Joy Mogensens nye tech-lov kan være på kant med EU's fortolkning af ophavsret

Det kan blive svært at få en ny ophavsretslov, der skal regulere tech-virksomheder, til at have en gennemslagskraft i Danmark.

Lovforslaget er nemlig udformet på en måde, så der er en risiko for en fejlimplementering af det EU-direktiv, der ligger bag de danske paragraffer.

Det vurderer Thomas Riis, der er professor ved Center for Informations- og innovationsret på Københavns Universitet.

"EU-domstolen plejer at sige, at den her slags direktiver er total-harmonerings-direktiver. Så der er ikke rigtig nogle frihedsgrader. Hvis man fejlimplementerer direktivet, risikerer man at få Kommissionen på nakken og at skulle ændre lovgivningen," siger han, men tilføjer:

"Det er dog langtfra altid, det sker."

Hensigten med EU-direktivet og den danske implementering er, at det skal være muligt for medier og pressepublikationer at få betaling fra digitale tjenester som eksempelvis sociale medier eller søgemaskiner, hvis en artikel eller et uddrag fra mediet bliver vist for brugerne af den pågældende tjeneste.

I både EU-direktivet og det danske lovforslag er links dog undtaget. Det betyder, at et socialt medie eller en søgetjeneste kan linke til en nyhedsartikel, uden der skal ske en betaling.

Men problemet er, at det danske lovforslag har en anden fortolkning af, hvad et link er, end den retspraksis EU-domstolen ellers har på området i forbindelse med et tidligere ophavsretsdirektiv, siger Thomas Riis.

"Der sondrer man ikke mellem forskellige typer af tekniske links – de behandles ens. I lovbemærkningerne til den danske lov sondrer man mellem forskellige links."