen, bakker op og støtter målsætningen, og så skriver den så bagefter om bekymringerne. Jeg kunne godt tænke mig, at indstillingen var endnu mere tydelig fra starten om, at Danmark ikke kan bakke op, hvis ikke konsekvenserne nedbringes,” siger Karen Post Bache.

Læs også

Fiskere: Erhvervets eksistens er på spil

I fiskeriet vurderes det også, at rækkevidden af EU’s forordningsforslag kan blive ”voldsom”.

”90 procent af dansk fiskeri er trawlfiskeri, så hvis det bliver umuliggjort af det her forslag eller lignende initiativer, har vi ikke noget fiskeri længere. Så er det selve erhvervets eksistens, der er på spil,” siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Han understreger, at der bør gøres en ”kæmpe indsats for at forbedre havmiljøet,” da det er afgørende for fiskebestandenes størrelse.

”Det er jo det, vi lever af,” siger Svend-Erik Andersen.

Læs også

Fiskeriformanden mener derfor også, at regeringen og EU bør have større fokus på de ”reelle årsager” til problemerne for havmiljøet; herunder især udledninger af næringsstoffer og forurening fra land.

”Der er en risiko for, at man tilsidesætter princippet om, at forureneren betaler. Vi risikerer, at fiskeriet forbydes, fordi andre skader havmiljøet i en grad, så tilstanden ikke er god.”

I mener ikke, at fiskeriet selv bidrager til at, det er svært at nå målene om god økologisk tilstand? 

”Der vil jo altid være en eller anden påvirkning, selvom vi udnytter havets ressourcer på en bæredygtig måde. Derfor forsøger vi selvfølgelig også at leve op til diverse tiltag for at påvirke mindst muligt, og vi vil fortsat gerne udvikle fiskeriet, så vi påvirker miljøet endnu mindre. Men det er ikke fiskeriet, der forårsager eutrofiering og forurener med fosfor, PFAS osv.”

Jeg er med på, at biodiversiteten til havs trues af udledninger fra land, men de førende eksperter i Biodiversitetsrådet peger også på fiskeri med bundslæbende redskaber som en udfordring. Anerkender du ikke, at det har en negativ påvirkning på havmiljøet?

”Alle former for fiskeri har en påvirkning på økosystemet, uanset om det er med garn, kroge, trawl eller noget fjerde. Det væsentlige er, at vi trawler på cirka 35 procent af det danske havareal. Til sammenligning er omkring 60 procent af landjorden opdyrket. Så man skal huske proportionerne, og i det her tilfælde bliver man nødt til at acceptere en vis påvirkning af miljøet for, at vi som fiskere kan levere de sunde og klimavenlige fødevarer, som vi skal spise flere af i fremtiden,” siger Svend-Erik Andersen.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men det har ikke været muligt.

Læs mere om sagen her - og dyk selv ned i hele regeringsnotatet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Karen Post Bache

Naturchef, Landbrug & Fødevarer
Cand.silv. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2000)

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

0:000:00