Nyrups nytårstale lagde kimen til storkonflikt i 1998. Nu kan fire linjer i regeringsgrundlaget gøre det samme

SVM-regeringen er på vej til at indhylle overenskomstforhandlingerne i politik på samme måde, som da Danmark senest havnede i storkonflikt.

24. april 1998 holdt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) pressemøde i Statsministeriet, fordi overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked var endt i konflikt.
24. april 1998 holdt daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) pressemøde i Statsministeriet, fordi overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked var endt i konflikt.Foto: Thomas Wilmann/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

Hans Jensen er ganske vist erstattet af Lizette Risgaard, og LO har skiftet navn til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Men ser man bort fra navnene, er det som om begyndelsen af 1998 udspiller sig på ny her 25 år senere.

Dengang var det en nytårstale af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der kom bag på LO-formand Hans Jensen. I dag er det SVM-regeringens forslag om at sløjfe en helligdag, der forbløffer og forarger FH-formand Lizette Risgaard og resten af fagbevægelsen.

Ifølge en mangeårig iagttager af overenskomstforhandlinger, arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, er der klare fællestræk mellem dengang og nu.

Det kan nemt skabe problemer ved OK-forhandlinger, når der fra politisk hold bliver kastet et spørgsmål ind, som helt klart er kontroversielt, ganske kort tid før forhandlingerne går i gang.

Søren Kaj Andersen
Forskningsleder

”Det kan nemt skabe problemer ved overenskomstforhandlinger, når der fra politisk hold bliver kastet et spørgsmål ind, som helt klart er kontroversielt, ganske kort tid før forhandlingerne går i gang. Der har du en parallel mellem 1998 og de forhandlinger, som vi står midt i nu. Og ligesom i 1998 må man sige, at vi står med et overenskomstforløb, som i forvejen ser ret udfordrende ud,” siger Søren Kaj Andersen, der er leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Torsdag formiddag tog DI og 3F officielt hul på forhandlingerne om en ny overenskomst for byggeriet, efter at både industrien og transportsektoren gik i gang allerede i sidste uge.

Og sent torsdag eftermiddag offentliggjorde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) det ventede lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag. Dermed blev det på ny tydeligt, at overenskomstforhandlingerne i 2023 også har et Christiansborg-politisk spor.

Der er uden tvivl forskelle på, hvad der skete i 1998, og hvad der er under opsejling her i begyndelsen af 2023. Som en kilde i fagbevægelsen formulerer det, laver Mette Frederiksen med sit forslag om store bededag en ”omvendt Nyrup med dobbelt styrke”.

0:000:00