Konservative går ti mandater frem i Papes første måling som statsministerkandidat

Vælgerne strømmer til den nye statsministerkandidat i blå lejr.

Halvanden uge efter at Konservatives formand Søren Pape Poulsen meldte sig på banen i kampen om Statsministeriet, bliver han belønnet med en markant fremgang.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Ifølge den vil 16,7 procent stemme på Konservative, hvis der var valg i dag. Det vil udløse 31 pladser i Folketinget. Langt mere end en fordobling af de 12 mandater, som Konservative fik i 2019.

Men det er også væsentlig flere, end partiet stod til i den seneste måling før Papes kandidatur. I slutningen af juli var det blot 11,5 procent, som ville sætte sit kryds ved Konservative, hvilket gav 21 mandater.

Pape slår Ellemann

Den nye konservative medvind er især sponsoreret af et parti, som har afleveret tusindvis af vælgere til Pape i løbet af valgperioden. Venstre går tilbage og står nu til at få 11,3 procent af stemmerne og 20 mandater.

Tilbagegangen betyder også, at Venstre nu har samme størrelse som den tidligere partifælle Inger Støjbergs nye parti. Danmarksdemokraterne står til 11,8 procent. Hvis målingen holder stik, vil partiet dog få et enkelt mandat mere end Venstre.

V-formand Jakob Ellemann-Jensens manglende styrke overfor den nye udfordrer til statsministerposten understreges, når vi dykker ned i tallene bag vælgernes foretrukne statsminister. Søren Pape Poulsen er nemlig et mere populært bud, viser en anden måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Næsten hver tredje – 31 procent – foretrækker Pape, mens Ellemann kun kan mønstre 11 procent. Den siddende statsminister Mette Frederiksen (S) snupper dog førstepladsen med 35 procent.

Tages de røde vælgere ud af ligningen, er det over halvdelen, som peger på Pape. Til sammenligning får Ellemann opbakning fra hver fjerde af de blå vælgere (Moderaternes vælgere er medregnet).

Socialdemokratiets dårlige form

Selvom Mette Frederiksen er mest populær blandt vælgerne, er det værd at bemærke, at de to borgerlige kandidater tilsammen får større tilslutning end statsministeren.

Ligeledes er Socialdemokratiet stadig det absolut største parti ifølge meningsmålingen, men i værre form end før sommerferien.

Regeringspartiet står til at få 23,3 procent af stemmerne og 43 mandater. Det er mindre end valgresultatet i 2019. Dengang indkasserede partiet 25,9 procent af stemmerne og 48 mandater.

Den dårlige form har også ramt Radikale, som ellers kræver, at statsministeren trykker på valgknappen inden første tirsdag i oktober. Støttepartiet står til 5,5 procent og ti mandater. I 2019 var partiets valgresultat 8,6 procent og 16 mandater.

De nordatlantiske mandaters indflydelse

Tilbagegangen til både Radikale og Socialdemokratiet kan spores i styrkeforholdet mellem de to blokke. I 2019 vandt de to partier sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet i alt 96 mandater.

Nu ser serveretten ud til at ende på den blå side. Konservative, Danmarksdemokraterne, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance kan tælle til 88 mandater. Tungen på vægtskålen kan blive Moderaterne, som står til fem mandater.

Men Lars Løkke Rasmussens (M) magt kan blive afhængig af, hvordan grønlænderne og færingerne sætter deres kryds. I nyere tid – med undtagelse af 2015 – har Grønland sendt to røde mandater, mens Færøerne har sendt en af hver.

Hvis det ender med samme fordeling igen, kan det blive afgjort af, hvorvidt de nordatlantiske mandater vil gøre deres indflydelse gældende under regeringsdannelsen. Den eneste forudsætning for, at en dansk regering kan regere er, at der ikke er flertal på 90 mandater imod den.

Ender valgt med tre røde nordatlantiske mandater, som efterfølgende går med til et mistillidsvotum mod de blå partier, kan Løkke blive kongemager.