Morten Bødskov: Intelligent skattekontrol går ikke efter Fru Jensens Moccamaster - den fanger svindlerne

I et indlæg bragt af Altinget kritiserer Dateetisk Råds formand Johan Busse, at et enigt Folketing for nylig vedtog en lov, der gør det muligt for Skatteforvaltningen at gennemføre en langt mere intelligent og effektiv skattekontrol.

Årsagen er, at Dataetisk Råd frygter, hvilke data Skatteforvaltningen vil indsamle, og hvordan data vil blive brugt.

Selvom Johan Busse helt grundlæggende har ret i, at vi skal passe godt på de oplysninger der indsamles, så er hans indlæg præget af en række misforståelser. Dem tager jeg fat på herunder. 

Ny lov er effektiv og tidssvarende

Skatteforvaltningen kan indsamle oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, og oplysningerne skal være nødvendige for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at nødvendigheden skal tages helt bogstaveligt. Samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og behandlingen af oplysninger må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, oplysningerne behandles.

Hverken oplysninger om nytårstorsken eller seksuelle, politiske og religiøse forhold er relevante eller nødvendige.

Regeringen har sat sig i spidsen for en reform af skattekontrollen, der skal sikre, at kontrollen er tidssvarende og effektiv. Den nye bestemmelse om systemudvikling skal medvirke til at fremtidssikre og effektivisere administrationen af Skatteforvaltningens samlede opgaveportefølje. Det er helt i forlængelse af hidtidige lovgivningstiltag og det fælles arbejde på tværs af Folketingets partier for at løfte skatteforvaltningens bevillinger og skabe rammerne for en mere effektiv og it-dreven forvaltning.

Interessen vil dog ikke koncentrere sig om fru Jensens salg af sin trofaste Moccamaster eller andre private effekter. Skatteforvaltningen interesserer sig for at finde dem, der driver virksomhed ved at sælge deres varer på eksempelvis DBA.

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Data skal bruges til at finde svindlere

Det handler helt grundlæggende om, at vi i fremtiden bliver langt bedre til at bruge relevante oplysninger fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder - til ulempe for dem, der vil snyde fællesskabet og til gavn for alle os andre. 

Formanden for Dataetisk Råd bemærker, at Skatteforvaltningen vil kunne være interesserede i salg af kaffemaskiner på DBA. Interessen vil dog ikke koncentrere sig om fru Jensens salg af sin trofaste Moccamaster eller andre private effekter.

Skatteforvaltningen interesserer sig for at finde dem, der driver virksomhed ved at sælge deres varer på eksempelvis DBA – for de skal naturligvis betale skat af deres fortjeneste. Præcis ligesom dem, der driver virksomhed fra deres egen hjemmeside eller en fysisk butik også skal betale deres skat.

I indlægget udtrykker Johan Busse bekymring for, om det er en god idé at basere sin myndighedsudøvelse på de data, som Skatteforvaltningen kan indhente med det nye lovforslag. Det er ikke en bekymring, jeg deler.

Formanden for Dataetisk Råd stiller også spørgsmålstegn ved, om folketingspolitikerne reelt ved, hvad de har stemt for. Det går jeg bestemt ud fra, at de gør.

Morten Bødskov (S)
Skatteminister

Det vil nemlig være sådan, at de borgere eller virksomheder, som bliver udtaget til kontrol, helt uændret vil blive behandlet både individuelt og manuelt af Skatteforvaltningen. 

Retssikkerheden består

Vi har på ingen måde ændret ved forvaltningsretten og de retssikkerhedsmæssige garantier, som gælder, når der efterfølgende træffes afgørelse overfor den enkelte.

Formanden for Dataetisk Råd stiller også spørgsmålstegn ved, om folketingspolitikerne reelt ved, hvad de har stemt for. Det går jeg bestemt ud fra, at de gør. Udover lovforslagets beskrivelse af initiativet blev der i forbindelse med folketingsbehandlingen politisk stillet en lang række spørgsmål, som i vid udstrækning adresserer de bekymringer, Johan Busse giver udtryk for i sit indlæg.

Behandlingen af lovforslaget er som forudsat sket på et oplyst grundlag, og lovforslaget er efterfølgende vedtaget af et enigt Folketing.