Ny måling: Venstre står til dårligste valgresultat siden 80’erne

POLITISK INDEKS: Efter en måned med intern uro står Venstre til ”katastrofalt” tab af vælgere i ny måling. Absolut intet tyder på, at partiets problemer ophører lige med det samme, siger Altingets politiske kommentator.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Venstres vælgerkrise har nået et historisk lavpunkt, og partiet har lige nu udsigt til det ringeste valgresultat siden 1988.

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR Nyheder.

Ifølge målingen står Venstre til at få 13,3 procent af vælgerne, hvilket er et fald på 10,1 procentpoint i forhold til valgresultatet i juni 2019. Det vil koste partiet 19 ud af de 43 pladser, som det vandt dengang.

Det er en sand katastrofe for det store oppositionsparti. Sådan lyder dommen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Et tab på 10 procentpoint siden valget er katastrofalt. Løkke og Støjberg er naturligvis en central del af forklaringen på nedturen, men allerede inden de nuværende problemer lå Venstre langt under valgresultatet,” siger han.

En del af vælgerne har vendt Venstre ryggen i løbet af blot halvanden måned. Der er sket et fald på 4,3 procentpoint siden Epinion måling i december, hvor Venstre stod til at få 17,6 procent af stemmerne.

Sidst Venstre fik mindre end 15 procent af stemmerne ved et folketingsvalg var i 1988, hvor partiet opnåede 11,8 procent. Det niveau var normalen i 80’erne. Ved de seks folketingsvalg i perioden 1977 til 1988 nåede Venstre ikke over 12,5 procent af stemmerne.

Ellemanns formandspost er endnu ikke i fare
Vælgerflugten sker i kølvandet på en intern konflikt mellem V-formand Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg (V), som i dagene mellem jul og nytår forlod posten som partiets næstformand. Et flertal i Venstre ledt an af Ellemann-Jensen har sidenhen valgt at stemme ja til at rejse en rigsretssag mod Støjberg.

Men den uro har ikke fået lov til at stå alene. Den tidligere partiformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgte på årets første dag at forlade Venstre. Han har efterfølgende valgt at starte et politisk netværk, som potentielt kan udvikle sig til et nyt parti, hvis der er basis for det.

Det har efterladt et ødelagt parti, der nu har en svær opgave forude, hvis partiet skal i topform igen:

”Venstre står i bedste fald over for et massivt genopbygningsarbejde. Et reparationsarbejde, der kan tage årevis, bare se på Konservative. I værste fald kan bundproppen gå helt ud af partiet, som man ser det hos Dansk Folkeparti. Det kan blive resultatet, hvis Støjberg vælger at forlade Venstre, og Løkke danner et nyt parti,” siger Erik Holstein.

Hvad betyder faldet i opbakningen for Jakob Ellemann-Jensen og hans formandspost? Er han i risiko for, at den bliver taget fra ham allerede i forbindelse med efterårets kommunalvalg?

”Ellemanns formandspost er ikke akut i fare, men udviklingen går i rasende fart nu. Hvis Venstres kommunale bagland bliver fuldstændig slagtet til efteråret, kan der hurtigt komme krav om en ny ledelse.”

Venstre tager første skridt i forsøget på at blive helet igen ovenpå Støjbergs farvel til næstformandsposten, når partiet søndag formelt udnævner Stephanie Lose som ny næstformand.

Konservative kan blive borgerlig storebror igen
En del af Venstres vælgere har i stedet søgt tilflugt hos Konservative. Partiet står ifølge målingen til at få 12,5 procent af vælgerne, hvilket vil være lig med det bedste valgresultat for partiet siden 1994.

Det betyder også, at Konservative har halet ind på Venstre. Tages der højde for den statistiske usikkerhed, er der lige nu dømt dødt løb mellem de to borgerlige partier.

Hvad betyder det for styrkeforholdet i blå blok?

”Bare for en måned siden var det helt sort at tale om en konservativ statsministerkandidat ved næste valg, men nu er det ikke længere utænkeligt. De to partier er reelt lige store i målingerne. Læg dertil, at Søren Pape har et langt bedre forhold til DF og Nye Borgerlige, end Ellemann har," siger Erik Holstein og tilføjer:

”Måske kan det ende med en situation som i 1994, hvor V og K må nøjes med at enes om, at det borgerlige parti, der bliver størst efter valget, også får statsministerposten ved et blåt flertal.”

I 1980’erne var rollerne byttet om, og Konservative var det største borgerlige parti, som også sad på statsministerposten, mens Venstre lå under 15 procent i valgresultaterne. Ifølge Erik Holstein er det ikke utænkeligt, at de to partier nu igen bytter plads.

”Det kan sagtens ske, for absolut intet tyder på, at Venstres problemer stopper lige med det samme. Hvis Løkke danner et nyt parti, og Støjberg smutter til Nye Borgerlige eller DF, kan det dårligt undgå at føre til yderligere åreladning hos Venstre,” siger Erik Holstein.

Realistisk mulighed for efterårsvalg
Samtidig med Venstres vælgerkrise og uroen i oppositionen fastholder Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med sikker hånd en stor opbakning blandt vælgerne. Regeringspartiet står ifølge den nye måling til at få 32,5 procent af vælgerne.

Det er 6,6 procentpoint mere, end partiet fik ved folketingsvalget i 2019, og det vil give partiet yderligere 12 pladser i Folketinget.

Regeringens støttepartier fastholder nogenlunde status quo, og i alt står de røde partier til at vinde 98 mandater ved et valg i dag.

Kan Mette Frederiksen finde på at udnytte opbakningen til at udskrive valg i foråret, som kan styrke Socialdemokratiet og rød blok i Folketinget?

”Et valg til foråret er meget usandsynligt, men det er derimod en realistisk mulighed, at der kan komme et folketingsvalg i november sammen med kommunalvalget. Her vil Mette Frederiksen have en legitim undskyldning for at bede om et nyt mandat efter coronakrisen, og det vil se praktisk ud at slå de to valg sammen,” siger Erik Holstein.

Dokumentation

Bag målingen

Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1.735 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og online på Epinions Danmarkspanel 18.-21. januar 2021.

Den statistiske usikkerhed for de enkelte partier

Socialdemokratiet 2,2 %
Radikale 1,1 %
Konservative 1,5 %
Nye Borgerlige 1,4 %
SF 1,2 %
Veganerpartiet 0,2 %
Liberal Alliance 0,7 %
Kristendemokraterne 0,5 %
Dansk Folkeparti 1,0 %
Venstre 1,6 %
Enhedslisten 1,2 %
Alternativet 0,4 %

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)