Kommunernes nye overenskomst blev uden store overraskelser: Det private styrer stadig lønnen i det offentlige

Derudover kommer yderligere to procent, som de enkelte fagforeninger kan bruge til enten flere lønstigninger eller andre ting, alt efter hvad de bliver enige med KL om.

Med de øvrige elementer som mere løn under barsel og lavtlønsprojekter, kommer den samlede ramme op på 8,8 procent som i staten.

Et pænt resultat, vil mange måske mene. Men dog et godt stykke fra de tocifrede stigninger, som Mona Striib – ligesom sin kollega Rita Bundgaard i staten – havde krævet, inden forhandlingerne gik i gang.

Efter trepart: Det private svinger taktstokken

Og det er ikke så overraskende. For resultatet begge steder afspejler udviklingen i den private sektor.

Den har klaret sig godt efter corona, men har nu har udsigt til det, finansminister Nicolai Wammen (S) har kaldt en ”blød landing”. Derfor har hverken han eller KL åbnet lønposen på vid gab, selv om de offentligt ansatte har peget på, at de har haltet bagud i forhold til deres private kollegaer og tabt købekraft siden sidste lønforhandling i 2021.

Tværtimod må OK24 siges at have slået pælene endnu dybere ned i det bolværk, der har omgivet den offentlige lønudvikling siden midten af 1980’erne – nemlig at den ikke må overhale den private af hensyn til konkurrenceevnen. Et princip, regeringen kortvarigt så bort fra under trepartsforhandlingerne, men som altså nu er sømmet helt fast.

Selv fremhævede Mona Striib lørdag, at de ansatte i kommunerne allerede til april stiger fire procent i løn, og at de nu har fået indført en ekstra lønforhandling i efteråret 2025. Men hvis den private sektor i mellemtiden er blevet hårdere ramt, end finansministeren tror i dag, bliver den aftalte lønstigning til den tid annulleret.

Som regel er det da også internt mellem faggrupperne, at de store slagsmål om fordelingen af lønkronerne finder sted. Og det afspejler OK24 også.

På grund af regeringens trepartsforhandling, der uddelte ekstra lønkroner til sygeplejersker, sosu’er og pædagoger, har det været særligt vigtigt for HK'ere, akademikere og andre at få så meget af den samlede ramme afsat til deres egne forhandlinger som muligt. Denne gang er det to procent – ved OK21 var det kun 0,5 procent.

Zieglers guldvægt

For kommunerne har det – ligesom for Nicolai Wammen – været afgørende at lave en overenskomst, som ikke uddeler højere lønstigninger end det private, og som ikke forringer arbejdsudbuddet.

Topforhandler Michael Ziegler har før sagt, at alle tiltag bliver vejet på en guldvægt i forhold til, om de øger eller forringer arbejdsudbuddet. Derfor er den nye mulighed for opspare overarbejde sammen også strikket sammen på en måde, så de ansatte ikke får mere frihed, men blot kan rykke rundt på arbejdstimerne. 

Som Michael Ziegler sagde på pressemødet lørdag: "Jeg er ingeniør, og den guldvægt er meget præcis."

Sammenkædning vs. storkonflikt

Nu venter de enkelte forbunds forhandlinger med KL, der som nævnt har ekstra meget at forhandle om denne gang. Om kort tid forventes Danske Regioner desuden at lande deres aftale med Forhandlingsfællesskabet, og så skal overenskomsterne til afstemning. 

Med trepartsforhandlingerne sikrede regeringen og KL sig, at de denne gang skal kædes sammen på det kommunale og regionale område - i staten er de det i forvejen.

Vi kan altså ikke denne gang få en ny sygeplejerske- eller lærerstrejke, men kun en storkonflikt, hvis det samlede mæglingsforslag bliver stemt ned. Og med de ekstra gaver til netop nogle af de største grupper, er risikoen for det meget lille.

Efter først en sygeplejerskestrejke, en lønstrukturkomité og en trepartsforhandling er håbet både hos fagforeninger og arbejdsgivere, at der nu kommer ro på. Tiden må vise, om medlemmerne ser det ligesådan.