Kapitel 5: Kølige vinde fra Asiatisk Plads

KNASTER: Danske udviklingsministre har i årevis talt for at få mere fokus på erhverv i udviklingsbistanden. Alligevel har Fair Fishing aldrig fået en offentlig krone til at opbygge et fiskerierhverv i Somalia. Hvorfor? Her er kapitel 5 i serien ”De Ukuelige”.

Carsten Terp Beck-Nilsson

ER DU IKKE KOMMET MED FRA STARTEN? KLIK HER FOR AT LÆSE KAPITEL 1 AF "DE UKUELIGE"

 

Det er ikke til at sige, præcis hvornår det krakelerede, eller præcis hvorfor det gik galt. Men på Facebook ville forholdet mellem Fair Fishing og Danida uden tvivl være markeret med ”It's complicated”.

Denne artikel vil ikke give dig den endegyldige, uigendrivelige forklaring på, hvorfor der har været mere kurrer end tråd i forholdet.

Fakta
Om artikelserien ”De Ukuelige” 

Verden har brug for et vist mål af galskab. Ideer, som er så vilde, at enhver med en nogenlunde velfungerende dømmekraft øjeblikkeligt ville skrotte dem. Projekter, som aldrig ville overleve to sekunder i mødet med et excel-ark.

Sådan en ide er Fair Fishing. En non-profit dansk ngo, drevet af ildsjæle, som igennem fiskeri ønsker at skabe en fremtid for unge i Somalia.

I seks kapitler fortæller Altinget historien om en utraditionel bistandsorganisation, der er gået alle andre veje end den slagne for at nå frem til sit mål. 

Vi fortæller historien igennem mennesker, som over årene har taget del i Fair Fishings arbejde suppleret med kilder uden for organisationen. Og vi undersøger, om der er læring at hente hos udviklingsbistandens enfant terrible.

Artiklerne er blevet til med stor hjælp fra Paolo Impagliazzo, Sigurjón Einarsson, Anne Aaby Hansen, Martin Lyngbæk Olsen, Susan Vendelbo Caspersen og Jeppe Rohde Fransson. 
Foto:

Men den vil tage dig med ind bag lukkede døre og tegne et billede af kulturer, tilgange og personer, der støder sammen. Igen og igen.

Muligvis vil den også rippe op i gamle sår. Men så må det blive sådan.

Foto:
Foto:

For det er ikke muligt at fortælle historien om Fair Fishing uden at stille det spørgsmål, der måske er den største gåde i foreningens historie: Når nu Danmark er så optaget af erhvervsrettet bistand; hvorfor har Fair Fishing så aldrig fået en krone fra Danida til at udvikle en fiskerisektor i et af verdens fattigste og allermest skrøbelige lande?

Er det de firkantede kasser i Danida, der ikke kan rumme skæve figurer? Eller er det Fair Fishing, som – bevidst og ubevidst – har truffet nogle valg, der gør, at de må klare sig på egen hånd?

En bremse på udviklingen
”Det kom jo noget bag på os, at vi ikke kunne få støtte fra Danida,” siger Knud Vilby. Han har beskæftiget sig med udviklingsbistand i et halvt århundrede og siddet i bestyrelsen for Fair Fishing, siden foreningen blev stiftet.

”I Udenrigsministeriet opererer man på et meget overordnet plan, mens det, vi gør, er meget konkret. Vi går ind i noget, der er uendelig spinkelt, men med store muligheder for udvikling. Og det er en faglig tilgang til udviklingsbistand, som næsten er forladt i Danidas praksis i dag,” siger han.

Og Knud Vilby er ikke den eneste i bistandsmiljøet, der undrer sig.

”Jeg har aldrig forstået, hvorfor Danida var så afvisende over for at være med,” siger Christian Balslev-Olesen. Den forhenværende generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp sad med i bestyrelsen for Fair Fishing fra 2012 til 2013.

”Man ville jo så gerne knytte bistand og erhvervsliv sammen. Og her var en oplagt mulighed for at lave et pilotprojekt, hvor man synliggjorde, hvad det var for en vej, man gerne ville,” siger han.

Når spørgsmålet stadig spøger i dag – hvor Fair Fishings økonomiske fundament er stabilt – er det ikke kun, fordi gåden er uløst. Det er også, fordi den konstante jagt på penge har tæret på kræfterne. Og det har forsinket projektet i Somalia, mener Fair Fishings formand, Claus Bindslev.

”Hvis vi havde fået måske en halv til en hel million kroner om året af Danida, så havde vi minimum været et år eller halvandet længere fremme i den udvikling, vi skaber i landet,” siger han.

 

"Vi kører på reservetanken"
Det er sommeren 2015, og i Fair Fishing er temperaturen på nulpunktet.

Ikke fordi pengetørke er nogen fuldstændig uvant situation, men denne gang har lommesmerterne karakter af noget permanent.

De hidtidige finansielle kilder er tørret ud. Og et afslag fra Danida på en ansøgning om 5 millioner kroner markerer begyndelsen på et år i smalkostens tegn.

”Vi går ind i et år, hvor vi kører på reservetanken, eller måske snarere småbitte coladåser med benzin, som vi hælder på hen ad vejen,” siger Claus Bindslev.

Medlemmerne af foreningens bestyrelse må hjem og plyndre sparegrisene.

Skibsrederen Per Gullestrup lægger nogle større kontantbeløb. Said Hussein og Mahad Aden samler penge ind i den somaliske diaspora i København og London. Claus Bindslev selv finansierer driften af Fair Fishings sekretariat. Derudover støtter han ved at lade sit firma købe medlemskaber af foreningen og forære dem som julegaver til kunder og samarbejdspartnere.

”Det er en ren robinsontur man er ude på, for lige pludselig handler det om, hvem der kan finde hvilke penge i hvilke inderlommer inden for 14 dage. Og der har konkret været to-tre gange, hvor jeg har skullet overføre 100.000 kroner, eller alle bestyrelsesmedlemmerne har skullet finde 20.000-30.000 kroner hver og overføre dem NU,” siger Claus Bindslev.

En kollektiv lønnedgang
Alt i alt lægger bestyrelsen for den frivillige forening i løbet af det år omkring en halv million kroner i kassen.

Men lige lidt hjælper det.

I Berbera må de ansatte på fiskeristationen gå kollektivt ned i løn. Det samme gør sekretariatet i Danmark.

Men drænet i kassebeholdningen er konstant. Elektriciteten er dyr; en generator er slidt ned til sidste spændebånd; og hvis produktionen af is skal matche behovet, er der brug for en ekstra kølebeholder til vand.

”Vi har en fiskeristation, der har en lillebitte, selvbærende økonomi, men den kan ikke finansiere vores fiskeriekspert, Kurt, og uventede ekstraregninger,” siger Claus Bindslev og fortsætter:

”Så kan man sige: 'Hvad fanden er I for nogle idioter at sætte noget i gang, når I ikke kender slutningen?’ Men med den logik kommer man jo aldrig nogen vegne.”

En antagelse om samarbejde
Fra den spæde start, allerede inden foreningen formelt bliver stiftet i 2011, gør Fair Fishing meget ud af kontakten til det politiske miljø. Håbet er, at indsatsen på de bonede gulve før eller siden vil bære frugt i form af bistandsmidler fra Danida.

”Vi havde en oplevelse af, at Danmark ville forstærke Somaliland, og vi havde hørt, at der var afsat penge til landet. Så vi var meget optaget af at fortælle dem, at vi med små investeringer kunne opbygge et fiskerierhverv,” fortæller Claus Bindslev.

Danmark har et ambitiøst bistandsprogram for Somalia. Godt nok indgår fiskeri ikke i landestrategien, men i Fair Fishing går optimismen hånd i hånd med idealismen.

”Vi havde en antagelse om, at vi kunne få et rigtig godt samarbejde op med de Danida-penge, der ville blive brugt nede i landet,” siger Claus Bindslev.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er da også foreningen venligt stemt. Allerede i begyndelsen af sin embedsperiode, helt tilbage i sommeren 2005, slår hun til lyd for at inddrage erhvervslivet mere i udviklingsbistanden. Og Fair Fishings tanker om at opbygge et erhverv med alt, hvad det medfører af arbejdspladser og følgeindustri, tiltaler hende.

”Jeg syntes, de kom med en befriende og spændende og samtidig også snusfornuftig tilgang, som passede godt til min dagsorden om at få den private sektor med til at skabe arbejdspladser, der på sigt kunne gøre landene uafhængige af bistand,” siger Ulla Tørnæs til Altinget.

Hun bliver ikke den sidste udviklingsminister, der overøser Fair Fishing med kærlighed. Kontanter kniber det mere med.

 

Det daglige ton fisk
I august 2012 åbner Danmark som det første land i verden et kontor i den selverklærede stat, Somaliland. Det er samtidig med, at skibsrederen Per Gullestrup bliver formand for Fair Fishing og skruer ned for projektets omfang og op for forretningsdelen.

Det gør han ved at introducere et koncept fra erhvervslivet, et såkaldt proof of concept – en slags demonstrations-model, der skal overbevise potentielle donorer.

“Jeg siger til Claus Bindslev: ‘Hvem vil støtte et projekt, hvis du kommer uden udviklingsbaggrund og beder om penge? Lad os i stedet bygge et lille produktionsanlæg og bevise, at det fungerer. Og så kan vi gå til Danida og EU',” siger Per Gullestrup.

Fair Fishings proof of concept består af en simpel fiskeristation, der skal modtage og forarbejde et ton fisk om dagen hver dag i en måned. Når det mål er nået, har konceptet vist sit værd.

Fiskeri er noget pjat
Med den målsætning går bestyrelsen i gang med at skaffe kølecontainere, ismaskine, generatorer, stålborde, knive og beskyttelsesudstyr, og hvad der ellers måtte være brug for.

Kurt Bertelsen, den vestjyske fisker, er manden, der skal sætte delene i samlesættet sammen til en fiskeristation i Berbera.

Han tager kontakt til den nyankomne Danida-repræsentant i Somaliland, Søren Skou Rasmussen. Men her er der ikke megen sympati for tanken om at opbygge et fiskerierhverv, oplever Kurt Bertelsen.

”Han siger fra dag 1, at fiskeri i Somaliland ikke skal støttes. For det har de aldrig beskæftiget sig med. Han gav jo udtryk for, at det her med fiskeri var noget pjat, der lignede noget fra en fjern fortid. Og det skulle man ikke bruge Danida-penge på,” siger Kurt Bertelsen.

I marts 2013 mødes Fair Fishing med Danidas repræsentant i det danske kontor i Somalilands hovedstad Hargeisa. DR’s udenrigsmagasin, Horisont, er med ved mødet. Og i et klip fra udsendelsen om Fair Fishing slår Søren Skou Rasmussen fast, at der ikke findes en pose penge med foreningens navn på.

'Jeg mener, vi har kommunikeret rigeligt omkring, at vi for nuværende ikke har finansiel mulighed for at støtte Fair Fishing,' siger Søren Skou Rasmussen på mødet.

En lokal andelsbevægelse
Fair Fishing fortsætter ufortrødent – uden Danida-midler, men i kraft af donationer fra erhvervsliv og fonde.

Mens fiskeristationen langsomt tager form, opbygger Fair Fishing samtidig en lille andelsbevægelse i Berbera.

I stedet for at knytte sig til én lokal partner på havnen samler Fair Fishing bådejerne i foreningen POFF, Producers of Fair Fishing, der sammen skal udvikle fiskeriet og med tiden overtage stationen.

På den måde vil Fair Fishing give plads til alle og undgå at blive en del af lokale konflikter. Og den form for lokal forankring bifalder Somalilands udenrigsminister, Dr. Saad Ali Shire.

”Der er gode udviklingsprojekter, og der er dårlige udviklingsprojekter. Fair Fishing hører til de gode. De gør et fremragende stykke arbejde i Berbera,” siger han og fortsætter:

”De har konsulteret fiskerne, engageret dem og hjulpet dem til at organisere sig i en forening. Det er en meget praktisk tilgang, som fungerer godt,” siger Dr. Saad Ali Shire.

Gigantisk iscenesættelse
Og i oktober 2013 står fiskeristationen i Berbera klar til indvielse. På dette tidspunkt har Søren Skou Rasmussen endnu ikke besøgt projektet.

Det sker først et halvt år senere, i marts 2014. Og nu er fiskeristationen kommet op i gear.

I de første måneder af sin levetid lignede Per Gullestrups målsætning om et ton fisk om dagen hver dag i en måned et fatamorgana. I hele december 2013 passerede der blot to tons fisk igennem stationen.

Men i takt med at fiskerne bliver mere effektive, stiger mængden støt. Og i marts 2014 ryger der 30 tons igennem. Altså meget tæt på et ton om dagen.

Det er på dette tidspunkt, Søren Skou Rasmussen for første gang kommer på besøg. Men det, han ser, imponerer ham tilsyneladende ikke. I et internt referat fra besøget skriver han:

‘Besøget var godt, og dejligt at være fri for den gigantiske iscenesættelse, som Fair Fishings fire containere svejset sammen til 40 m2 slet ikke kan bære.’

 

 

 

Herudover konstaterer han, at hverken besøget eller et møde med Fair Fishings bestyrelse kort forinden har bragt væsentligt nyt på banen og slutter mailen: ”Jeg mener, lukning af sagen skal finde sted på baggrund af de pointer, vi hele tiden har fremført.”

Klik her for at læse det interne referat i sin fulde længde

Søren Skou Rasmussen arbejder ikke længere for Udenrigsministeriet. Altinget har sporet ham til en organisation i Uganda, men trods adskillige henvendelser har Søren Skou Rasmussen ikke reageret.

Ministeriet giver afslag
Gennem tiden søger Fair Fishing de puljer, der er til rådighed for projekter i Afrika.

Altinget har søgt aktindsigt i den korrespondance, Udenrigsministeriet har haft med og om Fair Fishing siden januar 2013. Det giver os mulighed for at dykke ned i to ansøgninger til den såkaldte CSR-pulje.

Det er en pulje penge til organisationer, der arbejder på at styrke ansvarlig og grøn vækst og forbedre arbejds-og levevilkårene i udviklingslande.

I efteråret 2013 ansøger Fair Fishing om 2,8 millioner kroner til at opbygge et miljøbevidst fiskerierhverv i Berbera. En vigtig del af målet er at skabe eksemplariske, bæredygtige og arbejdsmiljørigtige job på land, skriver Fair Fishing i sin ansøgning. Og på sigt er håbet at skabe en fair trade-eksport af fisk til for eksempel EU-lande.

Men der er mange, som gerne vil have andel i de 60 millioner kroner. Og Fair Fishing får afslag.

 

 

På to ud af otte parametre i ministeriets evaluering af ansøgningen får Fair Fishing bedømmelsen ”ikke tilfredsstillende”.

I sit afslag konstaterer ministeriet "at projektet formentlig er værdifuldt, men at hovedparten af aktiviteterne falder uden for puljen” og ”de forventede resultater i forhold til fremme af virksomheders samfundsansvar og fair trade vurderes at være begrænsede i forhold til indsatsen”.

Klik her for at læse hele ministeriets faglige evaluering

Fiskere og bådejere fordobler indtjeningen
I forsommeren 2015 slår Udenrigsministeriet en ny CSR-pulje op. Fair Fishing søger igen. Denne gang fem millioner kroner.

Foreningen vedhæfter et stykke dokumentation for, at fiskeristationen i Berbera har en effekt på arbejds- og levevilkårene i Somalia.

Det er en evaluering, foretaget af Nordic Consulting Group og betalt af Maersk Line, som tidligere har støttet Fair Fishing og gerne vil have dokumentation for de opnåede resultater.

Evalueringen opridser en række positive effekter:

  • Fair Fishing samarbejder med 36 bådejere, svarende til 85 procent af bådejerne i Berbera. Tilsammen beskæftiger de 400 fiskere.
  • Mere end 400 tons fisk er passeret gennem fiskeristationen på lidt over et år.
  • Bådejere og fiskere i området har fået mere end fordoblet deres indtjening.

Som en sidste, måske lidt kuriøs detalje, fremhæver flere af de interviewede, at de nu har et grundlag for at blive gift, stifte familie og sende børnene i skole.

Klik her for at læse den fulde evaluering af Fair Fishing.

Ministeriet giver afslag igen
I Somalia er Søren Skou Rasmussen blevet afløst af en ny Danida-repræsentant. Han hedder Michael Thyge Poulsen, og han bliver bedt om at give sin vurdering af Fair Fishings ansøgning.

I hans vurdering står: “Overordnet fremstår ansøgningen som god, men der kan rejses spørgsmål til hvad har det virkeligt med CSR at gøre? Det fremgår ikke særlig klart, der er f.eks. ingen eksplicit reference til den 3-delte bundlinje (menneskelig, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling).”

Klik her for at læse den interne vurdering.

 

 

Denne gang får ansøgningen bedømmelsen ”tilfredsstillende” og ”godt” på alle punkter med undtagelse af et enkelt: Relevans. Her skriver ministeriet: “Projektet har dog et relativt svagt CSR-fokus og et begrænset værdikædefokus.”

Og i juni 2015 får Fair Fishing igen afslag.

 

 

Klik her for at læse hele ministeriets faglige evaluering.

Samme efterår, altså bare nogle få måneder senere, bliver Fair Fishing og Maersk Line sammen med omkring 30 andre indstillet til den årlige CSR-pris, CSR Awards.

Tre af dem bliver nomineret til prisen – heriblandt Fair Fishing. I sin begrundelse skriver juryen blandt andet: “Det innovative koncept kan inspirere andre virksomheder til at gå nye veje inden for CSR.”

Prisen uddeles af Eksportrådet, Investeringsfonden for Udviklingslande – og Danida.

Hele forløbet undrer Claus Bindslev.

”Jeg forstår ikke, hvordan Danida kan synes, at det, vi laver, ikke er CSR-relevant. Det må være forskellige embedsmænd, der ikke koordinerer deres arbejde. For hvis det er de samme embedsmænd, der står for begge dele, er det en meget mærkelig måde at samarbejde med erhvervslivet på,” siger han.

 

En velvillig minister
Fair Fishing forsøger sig også med andre former for interessevaretagelse.

I efteråret 2013 arbejder Udenrigsministeriet på en ny strategi for Somalia. Planen er, at fiskeri nu skal indgå specifikt i landeprogrammet. Derfor indsender Fair Fishing en ansøgning om støtte til et projekt, de kalder ”Fiskeri mod Pirateri”.

På det tidspunkt hedder Danmarks udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Han har selv arbejdet i flere udviklingsorganisationer, og han møder Fair Fishing med entusiasme.

Mens mange udviklingsprojekter fokuserer på større, lidt mere abstrakte indsatser i form af kapacitetsopbygning og god regeringsførelse, er Fair Fishings tilgang mere jordnær: Få fisken op af vandet og ned på tallerkenen.

Ministeren ser for sig, at man opretter en slags innovationspulje, hvor projekter, der falder lidt uden for de vanlige rammer, kan få støtte. For Fair Fishings vedkommende er tanken et beløb omkring to millioner kroner, og ministeren ser gerne en delt finansiering, hvor Rederiforeningen spæder til med uforbrugte midler til retsforfølgelse af pirater.

En løsning strikkes sammen
Tankerne bliver drøftet på et møde mellem Fair Fishing, Rederiforeningen, Christian Friis Bach og hans embedsmænd 11. november 2013.

Kontreadmiral Nils Christian Wang er med ved mødet. Som chef for søværnet har han betragtet pirateriet fra broen på de danske krigsskibe i Adenbugten. Hans konklusion er, at problemet ikke kan bekæmpes til vands alene. Der er behov for en indsats på land. Derfor går Nils Christian Wang i 2012 ind i bestyrelsen for Fair Fishing.

Og nu oplever han en minister, som investerer sig selv personligt.

”Mit indtryk var, at det var ham magtpåliggende, at hans embedsværk fandt en mulighed for at give Fair Fishing en økonomisk håndsrækning,” siger Nils Christian Wang:

”Og det var tydeligt, at ministeren havde større engagement i sagen end de medfølgende embedsmænd.”

På mødet fremlægger embedsmændene en løsning, der stiller ministeren tilfreds. Herefter skal Fair Fishings ansøgning rettes til. Og det hjælper embedsmændene aktivt til med, fortæller Nils Christian Wang.

I en mail samler embedsmændene op på mødet og skriver, at de ser frem til at modtage en revideret ansøgning fra Fair Fishing. Det er om eftermiddagen 20. november.

Klik her for at læse mailen fra ministeriet

Ministeren går af
Men glæden varer kort.

21. november 2013 klokken 13:00, altså 24 timer efter afsendelsen af mailen fra ministeriet, afholder Christian Friis Bach pressemøde. Her annoncerer han sin afgang som minister som følge af sin rolle i den såkaldte GGGI-sag – altså den sag, hvor Lars Løkke Rasmussen som formand for klimaorganisationen GGGI på et år brugte mere end en million kroner på flyrejser og andet.

21. november 2013 annoncerer Christian Friis Bach (R) på et pressemøde, at han træder af som udviklingsminister. [Foto: Keld Navntoft/Scanpix]

 

Med Christian Friis Bachs afgang forsvinder opbakningen til Fair Fishing. 21. januar 2014 får foreningen afslag på sin ansøgning. Læs hele svaret her.

Christian Friis Bach, som i dag er formand for FN’s økonomiske kommission for Europa, siger, at han ikke vil udtale sig om konkrete forhold i dansk udviklingspolitik.

”Men jeg mener stadig, at en af de vigtigste opgaver, vi har i skrøbelige stater, er at skabe arbejdspladser, og det her var et spændende projekt,” siger han.

Altinget har bedt Udenrigsministeriet om en kommentar til forløbet og har fået et skriftligt svar. Udenrigsministeriet oplyser, at ”Fair Fishings ansøgninger er blevet behandlet grundigt og på lige fod med andre ansøgere, og det har på den baggrund ikke været muligt at imødekomme Fair Fishings ønske om støtte.”

Hvor er nysgerrigheden?
Danida siger altså gentagne gange nej til at støtte Fair Fishing. Begrundelserne for afslag varierer afhængigt af de konkrete omstændigheder. I Fair Fishing er oplevelsen, at man bliver direkte modarbejdet af Danida.

”Vi begynder at spørge os selv, hvorfor Danida har så meget modstand imod os,” siger Claus Bindslev.

Fair Fishings lokale mand i Somalia, den vestjyske fisker Kurt Bertelsen, har sit eget bud på svaret.

”Vi har simpelthen været for høje i hatten. Her kom vi med admiraler og skibsredere og fanden og hans pumpestok. Den styrke, vi har haft i andre sammenhænge, har været vores svaghed i forhold til Danida,” siger Kurt Bertelsen.

En ting er, at foreningen ikke får økonomisk støtte. Noget andet er moralsk opbakning og praktisk hjælp.

”Vi har savnet en nysgerrighed og en interesse – at man ikke kun så sig selv som en donor, men også som en samarbejdspartner, der ville deltage i ligeværdige samtaler om, hvordan vores fiskeristation kunne bidrage til Danidas arbejde i Somalia,” siger Claus Bindslev.

For eksempel kunne Fair Fishing lære kvinder at tilberede fisk som en del af en kampagne for at øge tilgængeligheden af sunde fødevarer i landet, foreslår han og tilføjer:

"Det undrer mig vildt, at Danida har brugt så meget tid og papir på kun at være imod os. Tænk, hvis de fokuserede på, hvad vi gør. Jeg glæder mig stadig til at vise danske ministre og deres embedsmænd, at man kan lave job og udvikling i skrøbelige lande, hvis man tør gå fra vanetænkning til nytænkning.” 

En god og tæt dialog
I Udenrigsministeriet opleves forholdet noget anderledes.

”Udenrigsministeriet har en god og tæt dialog med Fair Fishing, som der løbende afholdes møder med […], og Udenrigsministeriet bistår Fair Fishing, hvor det er muligt,” oplyser ministeriet i et skriftligt svar til Altinget. Læs hele svaret her.

Bag lukkede døre er det muligt at få lidt flere farver på paletten.

Uden for citat fortæller kilder om en flok entreprenante, ressourcestærke og ikke mindst både fandenivoldske, selvbevidste og insisterende mennesker.

Ministeriets fagfolk var fra starten skeptiske over for bæredygtigheden i projektet, fortæller kilderne. Og ministeriet brugte ifølge kilderne uanede mængder tid på at lytte til Fair Fishing og rådgive foreningen. Men folkene fra foreningen var ikke til sinds at lytte til den faglige rådgivning fra ministeriet, lyder det. Og med tiden blev forholdet mere og mere anstrengt.

Et højrisikabelt kaosprojekt
Julie Thaarup er partner i konsulentvirksomheden Nordic Consulting Group, som har specialiseret sig i at evaluere udviklingsprojekter. Det var også hende, der foretog den evaluering af Fair Fishing, som Maersk Line betalte.

Hun er imponeret over, hvad ildsjælene i Fair Fishing har formået i Somalia, men sidder måske også med nøglen til at forstå, hvorfor forholdet til Danida har været så fyldt med knaster.

”Jeg synes, de har været meget modige i forhold til at kaste sig ud i et højrisikabelt kaosprojekt. De er gået all in i Berbera, der jo ikke er en luksusdestination ligesom for eksempel Zanzibar. Og de har jo været effektive og virkelig dygtige,” siger hun.

”Samtidig er de kommet ind fra sidelinjen og har gjort tingene på en måde, som ikke lige er comme il faut. Og jeg kan godt forstå, hvis det kan opfattes en smule provokerende.”

Derudover har Fair Fishing heller ikke gjort sig store anstrengelser for at følge hverken skrevne eller uskrevne regler, pointerer Julie Thaarup.

For eksempel har de fravalgt Danidas krav om at gå sammen med en lokal partner og i stedet opbygget partnerforeningen POFF. Men den blev først grundlagt undervejs i projektet og kan ikke erstatte en etableret partner, som er fundamentalt i Danidas krav om bæredygtighed.

”De har jo ikke kunnet stille med det system, der skal til, for at Danida kan støtte. De har ikke fulgt de gældende regler, fordi de opererer anderledes og har et andet set-up, end man forventes at have, hvis man skal have støtte fra Danida,” siger Julie Thaarup.

Ngo'er er vigtige partnere
Altinget ville gerne have spurgt udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), hvordan hun ser på det komplicerede forhold mellem Fair Fishing og Danida. Det har ministeren afvist med henvisning til, at hun ikke vil kommentere på historiske begivenheder, hun ikke har haft indflydelse på.

Citatet i begyndelsen af artiklen er indhentet undervejs i researchen, mens Ulla Tørnæs stadig var undervisningsminister.

I dag vil Ulla Tørnæs kun svare skriftligt på overordnede spørgsmål om regeringens fremadrettede kurs på bistandsområdet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Fair Fishings indsats i Somalia giver inspiration til måden, regeringen tænker bistand på, svarer Ulla Tørnæs:

”Der er en række dygtige ngo’er, som med deres engagement og evne til innovation giver inspiration til regeringens udviklingspolitiske arbejde. Det kan man se meget konkret i vores nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, hvor partnerskaber står helt centralt. Og en vigtig partner i partnerskaberne er ngo’er.”

Klik her for at læse hele svaret.

 

DENNE ARTIKEL ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED DANMARKS RADIOS P1 DOKUMENTAR.

KLIK HER FOR AT LÆSE SIDSTE KAPITEL I SERIEN "DE UKUELIGE"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00