Julekalender: Rasmus Nordqvist vil have mere empati i EU-samarbejdet

14. DECEMBER: Alternativets EU-spidskandidat, Rasmus Nordqvist, er bag dagens låge, hvor han fortæller, hvad ordet empati betyder i EU-sammenhænge, og hvorfor der skal mere af det i EU-samarbejdet.

Hvilken dansk politisk modstander i EU-regi har du mest respekt for?
Søren Søndergaard -  fordi han er enormt godt inde i sagerne og forstår at se tingene i en større kontekst.

Hvad er det bedste ved at arbejde med EU-politik?
For det første er det enormt inspirerende at arbejde med noget, som har betydning for så mange mennesker. Selvom vi i Europaudvalget kun giver mandater på danske vegne, er det sager, der vedrører minimum 500 millioner mennesker. Det er et enormt vigtigt område, fordi det har stor betydning for dansk lovgivning.
På et personligt plan er det fantastisk, fordi det er et af de udvalg, hvor der bliver diskuteret mest politik.
Det er det udvalg, hvor jeg har oplevet de største politiske diskussioner, fordi alt ikke er klappet af på forhånd. Meget politik i Danmark bliver klappet af bag lukkede døre til forhandlinger, men Europaudvalget diskuterer hver fredag - endda for åbne døre - store politiske spørgsmål.

Hvad er så det værste?
Det er et kæmpestort område. Jeg bliver nødt til at have fuldstændig tjek på det hele, og det er ofte meget komplekst. Så man går ofte rundt med dårlig samvittighed over ikke at være så godt inde i stoffet, som man burde være. Tit må vi forholde os til, hvad regeringen sender ud af deres notater, men i stedet har jeg lyst til at gå i dybden og se, hvordan diskussionen i Europa-Parlamentet er. Men man kan ikke nå det hele, og så må man prioritere. Derfor har jeg brugt meget tid på ophavsrettigheder, fordi det er helt afgørende, at vi sikrer gode ophavsrettigheder for skabende kunstnere og journalister for den sags skyld.

Hvilke temaer synes du så skal på dagsordenen til EP-valgkampen?
Hvordan vi får hele EU-systemet forandret, så vi bedre kan håndtere den klimakrise, vi står i.
Men der skal også fokus på at få mere empati ind i EU-arbejdet. Man kan også kalde det solidaritet, men egentlig er ordet empati bedre. Det handler om, hvordan man får forståelse for den virkelighed, en borger i eksempelvis Kroatien har. Hvordan forstår vi, at det vigtige fra dansk side ikke altid er det vigtige andre steder? 
Det kan man gøre ved at indse, at der er lande med andre udfordringer end vores egne. Vi skal forstå, at ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland også er vores ungdomsarbejdsløshed, fordi EU også handler om at skabe en social stabilitet. Det kræver, at vi ser lidt ud over vores egen horisont. Der har vi i forhold til EU haft tendens til at sige: "What’s in it for us?"

Hvem er din europæiske yndlingsforfatter?
En forfatter, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, er den franske multikunster Jean Cocteau.  
Han skrev Den Hvide Bog om en ung mand, der opdager sin homoseksualitet, og den er fantastisk. Jeg læste den som meget ung, og det er sådan en, jeg stadig har liggende og vender tilbage til.

Hvad kan andre europæere lære af danskerne?
Vi har formået at indrette et samfund, som er let at leve i. Jeg har boet i andre byer, hvor livet kan være hårdt og svært, og ved derfor, at det er noget, vi bør værne om.   
Til gengæld var det meget smukt at se, hvordan lokalmiljøerne i Spanien gik sammen i protester, da finanskrisen kom, og folk blev sat på gaden. Den civilsamfundstænkning kan vi lære noget af. Vi har i stedet været vant til et stærkt offentligt system, og der skal måske været noget balance. 

Tema: Julekalender 2018

Forrige artikel Kold EU-skulder til briterne: I må gøre jeres Brexit-hjemmearbejde Kold EU-skulder til briterne: I må gøre jeres Brexit-hjemmearbejde Næste artikel Michael Svarer fortsætter som overvismand Michael Svarer fortsætter som overvismand