Debat

Overlæge: Regeringens coronastrategi mangler fokus på epidemiens motor

KRONIK: Vi kan ikke kun smitteopspore og følge antallet af testede og indlagte patienter, som udgør toppen af isbjerget. Regeringen bør have fokus på mørketallet for epidemien, skriver Kenneth Jensen, overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi.

Statsministeren har indført de mest gennemgribende sanktioner over for borgeres forsamlingsfrihed og arbejdssituation i nyere dansk historie, skriver overlæge Kenneth Jensen.
Statsministeren har indført de mest gennemgribende sanktioner over for borgeres forsamlingsfrihed og arbejdssituation i nyere dansk historie, skriver overlæge Kenneth Jensen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Jensen
Overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Næstved Sygehus

Statsminister Mette Frederiksen (S) indførte i går de mest gennemgribende sanktioner over for borgeres forsamlingsfrihed og arbejdssituation i nyere dansk historie.

Det er med begrundelse i den hastigt stigende danske covid-19-epidemi, som aktuelt dagligt fordobler antallet af folk, der testes positive.

Tallene ændrer sig med lynets hast, men bemærk, at der nu er ti hospitalsindlagte og to indlagte på intensivafdelinger. Det er tid til at spænde sikkerhedsselen, for det begynder for alvor at rykke nu.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Regeringens beslutning vil have store konsekvenser for det danske samfund, og nogle vil måske have den holdning, at det er en overreaktion. Sådan ser jeg som intensivlæge ikke på det.

Jeg opfatter udviklingen som en anerkendelse af den bekymring, som jeg gjorde opmærksom på i min kronik i Altinget for blot to dage siden. Jeg gjorde rede for, hvorledes tre fremtidsscenarier af covid-19-epidemien kunne se ud.

Det undrer mig, at man centralt ikke har overvejet disse forhold, men i stedet vælger at vandre ind i en usikker fremtid med bind for øjnene. Der er meget på spil.

Kenneth Jensen
Overlæge i anæstesiologi og intensiv terapi, Næstved Sygehus

1) Den blindt optimistiske version – den hårde influenza – som vi som samfund og på hospitalerne nok skulle klare.

2) Regeringens daværende og nuværende holdning, som efter min bedste vurdering er et skønmaleri med massive krav til intensivafdelingerne og hospitalsvæsenet.

3) Det scenarie, som tallene, den mikrobiologiske viden og de internationale erfaringer peger imod, nemlig nedsmeltningen af intensivafdelingerne, den udtalte mangel på de kritiske respiratorpladser og det massive kaos på de medicinske afdelinger. Dette scenarie er kun blevet mere realistisk med de seneste dages udvikling.

Raskes smittefare er usynlig og snigende
Mørketallet for epidemien – de patienter, som er smittet af coronavirus, men som ikke er blevet testet – er dog stadig et grundlæggende problem, som har enorm betydning for udviklingen i Danmark og vores forventninger til fremtiden.

Vi har brug for mørketallet for at forholde os til risikoen for død og sygelighed over de næste tre til fire måneder. Den aktuelle dødsrate for covid-19 er kun steget og er i dag 5,1 procent (4.641/90.443) globalt, mens den i Italien er over 6,6 procent (827/12.462).

Men vi har også brug for mørketallet, fordi det fortæller os, hvor stor den motor, der styrer epidemiens udvikling, er. Det er nemlig de symptomfri (raske) smittebærere, der spreder virus, fremfor de syge, fordi vi kan genkende de syge og tage vores forholdsregler, når vi møder dem.

Det kan vi ikke med de raske smittebærere. Deres smittefare er usynlig og snigende.

Facitlisten foreligger ikke
Når støvet har lagt sig efter lignende epidemier som influenza, sars eller mers, har stikprøveundersøgelser vist, at mørketallet er af størrelsesordenen tre til ti gange større end det, vi tester og kan måle undervejs i epidemien.

Vi ved for eksempel fra influenza A, at 5 til 20 procent af befolkningen bliver ramt, men at en tredjedel af disse går under radaren med så milde symptomer, at de ikke føler sig syge. Det er et ganske stort mørketal.

Vi kender ikke mørketallet for covid-19, men Sundhedsstyrelsen formoder, at det kan være otte til ti gange højere end de antal, der testes positive for coronavirus.

En artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Lancet i januar 2020 anslog, at mørketallet i Kina var mellem 10 og 30 gange det antal, der fremgik af de officielle kilder. Facitlisten for covid-19 foreligger endnu ikke.

Alt for lidt viden om velkendt influenza
Der har været en betydelig diskussion i videnskabelige kredse om smittespredningen af influenza i inkubationsfasen (den tidlige fase, hvor virus spredes i kroppen, men inden man bliver syg) og smittespredningen blandt de raske smittebærere.

Konklusionen er, at vi selv med en så velkendt sygdom som influenza ved alt for lidt. Problemet er også, at influenza har en så kort inkubationstid, at det ikke er muligt at forholde sig meningsfuldt til, hvornår man er smittefarlig, og epidemiologiske og kliniske forsøg med influenza har ikke givet et passende datagrundlag til at konkludere noget som helst omkring de raske smittebæreres smittespredning.

Covid-19 spredes gennem dråbesmitte – hoste, nysen og sekret – men også gennem kontaktsmitte, hvilket udmærket kan vise sig at være den primære smittevej for sygdommen. Vi må derfor ud fra et forsigtighedsprincip og nogle almene fysiologiske betragtninger formode, at både inficerede i inkubationsfase og raske smittebærere har en betydelig smittespredningsrisiko, som kan være på højde med den, som vi ser hos personer, der er syge af covid-19.

Læs også

Behov for systematisk monitorering
De raske smittebærere, mørketallet, må derfor formodes at være den store motor, der udbreder coronasmitte i det danske samfund.

Af denne årsag er det tvingende nødvendigt, at vi bestræber os på at kvantitere dette mørketal og følge udviklingen. Det er vores eneste mulighed for at følge, om det, som vi gør, rent faktisk virker eller ej.

Hvis antallet af raske smittebærere eksploderer uhæmmet, tyder det på, at regeringens strategi har fejlet, og at vi ikke gør det rigtige. Men hvis udbredningen af coronavirus blandt sundhedspersoner og ældre ikke stiger markant, er regeringen og det danske samfund på rette spor, og så kan vi fortsætte strategien og ånde lettet op.

Vi kan ikke kun forlade os på at smitteopspore og følge antallet af testede og indlagte patienter. De udgør toppen af et meget stort isbjerg.

Mit forslag er derfor, at man med jævne mellemrum systematisk monitorerer, hvor mange der er smittet i almenbefolkningen, mens epidemien udspiller sig over de næste tre til fire måneder. Det er den eneste metode til at vurdere, hvor udbredt covid-19 er i den danske befolkning og det eneste rationelle grundlag for at foretage eventuelle strategiskift.

Denne smitteovervågning skal foretages blandt raske medborgere, blandt sundhedspersoner på hospitaler og i ældreplejen og blandt dem, der virkelig har brug for vores hjælp – de ældre, de svækkede og de kronisk syge.

Vil give klar dokumentation af omfanget
En praktisk tilgang kunne være at foretage stikprøver ti steder i landet, hvor man dagligt tester 100 personer i hver af de nævnte grupper, men i øvrigt ikke foretager sig andet end at observere resultaterne og følge regeringens anvisninger.

Derved vil vi ret hurtigt få en klar dokumentation af det reelle omfang af epidemien og dens udvikling, og vi vil kunne identificere konkrete mangler i inddæmnings- og afbødningsstrategierne i samfundet som helhed og hospitalerne og de ældre i særdeleshed.

Mørketallet vil ikke længere være et mørketal, og vi vil have belyst og afhjulpet et grundlæggende dataproblem.

Det undrer mig, at man centralt ikke har overvejet disse forhold, men i stedet vælger at vandre ind i en usikker fremtid med bind for øjnene. Der er meget på spil.

Regeringen skal være konkret på tiltagenes værdi
Regeringen ser rigtig nok med alvor på situationen, men bør også være mere konkret omkring tiltagenes reelle værdi.

Mit arbejde som anæstesiolog indebærer, at jeg så vidt muligt optimerer mit datagrundlag for at træffe patientkritiske beslutninger. Mangler der blodprøver, røntgenbilleder, undersøgelser og tilsyn, skal de udføres snarest muligt.

Jeg forudser grimme scenarier for at kunne forebygge dem. Men jeg kan ikke stole på fornemmelser og teoretiske overvejelser, og jeg er nødt til at vurdere, om behandlingen rent faktisk virker eller ej, uanset hvad der står i lærebogen.

Der skal pålidelige informationer på bordet, informationer, som er specifikke og konkrete for den enkelte patient. Det samme gør sig gældende i den situation, som vi står i lige nu.

Vi er nødt til at have gode data for at træffe gode beslutninger, og vi er nødt til at sætte disse ting i værk – snarest muligt. Det er nu, at det gælder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00