Husker du: Det skete i dansk politik 2016 – kapitel 3

I tre kapitler ser vi tilbage på det politiske år 2016. Vi er nået til årets fire sidste måneder, hvor Nye Borgerlige bliver opstillingsberettiget til Folketinget, Villy Søvndal melder sit kandidatur til regionsrådsvalget, og hvor måneders forhandlinger mellem partierne i blå blok ender med en ny borgerlig trekløverregering. Læs kapitel 1 her og kapitel 2 her.

Året der gik 2016 del 3: 1. september - 31. december.

Styrket veteranindsats
5. september: I anledningen af den årlige flagdag for Danmarks udsendte præsenterer regeringen et nyt veteranudspil, der skal styrke indsatsen for de hjemvendte soldater. Blandt forslagene er flere behandlingssteder og en jobpræmie til virksomheder, der ansætter en veteran.

Skat køber lækkede Panama Papers-dokumenter
7. september: Folketingets Skatteudvalg har givet grønt lys til, at Skat køber lækkede skatteoplysninger fra de såkaldte Panama Papers, der blandt andet indeholder information om 500-600 danske skatteydere, der har penge i skattely.

Juraprofessor Lars Bo Langsted vurderer, at beslutningen er i den juridiske gråzone, mens advokat Poul Gudberg mener, at der er tale om et klart brud på straffeloven. Han anmelder derfor Folketinget og regeringen for hæleri.

 
Lilleholt præsenterer forsyningsstrategi
15. september: Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer regeringens strategi for forsyningssektoren, der med fem nye principper skal effektivisere sektoren for knap seks milliarder kroner.

Drama i Venstre i København
20. september: Et enstemmigt Venstre i København ønsker børne- og ungeborgmester Pia Allerslevs afgang som spidskandidat for partiet. Og sådan blev det. Med stemmerne 55 til Pia Allerslev og 142 til udfordreren Cecilia Lonning-Skovgaard, bliver Allerslev vraget som spidskandidat og siger dermed farvel til kommunalpolitik efter kommunal- og regionsvalget til november.

Nye Borgerlige klar til folketingsvalg
21. september: Nye Borgerlige har indsamlet de påkrævede 20.109 vælgererklæringer og er dermed opstillingsparate til Folketinget.

Partiet har tre krav til en borgerlig statsminister:

“Jeg vil pege på den borgerlige statsministerkandidat, som vil gennemføre vores tre krav, nemlig at få stoppet asylbehandlinger i Danmark, stille krav om selvforsørgelse til udlændinge i Danmark og naturligvis udvise kriminelle udlændinge efter første dom,” sagde partiformand Pernille Vermund og meddelte samtidig, at hun var klar til at tage ansvaret på sig, hvis ikke andre bød sig til som statsminister.

Laveste antal asylansøgere i fem år
23. september: 284. Det er antallet af personer, der søgte asyl i Danmark i august måned. Og det er det laveste antal i fem år, oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Farvel til to tidligere trafikministre
25. september: Tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne, Arne Melchior, går bort. Han blev 91 år. Få dage senere, 28. september, må vi sige farvel til endnu en tidligere trafikminister og mangeårigt medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, Jacob Buksti, der dør efter længere tids sygdom. Han blev 69 år.

Terrortiltalte frifindes
27. september: Fire mænd, der er tiltalt for at have medvirket til terror og hjulpet Omar el-Hussein under terrorangrebet i februar sidste år, bliver alle frifundet for medvirken til terror. Til gengæld bliver mændene dømt for mindre forhold.

“Jeg gik for langt”
30. september: Under sidste års valgkamp op til folkeafstemningen om retsforbeholdet lovede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at partiet ville anbefale et ja, hvis det skulle ende med en ny folkeafstemning om Europol. Men det var for langt at gå, siger Thulesen Dahl nu til TV 2 News.

Debatten om Europol bliver endnu engang aktualiseret, da Europa-Kommissionens næstformand Frans Timmermanns meddeler, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om at få en parallelaftale om Europol.

 
Folketingets åbning
04. oktober: Efter en lang sommerferie er de folkevalgte politikere tilbage på Tinge, og traditionen tro er det statsministeren, der får lov til at indlede den politiske sæson. Åbningstalen byder på et nyt boligudspil, der vil sænke skatten på ejerboliger og aflyse fremtidige stigninger i grundskylden. Men derudover er talen uden de store overraskelser.

Åbningsdebat
06. oktober: Knap er Folketingets maratondebat, åbningsdebatten, gået i gang, førend fire borgerlige politikere bliver smidt ud af folketingssalen, fordi de er iført T-shirts med Syrien-protester.  

Aleppo bløder - det går ud over civile og nødhjælpsarbejdere. Lad os stå sammen på tværs #dkpol #savesyria pic.twitter.com/MoucjRUvXr

— Jane Heitmann (@JaneHeitmann) 6. oktober 2016

Derefter kan debatten fortsætte og ender med at vare 14 timer og otte minutter (12 timer og otte minutter uden pauser). 

Politiken udgiver PET-bog
09. oktober: Søndagens udgave af Politiken bliver revet væk, da avisen – på trods af et fogedforbud – beslutter at trykke og udgive bogen “Syv år for PET”, hvori tidligere chef Jakob Scharf fortæller om sin tid i efterretningstjenesten. Politiken og Scharf selv mener, at bogen er “harmløs”, men PET vurderer, at den tidligere PET-chef har brudt sin tavshedspligt og melder derfor Jakob Scharf samt Politiken og Radio24syv til politiet.

Politisk comeback til Søvndal
14. oktober: I et interview med Altinget afslører tidligere SF-formand Villy Søvndal, at han stiller op til regionsrådet i Syddanmark ved valget i november 2017. “Jeg savner politik efter tre års pause,” siger Villy Søvndal og understreger, at han er helt rask igen og klar til kampen.

Messerschmidt smidt ud af DF's ledelse
18. oktober: ”Vi har besluttet, at Morten Messerschmidt udtræder af vores partis ledelse – af koordinationsudvalget, som det hedder hos os – og så må de ting jo gå sin gang, som nu skal ske i Europa-Parlamentet,” siger Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Meldingen kommer dagen efter, at EU’s antisvindelenhed Olaf meddeler, at den går ind i sagen om Dansk Folkepartis mulige misbrug af europæiske støttemidler. Dansk Folkeparti vil komme Olaf i forkøbet og tilbyder at tilbagebetale i alt 955.210,38 kroner brugt på bl.a. julekort, meningsmålinger og bøger om frådseri. Men Europa-Parlamentet afviser at tage imod pengene, førend sagen er afsluttet.

Ny koalitionsregering i Grønland
27. oktober: Formanden for det grønlandske parlament, Kim Kielsen fra partiet Siumut, smider de øvrige regeringspartier Demokraterne og Atassut på porten. I stedet for indtræder partierne Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq. 

2025-forhandlinger udskydes
31. oktober:  Fronterne internt i blå blok er frosset så meget fast, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskyder forhandlingerne om en samlet 2025-plan på ubestemt tid.

”Alle er bekendt med situationen, som den var, men nu må vi så bare konstatere, at landet skal have en finanslov, vi skal have et nyt ejendomsvurderingssystem, og vi skal have løst PSO. Det er nogle af de ting, som helt akut trænger sig på,” siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om beslutningen.

Peter Brixtofte går bort
08. november: Tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte går bort. Han blev 66 år. Brixtofte var kendt som en visionær politiker og en sand Venstre-mand, men blev fældet af Farum-sagen i 2002.

Pia Kjærsgaard står skoleret
09. november: Folketingets formand Pia Kjærsgaard står skoleret for kollegerne i Præsidiet, efter at hun har kaldt Europa-Parlamentet “en rotterede” i DR-programmet Debatten.

 
Aftale om PSO-afgiften
17. november: Syv ud af Folketingets ni partier er enige om en aftale for omlægning af PSO-afgiften, der er med til at finansiere den grønne omstilling. Dermed kan Danmark formentlig undgå yderligere kritik fra EU-Kommissionen, som i 2014 har vurderet, at ordningen er i strid med EU-retten.

Finansloven er i hus
18. november: Tre uger efter, at forhandlingerne om en 2025-plan blev skudt til hjørne, kan de blå partier præsentere en finanslovsaftale. Aftalen sikrer blandt andet billigere biler, klippekort til pleje for de ældre, et løft i kræftbehandlingen og fastfrysning af grundskylden.

VLAK-regeringen er en realitet
27. november: Efter en uges intense drøftelser mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative er de tre partier enige om at danne en trekløver-regering med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

Den nye regering betyder blandt andet et goddag til Thyra Frank, som bliver hentet ind som ny ældreminister, og et farvel Peter Christensen, der blev hentet ind som forsvarsminister i september 2015. Også Venstre-veteranen Bertel Haarder ryger ud af regeringen, men er tiltænkt jobbet som generalkonsul i Flensborg. Denne stilling opgiver han dog allerede inden, at han er tiltrådt:

”Jeg troede, den tilbudte post var på vej til nybesættelse. Jeg glædede mig til at arbejde frem mod genforeningsjubilæet. Jeg er opvokset i Grænselandet. Jeg brænder for – og har alle forudsætninger for at synliggøre og arbejde for – mindretallene. Men posten er jo besat, og jeg vil ikke trænge mig på,” siger Bertel Haarder.

Læs også: Holstein om vildt 2016 : Det er f… blevet svært at være kommentator

Endnu en åbningsdebat
05. december: I anledningen af dannelsen af den nye trekløverregering afholder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag 1. december en ny åbningstale, hvori han redegør for det nye regeringsgrundlag. Og mandag 5. december får Folketingets partier så mulighed for at debattere redegørelsen ved en ny åbningsdebat, der varer tretten timer.

Så er @Antorini123 i gang med at tage billeder af oppositionen der spiser pizza sammen i pausen 😊 #ftlive #dkpol pic.twitter.com/jSaZ5W2VZA

— Benny Engelbrecht (@BennyEngelbrech) 5. december 2016

Farvel til Mogens Camre
06. december: Den mangeårige politiker Mogens Camre går bort efter længere tids sygdom. Camre blev for alvor kendt, da han blev taget med en skarpladt pistol i sin kuffert i Københavns Lufthavn i 1971. Som politiker har DF’eren flere gange gjort sig bemærket med udtalelser om indvandring og islam. Mogens Camre blev 80 år.

Politidrab i Albertslund
07. december: Tirsdag morgen, 6. december, bliver en 43-årig politimand ramt af skud i hovedet foran Politigården i Albertslund. Betjenten dør af sine kvæstelser senere på dagen.  

“Jeg ved godt, at det for kollegerne bliver tungt at trække i uniformen den kommende tid. På en meget tragisk baggrund er vi blevet mindet om det vigtige arbejde, Politiet yder hver dag, så vi alle kan færdes trygt,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tilføjer: “Det skylder vi en stor tak for.”

EU klar med Europol-tilbud til Danmark
08. december: Fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol, men ingen direkte søgeadgang til dets databaser. Betingelse: at Danmark bliver fuldt medlem af Schengen. Sådan lyder tilbuddet fra EU til den danske regering. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betegner aftalen som 'brugbar, men ikke optimal'.

Regeringen gør plads til Uber
13. december: Den nye transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterer regeringens bud på en moderniseret taxalov, der blandt andet skal gøre det lettere for Uber at køre lovligt.

Mangelfuld og utilstrækkelig moms-kontrol
14. december: Kontrollen med negativ moms inden udbetaling har været helt utilstrækkelig og mangelfuld, mener statsrevisorerne. "Der kan derfor være sket svindel med udbetalingen," siger formand Peder Larsen og udtaler alvorlig kritik af Skatteministeriet og Skat.  

Løkkes liv bliver lidt lettere
15. december: I en diskret udvalgs-rokade gør Venstre regeringens liv lidt lettere. Partiet afgiver formandsposten i Grønlandsudvalget til Aleqa Hammond, som til gengæld lover, at hun ikke vil stemme for forslag, der kan vælte Løkke.

Sort mandag
19. december: Året 2016 slutter med to tragiske hændelser, der finder sted med få timers mellemrum den sidste mandag inden jul. I den tyrkiske hovedstad Ankara bliver Ruslands ambassadør i Tyrkiet skudt på et kunstgalleri, og få timer senere kører en lastbil med høj fart ind i en menneskemængde på et julemarked i Berlin. 12 bliver dræbt, mens mange flere bliver såret.

Den danske statsminister lægger blomster ved den tyske ambassade dagen efter, og han understreger, at angrebet i Berlin ikke kun er et angreb på en kær nabo:

"Det er et angreb på vores samfundsform. På vores fælles værdier,” siger Lars Løkke Rasmussen.