OK18: Skoleledere uenige med lærerne i central tvist om arbejdstid

OK18: Tre medlemmer af skoleledernes hovedbestyrelse foretrækker en såkaldt årsnorm, som også KL kræver, frem for at opgøre arbejdstid hvert kvartal, som lærerne ønsker. Skoleledere og lærere er ellers på samme side i forhandlingerne.

<span>Anders Bondo Christensen kæmper hårdt for at lande en aftale om lærernes arbejdstid i Forligsinstitutionen. Danmarks Lærerforening kræver en kvartalsnorm, mens KL ønsker, at lærernes arbejdstid opgøres på årlig basis. Skolelederne hælder mest mod KL’s løsning.<br></span>
Anders Bondo Christensen kæmper hårdt for at lande en aftale om lærernes arbejdstid i Forligsinstitutionen. Danmarks Lærerforening kræver en kvartalsnorm, mens KL ønsker, at lærernes arbejdstid opgøres på årlig basis. Skolelederne hælder mest mod KL’s løsning.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Simon LesselChristina Houlind

Selv om landets skoleledere står på samme side som lærerne i de igangværende overenskomstforhandlinger, bekender flere nu kulør til fordel for de offentlige arbejdsgivere i det centrale spørgsmål om lærernes arbejdstidsregler.

Hvis det ender med en kvartalsnorm, bliver hverdagen for skolelederen mere besværlig.


Medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse

KL kæmper for at bevare ordningen, hvor lærernes arbejdstid og overarbejde opgøres på årsbasis, mens Danmarks Lærerforening kræver den såkaldte arbejdsnorm skruet ned til højst tre måneder. Spørgsmålet er en af de største knaster i forhold til at få overenskomsterne for 750.000 offentligt ansatte til at falde på plads.

"Når jeg hører snak om kvartalsløsninger og månedsnormer, så minder det mig om noget, jeg mødte for 25 år siden, hvor vi opgjorde lærernes arbejdstid i U-, F- og Ø-tid. Det var et mareridt, og der ønsker jeg ikke, at vi lander igen," siger et medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse.

Altinget har talt med fem ud af otte medlemmer af bestyrelsen, hvoraf den ene er formand Claus Hjortdal.

Tre af medlemmerne giver udtryk for, at de foretrækker at opgøre lærernes arbejdstid på en periode, der er længere end tre måneder. Det fjerde medlem kalder det ”ligegyldigt”, om aftalen lander på en årsnorm eller en kvartalsnorm. ”Bare vi ikke ender på en månedsnorm,” siger hun.

Den femte er formand Claus Hjortdal, som ikke tager stilling til en bestemt model.

Medlemmerne af bestyrelsen har først givet interview til citat og med navn, men Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, har efterfølgende på de andre bestyrelsesmedlemmers vegne kontaktet Altinget for at trække citaterne tilbage. To medlemmer har siden selv trukket deres udtalelser tilbage. Altinget har derfor valgt at bringe udtalelserne anonymiseret.

Skolelederne i svær dobbeltrolle
En af grundene til, at forligsmanden onsdag valgte at udsætte en mulig konflikt med yderligere 14 dage, er, at der stadig forhandles intenst om blandt andet lærernes arbejdstid.

Her skal skolelederne og lærerne egentlig stå skulder ved skulder i forhandlingerne, for begge parter er en del af Lærernes Centralorganisation. Det betyder, at både lærere og skoleledere har Anders Bondo Christensen som chefforhandler. Dermed kan skolelederne i princippet risikere selv at ryge ud i konflikt - blandt andet på grund af lærernes krav om en kvartalsnorm. Et krav, som nogle skoleledere altså er imod.

En kvartalsnorm bliver for bureaukratisk og bøvlet, mener de. De tre hovedbestyrelsesmedlemmer, Altinget har talt med, er enige med lærerne i, at de skal have en arbejdstidsaftale. Men de frygter et system, hvor al tid skal registreres ned til mindste detalje.

”Det vil betyde, at det store arbejde, der bliver lavet i forbindelse med lærernes fagfordeling en gang om året, skal gøres fire gange om året i stedet for,” forklarer én.

Vedkommende understreger dog, at de nok skal få det til at fungere, uanset hvad aftalen ender med.

Men “hvis det ender med en kvartalsnorm, bliver hverdagen for skolelederen mere besværlig,” lyder det.

Skolelederforeningen repræsenterer knap 99 procent af de 3.800 skoleledere, der er i Danmark. Til sammenligning repræsenterer Danmarks Lærerforening over 52.000 lærere.

Skoleleder: Det vigtigste er en aftale
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal – der også er medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening – er mere forsigtig i sine udtalelser.

Han ønsker en overenskomst for lærernes arbejdstid, og den skal være ubureaukratisk og nem at håndtere.

”Vi ser helst ikke, at det giver os ekstraarbejde. Men når det er sagt, så håndterer vi den aftale, der kommer. Det har vi altid gjort,” siger Claus Hjortdal.

Han understeger, at han udtaler sig på hele Skolelederforeningens vegne, og at de af princip ikke udtaler sig om overenskomstspørgsmål på andre overenskomstområder.

Heller ikke hovedbestyrelsesmedlem Lene Burchardt Jensen ønsker at vælge side. Hun ser helst, at der “bare kommer en aftale”.

“Om det ender med en årsnorm eller en kvartalsnorm er ligegyldigt. Bare vi ikke ender på en månedsnorm. Det allervigtigste er en aftale, og at vi får ro på,” siger Lene Burchardt Jensen, der er skoleleder på Nøvling Skole i Aalborg.

Lærertvist er også en kamp om ressourcer
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen handler uenigheden om lærernes arbejdstid ikke kun om, hvor meget skolelederne kan disponere over tiden, men også om kommunernes økonomi.

Arbejdstidsnormen har nemlig indflydelse på, hvordan overarbejdsbetaling bliver opgivet og udløst. Med en årsnorm vil periodisk overarbejde udligne sig i løbet af året, mens en kvartalsnorm giver mere udbetaling af overarbejde.

“På den måde gør årsnormen det billigere at drive skole. Det er også en kamp om ressourcer,” siger Nana Wesley Hansen.

Altinget forsøger at få en kommentar fra Danmarks Lærerforening.

Samme uenighed på gymnasieområdet
En af de grupper på arbejdsmarkedet, der allerede har en årsnorm er gymnasielærerne. Og her går argumenterne fra folkeskoleområdet igen. Skal gymnasielærernes arbejdstid opgøres hver fjerde måned i stedet for årligt, vil det betyde mere bureaukrati. “En årsnorm er absolut mindre bureaukratisk end en kvartalsnorm,” lyder udmeldingen fra formanden i Gymnasieskolernes Lederforening, Jesper Vildbrad.

Formanden argumenterer for, at en kvartalsnorm passer dårligt til arbejdsrytmen i gymnasiet. Ifølge Jesper Vildbrad vil en kvartalsnorm nemlig betyde, at man er nødt til at lade lærerne afspadsere undervejs i skoleåret, og det vil gå ud over eleverne, lyder det.

“Det vil betyde, at der er uger i løbet af året, hvor eleverne ikke har et givent fag, fordi læreren er nødt til at afspadsere, og det er både fagligt og pædagogisk ikke noget at råbe hurra for,” siger Jesper Vildbrad.

Spørger man formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, er den arbejdstidsmodel, som gymnasielærernes arbejdstid opgøres efter, absolut ikke noget at råbe hurra for. Modellen betyder set fra formandens synspunkt, at ledelsen kan fralægge sig ansvaret for at tilrettelægge gymnasielærernes arbejdstid. Konsekvensen er, at mange gymnasielærere ender med at arbejde langt flere timer, end de får løn for, lyder det.

“Jeg tror, folkeskolelærernes erfaring er, at de har brug for mere styring af arbejdstiden, så den ikke bliver fuldstændig ukontrollabel. Vi kan hos os se  en ekstrem ujævn arbejdsbelastning, og at der er mange lærere, der arbejder mere end de får løn for. Der er brug for nogle mere faste rammer for at sikre kvaliteten i undervisningen og et ordentligt arbejdsmiljø,” siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Nordstrøm Hansen

Fhv. formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
cand.mag. i dansk og samfundsfag (Københavns Uni. 1984)

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00