OK18: Ingen udsigt til strejkevarsel i dag

Det er ikke lykkedes for arbejdsmarkedets parter på det offentlige område at blive enige om en ny overenskomst.

Nu bliver det op til forligsmanden Mette Christensen at mægle mellem dem. Men hvem er hun egentlig? Og kommer der en strejke, hvis de ikke når til enighed?

Altinget besvarer her fem spørgsmål om OK18.

Hvad sker i dag?
Onsdag 28. februar er flere gange blevet fremhævet som den store deadline for, hvornår arbejdsmarkedets parter senest skulle lande en ny overenskomst for de offentligt ansatte.

Det er ikke lykkedes, og i stedet er forhandlingerne på statens, kommunernes og regionernes område brudt sammen. Det skyldes blandt andet, at parterne står for langt fra hinanden på spørgsmålet om en højere løn.

Dagen i dag er også den dag, hvor der tidligst kan varsles en strejke, hvis den skal træde i kraft 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber. Der kommer dog ikke noget strejkevarsel fra fagbevægelserne i dag. Det vil formentlig først ske i løbet af de kommende dage.

Et strejkevarsel skal gives fire uger før konflikten skal træde i kraft. Men da 1. april er påskesøndag, er det mere sandsynligt, at varslet kommer i starten af marts, så strejken ikke skal starte midt i helligdagene. Ifølge Altingets oplysninger kunne et varsel eksempelvis komme 6. marts, således at konflikten går i gang onsdag efter påske.

Selvom der ikke kommer noget strejkevarsel i dag, er fagbevægelserne travlt beskæftiget med at forberede sig. Der bliver koordineret og udpeget arbejdspladser, der skal deltage i en eventuel konflikt. Fredag mødes repræsentanterne ifølge Altingets oplysninger for at lægge sig fast på et niveau for konflikten.

Hvordan bliver jeg som offentligt ansat orienteret, hvis jeg skal strejke?
Inden der bliver sendt et strejkevarsel ud, er det op til de enkelte fagorganisationer at orientere deres medlemmer og de ansatte, der er blevet udpeget til at strejke.

Hvorfor er 28. februar en deadline?
Der skal sættes en deadline som afslutning på overenskomstforhandlingerne af en del praktiske årsager. Blandt andet skal overenskomsterne nå at blive fornyet inden udløbsdatoen 1. april, og ligeledes skal Forligsinstitutionen have en deadline for, hvornår den skal gå ind og mægle mellem parterne.

Denne deadline er timet i forhold til, at overenskomsterne udløber 1. april, og 28. februar derfor er den dag, der tidligst kan varsles konflikt.

Hvilke tidligere forhandlinger er røget i Forligsinstitutionen?
Det er meget unikt, at hele den offentlige sektor nu skal forhandle i regi af Forligsinstitutionen. Det er normalt enkelte områder, der ender hos Forligsinstitutionen:

• 1995. Sygeplejerskerne udtrådte af de fælles forhandlinger for kommunerne og amterne i forsøget på at opnå et bedre resultat. Det førte til konflikt i både amter og kommuner, indtil Folketinget greb ind og dikterede, at sygeplejerskerne fik samme overenskomst som de øvrige kommunal- og amtsansatte.
  
  Lærerne stemte også nej til den fælles overenskomst, men det lykkedes at opnå et kompromis i Forligsinstitutionen.
  
  
• 1999. Sundhedspersonale stemte igen nej til det fælles forlig, og resultatet var ligeledes en konflikt, men det blev stoppet af Folketinget med et politisk indgreb. Igen stemte Danmarks Lærerforening også nej til forliget, men der blev opnået enighed i Forligsinstitutionen.
  
  
• 2002. Her lykkedes det ikke at opnå enighed på det kommunale område, men med meget besvær blev der senere fundet et kompromis i Forligsinstitutionen.
  
  
• 2013. Lærerne og KL endte i Forligsinstitutionen, der efter to uger opgav at mægle mellem parterne. Det endte med konflikt 2. april, hvor lærerne blev lockoutet. Lockouten blev afsluttet fire uger senere med et politisk indgreb.

Hvem er forligsmanden?
Da der ikke er opnået enighed om nye overenskomster for de 750.000 offentligt ansatte, er arbejdsmarkedets parter indkaldt til møde i Forligsinstitutionen torsdag. Det er Mette Christensen, der har fået til opgave at mægle mellem parterne.

Hun har været forligsmand siden 1993. Ved siden af den beskæftigelse er hun også vicepræsident i Sø- og Handelsretten.

Ifølge den tidligere fagforeningsleder Tine Aurvig-Huggenberger er Mette Christensen meget insisterende og vedholdende.

En anonym kilde oplyser også til Altinget, at der hersker stor respekt om Mette Christensen, der er meget sympatisk og saglig. Men hun står over for en svær opgave, når der skal landes en aftale i tide på både statens, kommunernes og regionernes område.