Økonomisk forsker: Mangel på arbejdskraft er altid midlertidig
Manglen på arbejdskraft er ikke det tungtvejende argument for arbejdsudbudsreformer, som det ofte gøres til, lyder det fra lektor Jeppe Druedahl. Der kan være politiske og ideologiske argumenter for den type reformer, men samfundsøkonomien har andre måder at tilpasse sig.
Kim Rosenkilde
RedaktørMed noget der ligner historisk lav ledighed og høj beskæftigelse, kan det danske arbejdsmarked synes at være støvsuget for tilgængelig arbejdskraft.
Men mange virksomheder har appetit på mere, og i dele af den offentlige sektor er man ramt af en decideret rekrutteringskrise.
Det har gjort manglen på ledige hænder til et af de mest centrale aktuelle politiske spørgsmål, og har sat både regeringen og Folketingets politikere under pres for handling fra såvel erhvervslivets organisationer som de offentlige ansattes arbejdsgivere i kommunerne og regionerne.
Mens Venstre taler om lavere ydelser til arbejdsløse, og Konservative går til valg på afskaffelse af topskatten, så har regeringen bebudet endnu en reformplan under overskriften ’Danmark kan mere’.
Spørger man lektor i økonomi ved Københavns Universitet, Jeppe Druedahl, kan der imidlertid være god grund til at slå koldt vand i blodet.
I hvert fald når det kommer til de mere klassiske arbejdsudbudsreformer som ændringer i skattesatser, justering af pensionsordninger og tilpasninger af overførselsindkomster.
”De ting skal man lave, hvis man gerne vil have dansk økonomi til at se anderledes ud på længere sigt. Man skal ikke gøre det, fordi der er virksomheder, der gerne vil hyre mere arbejdskraft nu og her,” siger Jeppe Druedahl.
Kommunal
EU
Det er typisk den slags mere strukturelle tiltag, som kommer til diskussion, når der skal tages stilling til, hvordan det samlede arbejdsudbud, eller den samlede arbejdsstyrke om man vil, kan gøres endnu større.
