#Hvad-vil-S: Kriminaliteten har ændret sig, og det samme har S

RETSPOLITIK: Kriminaliteten er blevet forrået. Vi skal sørge for at få trygheden tilbage. Derfor vil Socialdemokratiet omorganisere politiet, så det er i stand til at håndtere de nye udfordringer og gribe tidligere ind.

Danmark har ændret sig de sidste 30 år.

Nye trusler fra bander og terrorbevægelser har gjort indtryk på Socialdemokratiet, der af samme grund har ændret sin retspolitik over tid.

Men partiets politik bygger stadig på de samme tanker om, at forebyggelse, sanktioner og resocialisering skal vægtes ligeligt.

Det fortæller retsordfører Trine Bramsen (S) i Altingets serie #HvadVilS, hvor partiets ordførere får ordet, så danskerne ved, hvad danmarks største og måske kommende statsministerparti står for.

Hvad er det vigtigste at få gennemført på det retspolitiske område, hvis I selv kunne bestemme?
”Det er at sikre et trygt samfund, hvor stadig flere borgere føler sig trygge, og hvor kriminaliteten falder. På den måde taler det retspolitiske område ind i kernefortællingen i Socialdemokratiet: At danskerne skal opleve tryghed. Alle børn, der vokser op, har ret til et godt liv. Og et godt liv, når man taler om retsområdet, er et liv uden at være udsat for kriminalitet og uden selv at ende som kriminel.”

Hvordan vil I opnå det?
”Den socialdemokratiske retspolitik bygger på tre ben. Først og fremmest er der forebyggelse, dernæst er der sanktioner, som også omhandler politi, og det sidste ben er resocialisering.”

”Forebyggelse handler om tidligt at få øje på børn og unge, der er i farezonen for at ende som kriminelle. Der har vi præsenteret et ungdomskriminalitetsudspil med en lang række redskaber. Blandt andet skal vi sætte langt tidligere ind. Det nytter ikke noget, at vi først får øje på unge kriminelle, når de er 14-15 år. Der skal vi altså have øje på dem allerede, når de går i børnehaven eller tidligt i folkeskolen og sætte ind der i stedet for at vente til senere.”

”Så er der hele det andet ben med sanktioner og politi. Vi har flyttet rigtig mange ressourcer ind til de store brede indsatser, fordi de virker bedst, når det handler om kriminalitetsbekæmpelse. Det vil sige de centrale indbrudsenheder og de centrale terrorbekæmpelsesenheder.”

”Men det har drænet politiet i de lokale områder, og det er gået ud over trygheden. Der har vi en kæmpe udfordring i forhold til, at der er skabt sådan et gab mellem det, der virker i bekæmpelsen af kriminalitet, og det der giver følelsen af tryghed. Og det er helt rigtigt, som man gør nu og har gjort gennem flere år med centralisering. Men man taber bare trygheden lokalt, når man ikke kan se, at der er en lokal politibetjent i området, eller der går lang tid mellem, at man ser en politibil.”

”Den ubalance bliver vi nødt til at rette op på, og det kan man gøre på mange måder. Man kan bruge pensionerede betjente, man kan uddanne flere betjente, som vi gør nu, og man kan tilrettelægge indsatserne på andre måder, end man tidligere har gjort.”

”Resocialisering handler i høj grad om, hvordan man afsoner sin straf. Der er vi jo meget optaget af, at man ikke bare afsoner sin straf, men at man gør det på den måde, der bedst får personer ud af kriminalitet.”

”Derfor har vi også været store tilhængere af fodlænker. Det indførte vi, da vi sad i regering.”

Vil i ændre på lovgivningen for foddlænker?
”I dag er det sådan, at straffe op til seks måneder kan afsones i fodlænke, hvis det ikke er personfarlig kriminalitet. Det vil vi gerne udvide til ni måneder, fordi forskning viser, at man faktisk er langt mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet igen, hvis man har afsonet korte domme i fodlænke og ikke er kommet ind i det hårde miljø i fængslerne.”

”Omvendt er der også en erkendelse af, at der er en meget hård gruppe af kriminelle, som vi bliver nødt til at holde inde i fængslerne, hvor vi kan give dem ligeså mange uddannelsestilbud, som vi vil, men de vil ikke tage imod dem. Der handler det i højere grad om, at der er et beskyttelses-setup, så de ikke skader hverken betjente eller kommer ud og skader andre mennesker igen.”

Politiet skal være massivt og synligt tilstede, siger I. Kan det lade sig gøre med de ressourcer, politiet har nu?
”Ikke med den måde politiet er organiseret på nu. Det er det her gab, som jeg har talt om. Det, der virker, er ikke det samme som det, der giver den oplevede tryghed. Vi har lagt op til, at vi skal have langt flere lokalpolitibetjente i de udsatte boligområder, og også SSP-medarbejdere. Men det vil stadigvæk være en form for symptombehandling. Der, hvor indsatsen virkelig batter, er, hvis man langt tidligere har modet til at rykke ind i de hjem, hvor man kan se, at der er noget i gærde.”

I siger, I vil styrke politiet og PET med bedre redskaber og mere mandskab. Hvordan?
Det har vi gjort gennem en årrække i en erkendelse af, at det har været fantastisk at leve rigtig mange år i Danmark uden en terrortrussel, hvor vi har brugt færre penge på både forsvar, politi og efterretningstjeneste. Men nu står vi bare i en anden situation, hvor presset på Danmark på alle parametre er større, end det har været igennem mange år. Det betyder, at vi bliver nødt til at opruste.”

Har I rykket jer i en ny retning de sidste tredive år?
”Hvis man for 30 år siden havde fortalt, at der var folk, der var villige til at sætte sig ind i en lastbil og bare køre gennem en gågade, så havde man ikke troet på dem. Eller hvis man havde beskrevet de mange skudepisoder, vi har set over sommeren på Nørrebro, hvor helt uskyldige mennesker er blevet ramt af skud. Det tror jeg ikke, man havde troet på for 30 år siden. Så set i lyset af det, så har vi jo rykket os. Det er der ikke nogen grund til at undertrykke, men det er sket på baggrund af, at kriminaliteten er blevet anderledes. Men vores grundprincipper har altid været de samme med de tre ben, der vægter lige højt.”

Hvordan vil I finansiere mere politi?
”Det er derfor, vi ser behovet for, at vi lader den offentlige sektor vækste. Det er ikke kun for at sørge for mere personale på plejehjemmene. Det er det i høj grad også, men vi bliver nødt til også at have hele tryghedssporet med, fordi det for de fleste mennesker er et basic behov, at man kan opleve tryghed i sit eget land og ikke skal være bange for at gå ud fra en gadedør. Man skal ikke frygte, at russerne kommer, eller at terrorrister med onde hensigter sprænger ens børnehave i luften.”

Forrige artikel Dagens overblik: Løkke kalder lån af kvotekonges sommerhus Dagens overblik: Løkke kalder lån af kvotekonges sommerhus "totalt uskyldigt" Næste artikel S vil have endnu flere kriminelle til at afsone derhjemme S vil have endnu flere kriminelle til at afsone derhjemme
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.