Neslihan Diksan har valgt at forlade Socialdemokratiet, for hvem hun gennem tolv år har siddet i byrådet i Furesø Kommune.
Det skriver Furesø Avis.
Udmeldelsen sker efter kritik af Neslihan Diksans medlemskab i den tyrkiske forening UETD - Unionen af Europæiske tyrkiske demokrater. En kritik, der opstod efter en artikel på netmediet Zetland.
"Socialdemokratiet vælger at give mig et ultimatum om at fratræde UETD-bestyrelsen med henvisning til en påstand om, at foreningen UETD Danmark er en forgrenet arm af regeringspartiet AK Parti i Tyrkiet. Jeg undrer mig over, at bestyrelsen på baggrund af en artikel i Zetland om, hvad jeg har liket på Facebook, og mit medlemskab i en forening, kan anklage mig for at være anti-demokrat uden at undersøge de forskellige aspekter og fakta," skriver Neslihan Diksan blandt andet i en pressemeddelelse.
Om Neslihan Diksans udmeldelse siger borgmester Ole Bondo Christensen (S) til Furesø Avis: "Neslihan Diksan har nu valgt side og i stedet valgt at melde sig ud af Socialdemokratiet. Det beklager vi, for Neslihan har arbejdet godt for lokalsamfundet gennem sine snart 12 år i Furesø Byråd. Vi ønsker Neslihan alt muligt godt fremover."
Emner i denne artikel
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat


































