Kæmpe flertal for flere minimumsstraffe

Der var tidligere minimumsstraf på mange områder i den danske straffelov, men siden starten af 60'erne er minimumsstraffen blevet afskaffet i de fleste paragraffer.
I dag er minimumsstraffen indskrænket til tre områder: Manddrab, drab på statsoverhovedet og – siden 2009 – overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder.
Mange politikere ønsker dog højere straffe for personfarlige forbrydelser end dem, der normalt udmåles ved domstolene, hvor dommerne typisk holder sig i den nederste fjerdedel af strafferammen.
Som konsekvens heraf er debatten om minimumsstraffe blusset op de senere år.
Det har været det store stridspunkt mellem dommere og folkevalgte i dette forår.
Dommernes repræsentanter er arge modstandere af minimumsstraffe, og de har i hårde vendinger kritiseret Folketinget for hæve minimumsstraffen for våbenbesiddelse. Men i befolkningen er der massiv opbakning til øget brug af minimumsstraf.
64 procent af vælgerne erklærer sig som tilhængere af, at der kommer minimumsstraf på flere områder i straffeloven. Kun 18 procent er imod, mens 18 procent svarer ”ved ikke”.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.





































