Rigsretssagen er vedtaget: Sådan kommer den til at foregå

OVERBLIK: Folketinget har tirsdag vedtaget rigsretstiltalen mod Inger Støjberg (V). Men hvad skal der ske nu? Få et hurtigt overblik over, hvad vi ved.

Inger Støjberg (V) holdt selv et indlæg fra talerstolen under 2. behandlingen af forslaget om at rejse en rigsretssag mod hende. Hun blev siddende i folketingssalen, mens de øvrige folketingsmedlemmer derefter i tre hold skulle ind og afgive deres stemme.
Inger Støjberg (V) holdt selv et indlæg fra talerstolen under 2. behandlingen af forslaget om at rejse en rigsretssag mod hende. Hun blev siddende i folketingssalen, mens de øvrige folketingsmedlemmer derefter i tre hold skulle ind og afgive deres stemme.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

Inger Støjberg (V) skal stilles for Rigsretten i danmarkshistoriens sjette rigsretssag.

Det har stået klart siden den 14. januar, hvor et flertal i Folketinget havde erklæret deres støtte for en rigsretssag. Men det er nu officielt, da rigsretstiltalen mod den forhenværende udlændinge- og integrationsminister tirsdag blev vedtaget i folketingssalen.

Dermed har folketingsmedlemmerne sendt sagen videre til Rigsretten, hvor de 30 medlemmer skal vurdere, om sagen om den ulovlige adskillelse af asylsøgende par skal have retlige konsekvenser for Inger Støjberg.

Men hvornår falder der en afgørelse? Hvem er de 30 medlemmer af Rigsretten, der skal dømme eller frikende Støjberg? Og hvad kan der ske, hvis hun bliver dømt?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er et kort overblik over, hvad vi indtil videre ved om det kommende forløb i rigsretssagen.

Hvad er næste skridt?
Med rigsretstiltalen skal Folketinget samtidig vælge en anklager, hvorefter Inger Støjberg vil blive bedt om at komme med et ønske til en forsvarer.

Derefter er det er op til Rigsretten at bestemme den nøjagtige tidsramme for det videre forløb, og politikerne har dermed ikke mere at skulle have sagt i sagen.

Ifølge rigsretslovens §22 lyder det, at Rigsrettens formand - efter forhandling med anklageren og forsvareren - "fastsætter hvilken dag og tid og hvilket sted for rettens møde, der skal opgives i stævningen".

Hvornår starter rigsretssagen?
Rigsrettens formand, højesteretspræsident Thomas Rørdam, har tidligere udtalt til Berlingske, at sagen først vil blive indledt, når Instrukskommissionen har afleveret sin fulde beretning i løbet af foråret. Kommissionen afleverede første delberetning i december.

"Jeg kan ikke se andet, end at vi er nødt til at vente på den, for der kan godt stå noget, der har betydning for Inger Støjbergs forhold," sagde Thomas Rørdam til Berlingske.

Til trods for at Rigsretten vil afvente Instrukskommissionens fulde beretning, understreger Thomas Rørdam, at Rigsretten begynder helt forfra. Instrukskommissionens beretning, bevisvurderinger, vidneforklaringer og konklusioner ligger altså ikke til grund for Rigsrettens arbejde.

Læs også

Hvornår falder der en afgørelse?
Der er ikke en bestemt deadline for rigsretssagen, men det forventes, at der falder en afgørelse før udgangen af 2021.

"I en typisk rigsretssag, der taler vi måneder. Ikke år," har rigsretsformand Thomas Rørdam udtalt til Politiken.

Hvem sidder i Rigsretten?
Rigsretten består af i alt 30 medlemmer, hvoraf halvdelen er de 15 ud af 18 dommere i Højesteret, som har den højeste anciennitet, og den anden halvdel er politisk udpegede lægdommere, der udskiftes hvert sjette år.

Det forventes dog, at Nicolai Mallet, der er udpeget til Rigsretten af Venstre, vil blive erklæret inhabil, da han har været bisidder for Inger Støjberg i Instrukskommissionen. Hans plads kan derfor gå til Venstres 1. stedfortræder Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia.

De 15 højesteretsdommere er:

  • Thomas Rørdam, højesteretspræsident (Dommer i Højesteret fra 2002)
  • Jon Stokholm (Dommer i Højesteret fra 2003)
  • Poul Dahl Jensen (Dommer i Højesteret fra 2004)
  • Vibeke Steen Rønne (Dommer i Højesteret fra 2005)
  • Jens Peter Christensen (Dommer i Højesteret fra 2006)
  • Henrik Waaben (Dommer i Højesteret fra 2006)
  • Michael Rekling (Dommer i Højesteret fra 2007)
  • Hanne Schmidt (Dommer i Højesteret fra 2009)
  • Lars Hjortnæs (Dommer i Højesteret fra 2010)
  • Oliver Talevski (Dommer i Højesteret fra 2011)
  • Jan Schans Christensen (Dommer i Højesteret fra 2012)
  • Kurt Rasmussen (Dommer i Højesteret fra 2012)
  • Jens Kruse Mikkelsen (Dommer i Højesteret fra 2013)
  • Lars Apostoli (Dommer i Højesteret fra 2014)
  • Anne Louise Bormann (Dommer i Højesteret fra 2016)

De 15 politisk udpegede lægdommere er:

  • Erik Christensen, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
  • Pia Gjellerup, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
  • Karin Gaardsted, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
  • Karen J. Klint, tidligere S-folketingsmedlem (udpeget af Socialdemokratiet)
  • Klaus Bach (udpeget af Radikale)
  • Anne Grete Holmsgaard, tidligere SF-folketingsmedlem (udpeget af SF)
  • Leif Donbæk Thomsen (udpeget af SF)
  • Ingelise Bech Hansen (udpeget af Enhedslisten)
  • Nicolai Mallet (udpeget af Venstre)
  • Karoly Nèmeth (udpeget af Venstre
  • Gert Eg (udpeget af Venstre)
  • Karen Rønde, tidligere V-folketingsmedlem (udpeget af Venstre)
  • Mette Vestergaard Huus (udpeget af Venstre)
  • Christian Langballe, tidligere DF-folketingsmedlem (udpeget af Dansk Folkeparti)
  • Keld Holm (udpeget af Konservative)

Hvad er den mulige straf?
I tidligere rigsretssager har dommen varieret mellem en bødestraf og betinget fængselstraf. Der er dog kun faldet dom i to ud af de fem rigsretssager. Det skete i 1910 og 1995.

Derudover kan Inger Støjberg blive erklæret "uværdig til at være medlem af Folketinget" og dermed miste muligheden for igen at stille op til folketingsvalg.

Dokumentation

Sagen kort
Den 10. februar 2016 udsender daværende udlændingeminister Inger Støjberg en pressemeddelelse med en instruks til Udlændingestyrelsen om, at alle asylpar, hvoraf den ene er under 18 år, skal adskilles.

I marts samme år klager et ægtepar, hvor kvinden er 17 år og manden 26 år, til Folketingets Ombudsmand, der efterfølgende går ind i sagen.

Den 23. marts 2017 konkluderer Ombudsmanden, at instruksen er ulovlig.

Den 21. maj 2017 erkender Inger Støjberg i et interview med Politiken, at hun selv fjernede ethvert forbehold i embedsmændenes udkast til pressemeddelelsen. Hun afviste i interviewet, at der var grund til at tro, at det var ulovligt.

Ny regering vil til bunds i sagen
Den 6. september 2019 beslutter regeringen og regeringens støttepartier, Enhedslisten, Radikale og SF, sammen med Alternativet at nedsætte en kommission, der skal granske forløbet, der ledte op til Støjbergs ulovlige instruks.

Den 22. januar 2020 nedsættes kommissionen, der får navnet Instrukskommissionen. Landsdommer Peter Mørk Thomsen er kommissionens formand. Du kan læse Instrukskommissionens kommissorium her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00