Konservative går ti mandater frem i Papes første måling som statsministerkandidat

Søren Pape Poulsens kandidatur lader til at give pote ifølge ny meningsmåling fra Epinion. Det sker især på bekostning af Venstre, som nu har samme størrelse som Danmarksdemokraterne. De nordatlantiske mandater er afgørende for, om de blå partier får brug for Løkke eller ej.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vælgerne strømmer til den nye statsministerkandidat i blå lejr.

Halvanden uge efter at Konservatives formand Søren Pape Poulsen meldte sig på banen i kampen om Statsministeriet, bliver han belønnet med en markant fremgang.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Ifølge den vil 16,7 procent stemme på Konservative, hvis der var valg i dag. Det vil udløse 31 pladser i Folketinget. Langt mere end en fordobling af de 12 mandater, som Konservative fik i 2019.

Men det er også væsentlig flere, end partiet stod til i den seneste måling før Papes kandidatur. I slutningen af juli var det blot 11,5 procent, som ville sætte sit kryds ved Konservative, hvilket gav 21 mandater.

Pape slår Ellemann

Den nye konservative medvind er især sponsoreret af et parti, som har afleveret tusindvis af vælgere til Pape i løbet af valgperioden. Venstre går tilbage og står nu til at få 11,3 procent af stemmerne og 20 mandater.

Lynanalyse

Hvor længe kan festen fortsætte for Pape?

Af Erik Holstein, Altingets politiske kommentator

16,7 procent må være næsten surrealistisk for Søren Pape Poulsen (K), der ved valget i 2015 fik det dårligste konservative valgresultat nogensinde. Men spørgsmålet er, hvor længe festen kan fortsætte?

Konservatives 2030-plan - med topskattelettelser på ca. 10 mia. og afskaffelse af arveafgiften på den ene side og et totalangreb på Arne-pension og efterløn på den anden - har givet socialdemokraterne og venstrefløjen en ulighedsdagsorden, de kan bide sig fast i. Udspillet ligger langt til højre, og spørgsmålet er, om det flugter med et parti på over 15 procent af stemmerne.

Søren Pape vil blive gjort til den primære fjende for S-regeringen, og Mette Frederiksen (S) vil gå til stålet i direkte dueller. Ikke alle er sikre på, at Pape kan stå distancen.

For Mette Frederiksen begynder det at blive kritisk. Opbakningen til partiet såvel som til hende personligt er lavere end nogensinde, og hun er ved at løbe tør for tid. Det gør det ikke bedre, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen onsdag slap med en advarsel i minksagen, for det vil give de borgerlige mulighed for at banke løs på sagen den næste uges tid. Og Mette Frederiksen har desperat behov for at sætte en offensiv dagsorden.

I de her dage må statsministeren spørge sig selv, hvorfor i alverden hun ikke udskrev valg i foråret, før minksagen var afsluttet, og Inger Støjberg slap ud af fodlænken.

Tilbagegangen betyder også, at Venstre nu har samme størrelse som den tidligere partifælle Inger Støjbergs nye parti. Danmarksdemokraterne står til 11,8 procent. Hvis målingen holder stik, vil partiet dog få et enkelt mandat mere end Venstre.

V-formand Jakob Ellemann-Jensens manglende styrke overfor den nye udfordrer til statsministerposten understreges, når vi dykker ned i tallene bag vælgernes foretrukne statsminister. Søren Pape Poulsen er nemlig et mere populært bud, viser en anden måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Næsten hver tredje – 31 procent – foretrækker Pape, mens Ellemann kun kan mønstre 11 procent. Den siddende statsminister Mette Frederiksen (S) snupper dog førstepladsen med 35 procent.

Tages de røde vælgere ud af ligningen, er det over halvdelen, som peger på Pape. Til sammenligning får Ellemann opbakning fra hver fjerde af de blå vælgere (Moderaternes vælgere er medregnet).

Socialdemokratiets dårlige form

Selvom Mette Frederiksen er mest populær blandt vælgerne, er det værd at bemærke, at de to borgerlige kandidater tilsammen får større tilslutning end statsministeren.

Ligeledes er Socialdemokratiet stadig det absolut største parti ifølge meningsmålingen, men i værre form end før sommerferien.

Regeringspartiet står til at få 23,3 procent af stemmerne og 43 mandater. Det er mindre end valgresultatet i 2019. Dengang indkasserede partiet 25,9 procent af stemmerne og 48 mandater.

Den dårlige form har også ramt Radikale, som ellers kræver, at statsministeren trykker på valgknappen inden første tirsdag i oktober. Støttepartiet står til 5,5 procent og ti mandater. I 2019 var partiets valgresultat 8,6 procent og 16 mandater.

De nordatlantiske mandaters indflydelse

Tilbagegangen til både Radikale og Socialdemokratiet kan spores i styrkeforholdet mellem de to blokke. I 2019 vandt de to partier sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet i alt 96 mandater.

Nu ser serveretten ud til at ende på den blå side. Konservative, Danmarksdemokraterne, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan tælle til 88 mandater. Tungen på vægtskålen kan blive Moderaterne, som står til fem mandater.

Men Lars Løkke Rasmussens (M) magt kan blive afhængig af, hvordan grønlænderne og færingerne sætter deres kryds. I nyere tid – med undtagelse af 2015 – har Grønland sendt to røde mandater, mens Færøerne har sendt en af hver.

Hvis det ender med samme fordeling igen, kan det blive afgjort af, hvorvidt de nordatlantiske mandater vil gøre deres indflydelse gældende under regeringsdannelsen. Den eneste forudsætning for, at en dansk regering kan regere er, at der ikke er flertal på 90 mandater imod den.

Ender valgt med tre røde nordatlantiske mandater, som efterfølgende går med til et mistillidsvotum mod de blå partier, kan Løkke blive kongemager.

Bag artiklens tal

Denne artikel referer til to målinger foretaget af Epinion for Altinget og DR i perioden 16. august til 24. august. Den første er Epinions politiske indeks, som består af 2.256 gennemførte interview, hvoraf 1.881 har angivet et partivalg. Indsamlingen er foregået både telefonisk og online med et repræsentativt udsnit af danskerne over 18 år.

Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,5 +/- procentpoint. Men det er lavere for de enkelte partier. Se partiernes nøjagtige statistiske usikkerhed nedenfor:

  • Socialdemokratiet +/- 2,1 Procentpoint
  • Radikale +/- 1,1 procentpoint
  • Konservative +/- 1,8 procentpoint
  • Nye Borgerlige +/- 1,0 procentpoint
  • SF +/- 1,4 procentpoint
  • Veganerpartiet +/- 0,3 procentpoint
  • Liberal Alliance +/- 0,9 procentpoint
  • Kristendemokraterne +/- 0,4 procentpoint
  • Moderaterne +/- 0,8 procentpoint
  • Dansk Folkeparti +/- 0,7 procentpoint
  • Frie Grønne +/- 0,3 procentpoint
  • Venstre +/- 1,6 procentpoint
  • Danmarksdemokraterne +/- 1,6 procentpoint
  • Enhedslisten +/- 1,3 procentpoint
  • Alternativet +/- 0,5 procentpoint

Artiklens anden måling er ligeledes foretaget af Epinion for Altinget og DR i samme indsamlingsperiode. Den består af 1.038 besvarelser, som alle er indsamlet online blandt et repræsentativt udsnit af danskerne over 18 år.

Den statistiske usikkerhed er maksimalt +/- 3 procentpoint for den samlede måling. Hvis der blot ses på de blå vælgere, er usikkerheden +/- 5 procentpoint.

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion