Debat

LA Ungdom: DF hylder demokratiets afviklere

DEBAT: At Dansk Folkeparti deler flere mærkesager med Ungarn er helt legitimt. Men partiet bør tage klar afstand fra landets indskrænkning af demokrati og menneskerettigheder, skriver LAU's retsordfører Filip Steffensen.

Flere DF'ere roser Ungarns regeringsmetoder på trods af landets øgede kontrol over medierne og andre frihedsberøvende tiltag, skriver Filip Steffensen. 
Flere DF'ere roser Ungarns regeringsmetoder på trods af landets øgede kontrol over medierne og andre frihedsberøvende tiltag, skriver Filip Steffensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Filip Steffensen
Retsordfører i Liberal Alliances Ungdom

I Altinget skriver Morten Messerschmidt 16. marts, at "medierne nægter borgerne en saglig debat om Ungarn".

Herfra argumenterer Messerschmidt for, at mediernes dækning af den politiske situation i Ungarn er ensidig og mangelfuld.

Men kritikken synes mest af alt at være endnu et vidnesbyrd om Dansk Folkepartis uheldige alliance med den autoritære Viktor Orban.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Ungarn er ikke en vejviser
Det er nemlig langtfra første gang, at et fremtrædende medlem fra DF udtaler sig i positive vendinger om Viktor Orbans Ungarn.

Eksempelvis udtalte Kenneth Kristensen Berth sidste år, at Ungarn anviser "vejen for Europa", mens Søren Espersen tilkendegav, at han skam ikke var bekymret over den stigende kontrol mod medierne, hvorefter Espersen uddybede: "Jeg er aldrig bekymret – kun når mit barnebarn skal ud og cykle".

Man kan ikke blot svække pressefriheden med henvisning til, at det er "folkets vilje".

Filip Steffensen
Retsordfører i Liberal Alliances Ungdom

Messerschmidts indlæg i Altinget er således blot et enkelt af Dansk Folkepartis mange forherligende udtalelser om Ungarn.

Dansk Folkeparti i dårligt selskab
Det er aldeles bekymrende, når Dansk Folkeparti forsøger at skabe et skønmaleri af Ungarn, som i disse år er ved at afvikle demokratiet og de internationale relationer til fordel for et nationalt orienteret demokrati, hvor menneskerettigheder og demokratiske principper er sekundære.

Læs også

Det er åbenlyst, at Dansk Folkepartis forening med Viktor Orban består i den fælles EU-skepticisme og ønsket om at stoppe indvandringen.

Selvom det er legitime mærkesager, kan det undre, at det tilsyneladende er nødvendigt at tilsidesætte demokratiet i bestræbelserne på at realisere disse mærkesager.

Folket vil aldrig ufrihed
Når tænketanken Freedom House angiver, at Ungarn for første gang siden Murens Fald kun kan karakteriseres som "partly free" i 2019, er det et utvetydigt signal om, at situationen i Ungarn handler om langt mere end immigration og EU-skepsis.

Derfor er det ærgerligt, at Dansk Folkeparti synes at etablere tætte bånd med Viktor Orbans autoritære Ungarn.

Det tenderer apologetik, når Messerschmidt og Espersen ufortrødent forsvarer Orban med henvisning til, at "det er folkets valg".

Der findes nemlig ting, som går forud for "folkets valg", og herunder nyder demokratiet altså en særligt privilegeret status.

Man kan ikke blot svække pressefriheden med henvisning til, at det er "folkets vilje".

Fælles mærkesager i anden række
At visse nationalkonservative partier i Europa deler mærkesager med Viktor Orban er hverken nyt eller fordømmelsesværdigt.

Men det ville klæde partier som Dansk Folkeparti at udtrykke en klar afstand fra de midler, som Orban har anvendt.

Det kan simpelthen ikke passe, at Orbans afmontering af demokratiet skal undsiges kritik, fordi Orban deler visioner med de nationalkonservative strømninger, som i øjeblikket præger Europa.

Dansk Folkepartis skønmaleri af Viktor Orbans Ungarn er hverken klædeligt eller korrekt.

Viktor Orban er i færd med at afvikle demokratiet i Ungarn, og det burde påkalde sig en kritik, uanset om man er enig med Orbans mærkesager eller ej.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00