Køb abonnement
Annonce

Politisk Stuegang: Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
25. februar 2020 kl. 12.30

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Har det offentlige udviklet et system, hvor man driver en veritabel klapjagt på syge og ledige med det resultat, at de bliver stressede og endnu mere syge?

Det er blandt de spørgsmål, vi borer i, når Politisk Stuegang har fået besøg af en af landets mest erfarne speciallæger i arbejds- og socialmedicin, Sven Viskum.

Han er leder af Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital.

Hvert år ser Sven Viskum og de 80 læger på centeret i alt 15.000 borgere. Det sker, når hovedstadens 29 kommuner skal have vurderet borgeres helbred og arbejdsevne i forbindelse med de omdiskuterede førtidspensioner, ressourceforløb og fleksjob. Førnævnte blev blev reformeret i 2012, hvorefter antallet af førtidspensioner styrtdykkede i en periode.  

”I de første år efter reformen var man for hårde i nogle kommuner. Mange kom i forløb, hvor vi godt kunne forudsige, at de ikke kunne arbejde,” siger Sven Viskum i programmet.

Vi har selvfølgelig også vores faste gæster med i programmet: 

Torben Mogensen, der er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og nu smertelæge på Sjællands Universitetshospital, og Sidsel Vinge, som er projektchef i Vive, deltager i debatten.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026