Rødt parti-tv - nemmere at bruge end opkræve penge

<img align="left" src="@nyimg=9307@" />

Hvis man ejede et tv-kamera, hvilket parti ville man så helst lave en video for?

Jo, man ville jo nok helst lave videoen for den, der står til at sejre. Venstre i 2001, Socialdemokraterne i dag - det typiske pendulslag ti år senere.

Rød blok benytter i endnu højere grad end blå blok eget parti-tv i et forsøg på at nå vælgerne direkte uden om mediernes redaktionelle filter.

Nogen er til bogstaver i avisen og - skal vi kalde det: intellektuel formidling. Nogen er til billeder og lyd. Web-tv formidler politiske budskaber til vælgerne op til valgstederne åbner på torsdag. De røde partier har som alle andre produceret to-tre minutters korte valgvideoer til visning på bl.a. DR. I gamle dage varede de vist fire-fem gange så længe.

Samlet set er det min subjektive vurdering, at rød blok foran blå blok evner at aktivere parti-tv som formidlingskanal til at påvirke mulige vælgere uden redaktionelt mellemled og regulering.

Partiet Venstre var i sin tid hurtigst og størst til at bruge parti-tv som kanal, men i 2011 virker især Socialdemokraterne foran. Vi får se, hvem der er mest friske ved næste valg.

En siger: Stem på din far - han har knoklet hele livet. Det lyder jo godt - men hvad betyder det? En borgerlig ville sige: Vi har ikke råd til efterløn og anden form for tidlig pensionering. Vi skal arbejde, så længe vi kan. Men den dimension lader man lige ligge på rødt tv.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Tv til egne
Hvor blå blok primært appellerer til den potentielle vælger, er det tydeligt, at de røde partier i mindst lige så høj grad producerer parti-tv til egne rækker. Til partisoldaten, der skal uddele brochurer eller hænge plakater op. Til det medlem, der skal fastholdes og blive ved med at tro på projektet. Vi andre er sådan set bare med på en lytter.

F.eks. er der på socialdemokraterne-tv.dk flere glimrende småklip med partisekretær Lars Midtiby, der viser sig at være lidt af en skærmtrold med potentiale til at charmere vælgere og blive folkevalgt en dag. Hvem skulle nu tro det om en embedsmand ude på et partikontor?

I et af klippene fra 3. september kl. 17, valgkampens dag ni, taler han om, at en valgkamp har det med at dykke midtvejs, men det må ikke ske for S. "Vi skal forsøge at bryde den regel, derfor indrykker vi store annoncer, i næste uge på busserne osv. Derfor vil jeg bare ønske jer fortsat god valgkamp, det ser jo godt ud!"

Ikke et ord om, at S isoleret set står til et katastrofevalg, endnu dårligere end i 2007, der var århundredets dårligste. Når man ser videoen med Midtiby, så får man følelsen af, at man er ombord på den bus, der kører i mål. Det virker.

Også hos SF bruges rødt parti-tv til intern mobilisering. "Vil du gi' den en skalle"-filmen dyrker MF Astrid Krag og andre, der deler materiale ud.

Rister Løkke
Enhedslisten aktiverer hele det store katalog af folketings-tv og har klippet en tankevækkende sekvens ud, hvor Johanne Schmidt-Nielsen og Line Barfod rister en noget klatøjet statsminister i spørgsmålet om familiesammenføring og pointsystemet. Damerne vil vide, om der er (det mener de selv) forskel på mulighederne for en argentiner og en japaner, for der skal jo ellers være objektive kriterier til grund for administrationen. Løkke opgiver og henviser til sin "ressortminister for de nærmere administrative fortolkninger".

Er det parti-tv eller folketings-tv? Altså er det subjektivt eller objektivt? Skal vi sige, at det er et subjektivt kikkertsyn på de mange hundredevis af årlige, super officiøse tv-timer fra folketingssalen. Et lille uddrag, der for så vidt man lige finder vej til enhedslisten.dk, og det gør ekstra mange i denne valgtid, er med til at flytte holdninger.

Valgvideoer der virker
Rødt parti-tv lige nu er også de tre socialistiske partiers valgvideoer, som man bl.a. har kunnet set i "Mød Partierne" på DR1.

S og SF-filmene er beslægtede med inciterende musik bag billeder af et aktivt, veludbygget samfund med "plads til alle der vil". Det fremgår mærkeligt nok ikke, hvem der har produceret med, men man kunne godt tro, det var samme produktionsselskab. Det kunne sådan set også give mening, når man går til valg sammen.

Især Socialdemokraternes video er stærk. Det er nemt at forstå, at S-formanden Helle Thorning-Schmidt var i klart bedre humør i krydsilden, da DR1 havde vist Socialdemokraternes valgvideo.

Den bringer budskabet, at "Det er vigtigt, at du stemmer". Så kommer der en række mål, man kan få, ved at stemme.

Den allerbedste scene, både da jeg så den første gang og nu igen og igen, er den sønderjyske bedstemor i kolonihaven, der udbryder:

"Stem på dit barnebarns lærer. Stem endda på to af dem".

En borgerlig ville sige, at man ikke kan bruge den samme krone to gange. Men kvinden kommunikerer lige ud gennem skærmen. Tv der virker. Så kan tv slå alle og enhver, Fogh.

En siger: "Stem på din far - han har knoklet hele livet."

Det lyder jo godt - men hvad betyder det? En borgerlig ville sige: Vi har ikke råd til efterløn og anden form for tidlig pensionering. Vi skal arbejde, så længe vi kan. Men den dimension lader man lige ligge på rødt tv.

Så følger en række klip med personer, vi allerede har set i forskellige funktioner, der alle siger: "Stem på mig."

Til sidst får vi partiformanden i billedet med konklusionen: "Stem Danmark videre". Det er overbevisende godt produceret.

Men det er også lettere at formidle det store, udbyggede samfund med tonsvis af serviceydelser og glade offentligt ansatte end budskabet om, at vi skal skære ned og spare selskabsskat for at undgå, at virksomheder udflager. Det er jo da så trist.

Et udbygget samfund
SF-videoen er skåret over samme læst med inciterende rytmer og med scener fra et stort, udbygget og aktivt samfund, hvor alle er i gang, både i den private og offentlige sektor.

"Det kan lade sig gøre, hvis vi vil," hedder det.

Enhedslisten går også hér i kødet på Venstre og viser klip fra ti år med VKO. Listen forklarer i sin valgvideo, hvad vi vælgere så kan få med ti års rødt flertal. Vi får fælles sygehuse frem for private, og om ti år har Folketinget givet dagpenge og kontanthjælp et løft. Der skal skaffes titusindvis af grønne jobs, og de multinationale selskaber skal beskattes - det ser vi til billeder af danske/globale Mærsk.

Selv om Mærsk sendte vin til Frank Aaens 60 års dag i sidste uge, skal Aaen nok ikke også regne med stemmer fra de blå på Esplanaden.

Enhedslisten hjælper flygtninge og krigsofre - de skal ikke sidde i lejre men have et arbejde.

"Det hele er finansieret. Der er nemlig penge nok, hvis bare vi deler mere retfærdigt," konkluderes det. Vigtige ord, der sætter sig fast, selv om billeder betyder det meste i tv.

Nu skal du sove
Går man ind på Enhedslisten.dk, bydes man velkommen til 25 sekunder med en hypnotisør, der vil have en til at falde i søvn, og 1-2-3: Nu vil du gerne betale for at komme på sygehuse og til læge for at blive rask. Humor er der også plads til, når partier selv laver tv.

Samlet virker valgvideoen fra Socialdemokraterne og Konservative (omtalt i går i anmeldelsen af blåt parti-tv) bedst efter mit skøn. Retfærdigvis tilføjes, at vi endnu har Venstres til gode. Den lægger de sikkert allersidste hånd på i disse minutter?

Det røde parti-tv, der på en måde virker allerstærkest alt i alt, er igen på socialdemokraterne-tv.dk. Den norske statsminister Jens Stoltenberg stiller sig op med en hilsen til Helle og Villy. Han har læst "Fair løsning", der har gjort stort indtryk på ham, og Norge og Danmark står sammen om arbejderbevægelsens gamle hovedkrav, nemlig et arbejde til alle.

I bund og grund er det bare en ledende partifælle i et naboland, der bliver brugt til at reklamere for vennerne i Danmark. Hvorfor det alligevel virker så stærkt, ved alle.