EL: Minimumsstraffe er lige til skraldespanden

DEBAT: Et politisk flertal ønsker højere straffe. Men skærpelserne hører til i den juridiske skraldespand. Hvis man endelig skal straffe mere, er der behov for at tydeliggøre, at det kan lade sig gøre, uden man kommer i konflikt med magtens tredeling, skriver Rune Lund (EL).

Af Rune Lund (EL)
Retsordfører, Enhedslisten

Hvis du ønsker en højere grad af sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt. Hvis du vil fratage domstolene noget af deres uafhængighed og gøre det mere besværligt for dem at tage stilling til domme ud fra de konkrete omstændigheder. Hvis du er ligeglad med, at højere straffe ikke fører til mindre – men måske ligefrem mere – kriminalitet. Så er flere minimumsstraffe noget for dig!

Hvis du derimod ønsker at respektere domstolenes uafhængighed, magtens tredeling, og at domstolene skal kunne træffe fornuftige afgørelser. Så er flere minimumsstraffe noget, der hører til i den juridiske skraldespand.

Jeg vælger skraldespanden.

Strafforhøjelser har ikke præventiv effekt
Det er efterhånden sådan i dansk politik, at ”straf med straf på” ikke er et skældsord. Nogle partier betragter det vel nærmest som en slags hædersmærke, når man beskylder dem for at føre sådan en politik på retsområdet. Og det er selvom, at forskningen viser, at der ikke er dokumentation for, at de mange strafforhøjelser og skærpelser, som er vedtaget på det seneste, har nogen præventiv effekt.

Alligevel ønsker et flertal konstant at vedtage højere straffe. Det så vi blandt andet i forbindelse med indgåelsen af den seneste finanslov, da et flertal valgte at forhøje minimumsstraffen for våbenbesiddelse fra ét til to år.

Minimumsstraffe skaber problemer for magtens tredeling
Alle gymnasieelever lærer om det. Det står i Grundloven. Og princippet bliver ofte hyldet ved festlige ligheder. Men flere partier i Folketinget kunne tilsyneladende godt bruge et grundkursus i demokrati.

Magtens tredeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt er et værn mod magthavernes misbrug af deres position. Der er derfor grund til at være bekymret for, om forhøjelsen af minimumsstraffen for våbenbesiddelse vil blive brugt som en rambuk for at indføre minimumsstraffe på stadig flere områder.

Skærpelser bør ikke begrænse domstolene
Det forholder sig desværre sådan, at et politisk flertal ønsker højere straffe. Når nu det er sådan, kunne dette flertal så ikke i det mindste indføre disse skærpelser på en måde, som ikke skaber problemer for magtens tredeling og muligheden for, at domstolene kan afsige domme med udgangspunkt i den konkrete situation?

Det flertal, som ønsker at hæve straffen for vold, kunne i bemærkningerne til loven skrive, hvad meningen med lovforslaget er, for eksempel at straffen skal hæves med et år i normaltilfælde, og at udgangspunktet for straffen skal være x antal måneder eller år. Så vil domstolene ændre praksis i forlængelse af det, da domstolene loyalt følger de anvisninger om straffens længde, som Folketinget vedtager. Der vil samtidig være den nødvendige frihed og fleksibilitet til at kunne inddrage såvel formildende som skærpende omstændigheder i domsafsigelsen.

Ifølge en artikel fra Altinget 15. maj ønsker et stort flertal i befolkningen større brug af minimumsstraffe i Danmark.

Jeg vil ikke udelukke, at det stillede spørgsmål kan forstås på forskellige måder, da en forudsætning for at forstå spørgsmålet ikke mindst er, at man ved, hvad en minimumsstraf teknisk set er.

Men under alle omstændigheder viser besvarelserne på spørgsmålet, at vi har brug for at tydeliggøre, at hvis man absolut ønsker at straffe mere – trods al tvivl om virkningen heraf – så kan det lade sig gøre uden at komme i konflikt med magtens tredeling, som er en forudsætning for en velfungerende demokratisk retsstat.

Forrige artikel Spejderne: Unges fadøl redder verden Spejderne: Unges fadøl redder verden Næste artikel Danske Regioner: Skrot produktivitetskravet fra 2018 Danske Regioner: Skrot produktivitetskravet fra 2018
Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

Hummelgaard erkender: Vi kommer ikke til at hæve dagpengesatsen

FLEXICURITY: Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Beskæftigelsesministeren kalder boom i lønforsikringer en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.