R uenig med S om milliard til politiet: Spar på grænsekontrol og politiheste

FINANSLOV: Regeringen overvejer at bruge en milliard kroner på at afværge et hul i politiets budget for næste år – og samtidig finde 150 millioner kroner ekstra. Men R vil have noget til gengæld, hvis partiet skal støtte det. Politiformand kalder det "fuldstændig afgørende" at få flere betjente. 

Hvis regeringen vil prioritere flere penge til politiet på næste års finanslov, skal der gives noget på uddannelses- og klimaområdet til gengæld.

Sådan lyder meldingen fra Radikale forud for forhandlingerne om næste års finanslov.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi et internt regeringsnotat, som Altinget har beskrevet, viser, at regeringen påtænker at give flere penge til politiet i 2020.

Her fremgår det, at Socialdemokratiet er klar til at lukke hullet på en milliard kroner, som politiet står til at miste fra nytår. Derudover lægger regeringen op til at afsætte 150 millioner kroner ekstra. Notatet er dog ikke endeligt politisk godkendt i regeringen.

Men flere penge til politiet er ikke noget, der står øverst på støttepartiet Radikales ønskeliste.

Det siger partiets retsordfører, Kristian Hegaard, der dog ikke ønsker at kommentere de konkrete tal fra det interne notat.

Ifølge ham bør man i stedet overveje, om ikke det er muligt at prioritere politiets ressourcer bedre, end man gør i dag.

”Lige nu bruger man en masse penge på en symbolsk grænsekontrol, politiheste og på en uhensigtsmæssig brug af mobile politistationer. De penge kan bruges meget bedre. Men hvis vi får en masse på uddannelse og det grønne område, vil jeg da ikke afvise, at vi kan støtte en finanslovsaftale, der også sender penge til politiet,” siger han.

S: Man kan ikke blive ved med at presse citronen
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, ønsker ikke at bekræfte de konkrete tal i regeringsnotatet over for Altinget.

”Vi kommer inden længe til at fremlægge vores udspil til finansloven, og det bliver de tal, jeg forholder mig til,” siger han.

Men i kølvandet på en række eksplosioner i København slog statsminister Mette Frederiksen fast, at ”politiet er presset”, og at regeringen var i gang med at se på politiets økonomi.

”Det er jo sådan med en citron, at man ikke kan blive ved med at presse den. Derfor sidder vi både og kigger på økonomien og på de opgaver, som politiet har, samt hvordan politiet er organiseret,” sagde hun ved et pressemøde 15. august.

Enhedslisten: En bunden opgave
Og selvom S-regeringens støttepartier ikke ønsker at kommentere tallene fra regeringsnotatet, melder flere ordførere sig klar til at finde penge til politiet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

”Når den tidligere regering har lavet et budget, der skaber et hul på én milliard hos politiet, er det helt givet, at vi skal finde de penge. Det er en bunden opgave at sikre, at der ikke bliver skåret ned på politiet, for det vil være helt uholdbart,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

SF har endnu ikke taget konkret stilling til politiets økonomi, men ifølge retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt er det ”en alvorlig sag”, hvis der mangler en milliard kroner i budgettet.

”Vi er åbne for at se på de nuværende ressourcer og eventuelt også flere ressourcer. Men det kommer an på, hvad de skal bruges til,” siger hun.

Men hun er enig med Radikale i, at man først og fremmest bør undersøge, om ikke der er penge at hente ved at bruge færre ressourcer på eksempelvis grænsekontrol og den "uhensigtsmæssige" styring af mobile politistationer.

Politiet: 300 betjente årligt er et minimum
I 2015 indgik den daværende Venstre-regering en flerårsaftale om politiets økonomi med støtte fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

I aftalen besluttede man at tildele politiet en række bevillinger i perioden 2016-2019, der primært skulle gå til at styrke indsatsen mod terror og kontrollen i Danmarks grænseområder. Det er de bevillinger, der står til at udløbe og efterlade et milliardhul i budgettet fra næste år, medmindre et politisk flertal beslutter andet.

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt mener, at S-regeringens foreløbige planer umiddelbart ”lyder fornuftigt, men heller ikke mere end det”.

”Der er jo ikke tale om en ekstrabevilling. Den milliard vil bare betyde, at man kan fortsætte på det samme pressede niveau, vi har i dag. Politiet prioriterer i øjeblikket så benhårdt, at politifolkene selv kalder det uacceptabelt og uforsvarligt, hvis det fortsætter sådan meget længere,” siger han.

Claus Oxfeldt mener derudover, at ”det er peanuts”, når støttepartierne siger, at man kan lette arbejdspresset ved at prioritere de nuværende ressourcer bedre.

”Det er fuldstændig afgørende at udvide politistyrken, og vi burde kræve 3.000 flere politibetjente i morgen, hvis tingene skulle hænge sammen. Men vi har selvfølgelig forståelse for, at regeringen har andre ting, de også skal prioritere. Derfor er vi så ansvarlige at sige, at vi kan acceptere 300 flere betjente om året i en tiårig periode. Men det er også absolut minimum,” siger han.

Regeringen forventes at fremlægge sit udspil til finansloven for 2020 i slutningen af september.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

16/10
2019
22/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Henrik Sass forlader Folketinget og bliver direktør for kapitalfonde Henrik Sass forlader Folketinget og bliver direktør for kapitalfonde Næste artikel Fra Køge til Christiansborg: Se Henrik Sass Larsens politiske karriere i billeder Fra Køge til Christiansborg: Se Henrik Sass Larsens politiske karriere i billeder