Kroner, knaster og kompromiser: Nu starter forhandlinger for 600.000

På overfladen handlede modstanden i 2017 om den såkaldte 42-timersregel, som gav arbejdsgiverne ret til at varsle overarbejde på op til fem timer ugentligt. Men reelt skyldtes tumulten, at byggeriets krav om stærkere værn mod social dumping blev ignoreret ved forhandlingsbordet.

"Utilfredsheden var især stor i byggegruppens bagland, og den handlede i høj grad om problemer med social dumping. Så hvis man i byggegruppen denne gang har svært ved at lande en aftale, som man tror på rent faktisk vil gå hjem hos medlemmerne, kan der komme ballade om social dumping," siger Søren Kaj Andersen.

Derfor vil der både fra arbejdsgivernes og fagbevægelsens side være stor opmærksomhed på byggeriets område. Ikke nødvendigvis ved at føje baglandets krav om store indrømmelser på social dumping, men gennem forsøg på at kontrollere kommunikation på sociale medier og tage problemer i opløbet − så man for eksempel undgår en ny shitstorm som den om 42-timersreglen.

"Denne gang kommer man til at være meget opmærksom på, at man får det lanceret og forklaret, hvis man laver noget, som rummer kimen til at kunne blive et problem," siger Søren Kaj Andersen.

Regner vi forlæns eller baglæns?
Men selv om det er byggeriet, som åbner ballet på mandag, er det på industriens område, man laver det såkaldte spydspidsforlig, som lægger linjen for løndannelsen og hovedtemaer på de øvrige områder.

Her kommer diskussionen først og fremmest til at gå på, om man populært sagt skal regne forlæns eller baglæns, når man fastlægger lønniveauet for de kommende år. Eller sagt med andre ord, er vi på toppen af en højkonjunktur eller på vej ind i den recession, som allerede nu mærkes i Tyskland og Sverige?

"På lønmodtagernes side af bordet vil man nok regne baglæns og insistere på, at der vitterligt er kommet flere penge i kassen, som de ansatte skal have større del i, mens der på den anden side vil sidde arbejdsgivere, som kigger ind i en usikker fremtid, og som derfor nok vil mene, at man skal holde lidt igen på lønnen," siger Søren Kaj Andersen.

Nye værdikæder udfordrer forhandlingslogik
Under økonomien lurer også en grundlæggende uenighed om forholdet mellem timeproduktivitet og timeløn, som traditionelt har været brugt som rettesnor for løndannelsen.

De to faktorer har nogenlunde fulgt den samme kurve indtil 2013, hvor produktiviteten pludselig stak af.

Derfor mener man i forhandlingskartellet CO-industri, at der er plads til højere lønstigninger i industrien, mens modparten i Dansk Industri argumenterer med, at en større andel af værdien i danske virksomheder i dag skabes uden for Danmarks grænser.

Forandrede værdikæder kan dermed udfordre den traditionelle forhandlingslogik ved overenskomstbordet.

"Der er en del diskussion om, hvordan man skal forstå tallene, som kan gøre det lidt svært, når industriens parter nu skal sætte sig ned og finde ud af, hvad den økonomiske ramme egentlig er. Det er ikke helt så glasklart, som det var engang, fordi virksomhedernes måde at tjene penge på er anderledes end før," siger Søren Kaj Andersen.

Konkret kan de "mørke skyer i horisonten" for dansk økonomi betyde, at man ender med at lave en 'kort' overenskomst med to års løbetid.

"Hvis usikkerhederne kommer til at dominere diskussionen, kan det bliver svært at finde hinanden i en treårig overenskomst," vurderer FAOS-forskeren.

Populære fritvalgsordninger kan komme i spil
Ud over løn − eller måske som alternativ − kan der på lønmodtagersiden komme stor opmærksomhed på den såkaldte fritvalgsordning, som blev fordoblet fra to til fire procent i 2017.

Fritvalgsordningen betyder, at en medarbejder selv må bestemme, om en procentuel andel af lønnen skal gå til pension, seniorfridage, ekstra ferie eller børneomsorgsdage.

"Det er blevet taget rigtig godt imod af medlemmerne i de faglige organisationer. Så det er ikke usandsynligt, at man vil presse på for at udbygge den yderligere," siger Søren Kaj Andersen.

En større fritvalgsordning kan dog blive en udfordring for mindstebetalingsområdet, som udgør 80 procent af det private arbejdsmarked. Her sker løndannelsen nemlig lokalt ude på den enkelte virksomhed.

"Det kiler sig lidt ind i balancen mellem det af have en decentral løndannelse, kontra hvor mange penge som fordeles ved det centrale forhandlingsbord. Så jeg tror, at vi kommer til at høre en del om den her fritvalgsordning undervejs," siger Søren Kaj Andersen.

Lovbestemt mindsteløn kan blive joker
De sidste 20 procent af det private arbejdsmarked udgøres af normallønsområdet, hvor overenskomstresultat har direkte indflydelse på lønnen. Her er det transportsektoren, som traditionelt skaber gennembrudsforliget, når industrien er faldet på plads.

Ud over byggeriet er det især transportområdet, som oplever lønpres fra billigere udenlandsk arbejdskraft. Næst efter byggeriet var det også her, nej-stemmerne var flest i 2017.

Men denne gang har DA og FH − i samarbejde med Christiansborg − gjort et grundigt forarbejde for at sikre, at social dumping ikke skal opleves som en afgørende knast på transportområdet.

Parterne har nemlig i fællesskab lavet en aftale om genopretning af godskørselsloven, som noget atypisk har en bestemmelse om, at vognmænd for at få licens skal følge den gældende overenskomst på området − det vil sige 3F's.

Det vil de facto medføre en lovbestemt mindsteløn på transportområdet.

Læs også: Regeringen overvejer mindsteløn til udenlandske lastbilchauffører

Forslaget behandles lige nu i et lovforberedende udvalg, men regeringen og støttepartierne har senest med finansloven signaleret fuld opbakning.

Hør podcast: Varsler finansloven for første gang en mindsteløn i Danmark?

"Lige nu arbejder man på fuld hammer for at få kørt lovforslaget igennem. Og sker det, er der ikke rigtigt nogen dumping-dagsorden tilbage i transportens forhandlinger. Og dermed kommer byggegruppen mere eller mindre til at stå alene med et problem på social dumping," siger Søren Kaj Andersen.

Isoleret byggesektor kan true sammenkædningsprincippet
På byggeriets område er der ikke på samme måde noget quickfix.

"Der har været al mulig snak om kædeansvar og tredjepartsansvar, men det, der gør, at det ligner en svær knast, er jo netop, at det ikke forekommer rigtig logisk, hvad løsningen er," siger Søren Kaj Andersen.

Én mulighed kan være at hæve mindstelønnen, fordi mange udlændinge arbejder på den rigtige side af mindstelønnen, som dog ligger 30-50 procent under de reelle lønninger i byggeriet.

En anden løsning, der kan komme i spil, er et såkaldt akkordafsavnstillæg. Mange danske byggefolk arbejder nemlig på akkord, mens udlændinge ofte går på timeløn.

Men ingen af delene ligner i udgangspunktet noget, som arbejdsgiverne vil gå med til.

Hvis byggeriet ender med at stå alene tilbage, kan det på sigt udfordre sammenkædningsprincippet − og dermed udgøre en trussel for en helt grundlæggende mekanisme i aftalesystemet på det private arbejdsmarked.

"Der er fortsat stærk opbakning til sammenkædningsprincippet både på arbejdsgiversiden og på lønmodtagersiden. Men hvis vi står i en situation, hvor en større gruppe står utilfredse tilbage − for eksempel byggegruppen i 3F − så kan man godt forestille sig, at princippet vil blive udfordret," siger Søren Kaj Andersen.

Læs mere om forventningerne til OK20 i FAOS-analysen 'Forligsmuligheder og knaster i gode tider'.