Julekalender: "EU har gjort det tydeligt, at vores forsvarsforbehold er utroligt vigtigt"

Han er førstesuppleant til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og kandidat til europaparlamentsvalget i maj 2019.
Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2000.
Europæisk jul
I det nye år skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet.
I den anledning sætter Altinget i årets julekalender fokus på europæisk politik gennem 24 afsnit med landets europapolitikere og en enkelt embedsmand fra EU-Kommissionen.
Hvilken politisk modstander i EU-regi har du mest respekt for?
Margrethe Vestager, fordi hun har et demokratisk sindelag, og jeg er sikker på, at hun vil det bedste for EU. Den samme opfattelse har jeg af den tidligere kommissær Connie Hedegaard. De har begge to vist, at de faktisk vil nogle gode ting, de har vist engagement og saglighed i deres argumentation. Margrethe Vestager har så i øvrigt også hjulpet mig med at hænge valgplakater op, da jeg var folketingskandidat for Radikale, selvom hun vidste, at jeg er imod EU.
Nævn et sted, hvor EU har gjort en konkret forskel for danskerne inden for de seneste par år?
EU har gjort det tydeligt, at vores forsvarsforbehold er utroligt vigtigt, fordi EU er i gang med en militarisering, hvilket betyder, at milliardvis af skattekroner skal flyttes over til militærindustrien, og det er så alle EU-borgere undtagen danskerne. Når EU styrker sin militære side, får forsvarsforbeholdet endnu større betydning, så det er en forskel, der er tydelig at se. Den militærindustri, der så tjener en masse penge, den eksporterer våben til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne, og det er med til at skabe mere usikkerhed i verden. Det er dybt problematisk, at EU er med til at skabe en mere usikker verden, og det er en forskel, der går i den forkerte retning.
Hvilke temaer synes du skal på dagsordenen i EP-valgkampen?
Demokrati er det allervigtigste, og det er noget, at alle partier burde kunne se. For hvis vi har et godt demokrati, får vi et bedre land, men vi når også frem til bedre beslutninger, hvis der er en grundig debat, før der bliver vedtaget nye love.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.








































