Kæmpe flertal for flere minimumsstraffe

MÅLING: Princippet om et minimumsniveau for straffen bør yderligere udbredes, mener danskerne. Flertallet er størst blandt de blå vælgere, men ikke engang blandt vælgere fra Enhedslisten og Alternativet er der flertal imod øget brug af minimumsstraf.

Minimumsstraffe er igen blevet et tema, fordi mange folketingspolitikere er utilfredse med de udmålte straffe for personfarlige forbrydelser.  Arkiv
Minimumsstraffe er igen blevet et tema, fordi mange folketingspolitikere er utilfredse med de udmålte straffe for personfarlige forbrydelser.  ArkivFoto: Bent Midstrup/Scanpix
Erik Holstein

Det har været det store stridspunkt mellem dommere og folkevalgte i dette forår.

Dommernes repræsentanter er arge modstandere af minimumsstraffe, og de har i hårde vendinger kritiseret Folketinget for hæve minimumsstraffen for våbenbesiddelse. Men i befolkningen er der massiv opbakning til øget brug af minimumsstraf.

64 procent af vælgerne erklærer sig som tilhængere af, at der kommer minimumsstraf på flere områder i straffeloven. Kun 18 procent er imod, mens 18 procent svarer ”ved ikke”.

Det viser en Norstat-måling udført for Altinget i kølvandet på den heftige debat, der har været mellem justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og dommerne med højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen.

Fakta
Minimumsstraffe
Der var tidligere minimumsstraf på mange områder i den danske straffelov, men siden starten af 60'erne er minimumsstraffen blevet afskaffet i de fleste paragraffer.

I dag er minimumsstraffen indskrænket til tre områder: Manddrab, drab på statsoverhovedet og – siden 2009 – overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder.

Mange politikere ønsker dog højere straffe for personfarlige forbrydelser end dem, der normalt udmåles ved domstolene, hvor dommerne typisk holder sig i den nederste fjerdedel af strafferammen.

Som konsekvens heraf er debatten om minimumsstraffe blusset op de senere år.

Kilde: Altinget

Søvndals initiativ
Den aktuelle strid bunder i, at et flertal i Folketinget for nylig skærpede minimumsstraffen for ”våbenbesiddelse under særlig skærpende omstændigheder” fra et til to år.

Minimumsstraf på dette område blev indført tilbage i 2009 af et meget bredt flertal – på foranledning af den tidligere SF-formand Villy Søvndal. Hensigten var at ramme de bandemedlemmer, der patruljerede ”deres territorier” med et skarpladt våben.

Dommerne frygter, at den nye stramning vil blive brugt som rambuk for at indføre minimumsstraffe på flere områder. I Folketinget har Dansk Folkeparti i årevis talt for flere minimumsstraffe, mens Konservative overvejer minimumsstraf for voldtægt.

På det punkt er DF og K helt i overensstemmelse med deres vælgere, viser Norstat-målingen:

88 procent af de konservative vælgere er tilhængere af øget brug af minimumsstraf, mens 12 procent er imod. Og hos Dansk Folkeparti er 76 procent tilhængere, mens kun 9 procent er imod.

Modvillig Pind
Bortset fra Dansk Folkeparti – og delvist Konservative – er der generelt ikke stemning i Folketinget for at indføre flere minimumsstraffe.

Således markerede tidligere justitsminister Søren Pind (V) klart, at det ”ikke blev med ham som justitsminister, der blev indført minimumsstraffe.” Den attitude forværrede kraftigt Pinds forhold til Dansk Folkeparti.

Venstres vælgere deler imidlertid ikke partiets officielle holdning. Blandt V-vælgerne støtter 74 procent mod 13 øget brug af minimumsstraffe.
(Artiklen fortsætter under diagrammet)

Magtens tredeling
Selv blandt radikale vælgere er der opbakning til flere minimumsstraffe, selvom det er lodret imod partiets politik. Alternativet og Enhedslisten er de eneste partier, hvor vælgerne for alvor er delt på spørgsmålet, men ikke engang her kan man mønstre et flertal mod minimumsstraffe.

”Vi har åbenbart en stor opgave med at fortælle, at minimumsstraffe er et problem for magtens tredeling,” siger Enhedslistens retsordfører Rune Lund og tilføjer:

”Vi mener, at minimumsstraffe er dybt problematiske, fordi de sammenblander den dømmende og lovgivende magt. Og de svækker domstolenes mulighed for at inddrage konkrete formildende omstændigheder i dommen.”

Dejlige tal
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen er ikke overraskende anderledes opmuntret af meningsmålingen:
”Det er dejlige tal, og de passer med det, vi oplever, når vi er ude og møde folk. Og det er jo ingen hemmelighed, at minimumsstraffe er noget, vi arbejder for at få på flere områder.”

Selvom modstanden imod minimumsstraffe hidtil har været dominerende i Folketinget, er DF’s retsordfører optimistisk:

”Jeg ser det som en stor mulighed, at det nu er Søren Pape, der er justitsminister. Han må jo mene det samme som justitsminister, som dengang han var retsordfører. Så jeg har da forhåbning om, at det er realistisk med minimumsstraffe på flere områder, når justitsministerens selv synes, det er en god idé.” 

Der er lidt flere mænd end kvinder, der går ind for flere minimumsstraffe, mens tilslutningen til minimumsstraf er mindst blandt svarpersoner med en husstandsindkomst på under 200.000 kr.

Der er dog ikke en eneste vælgergruppe, hvor der er flertal imod indførsel af flere minimumsstraffe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Kofod

MF (DF)
lærer (UC Syddanmark 2015)

Rune Lund

Fhv. MF (EL)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00