Kommentar af 
Roger Buch

Valgkampen er stadig i gang: En halv million beslutter sig først på valgdagen

Kommunalvalget lakker mod enden. Men politikerne bør ikke stoppe valgkampen før valgstederne lukker. Mange vælgere er nemlig stadig i tvivl, og mere end hver tiende beslutter sig først til allersidst. Tvivl ses ofte som noget skidt, men kan i virkeligheden være et demokratisk sundhedstegn, skriver Roger Buch.

Omkring 550.000 beslutter sig først på valgdagen. De sene besluttere er mest i tvivl og kan nemmest flyttes, skriver Roger Buch.
Omkring 550.000 beslutter sig først på valgdagen. De sene besluttere er mest i tvivl og kan nemmest flyttes, skriver Roger Buch.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange vælgere er stadig i tvivl. Selv efter ugers valgkamp i de 98 kommuner.

Ved kommunalvalget i 2017 blev der sat rekord for vælgere, der besluttede sig under valgkampen, som det ses i tabellen nedenfor. Hele 46 procent besluttede sig under valgkampen, mens 54 procent vidste hvad de ville stemme, allerede før valgkampen for alvor kom i gang.

Også ved folketingsvalg beslutter flere og flere sig under valgkampen. Men ved folketingsvalg er udviklingen langt mere dramatisk end det lille fald ved kommunalvalget i 2017, som ses i tabellen.

Ved folketingsvalget i 2019 besluttede 61,3 procent sig i valgkampen, hvilket står i skarp kontrast til valgene indtil 1990, hvor det typisk var 25-30 procent, som besluttede sig under valgkampen. I løbet af de otte folketingsvalg siden 1990 er andelen, som beslutter sig under valgkampen, stille og roligt fordoblet. Det typiske er nu, at vælgerne ikke på forhånd ved, hvad de skal stemme ved folketingsvalget.

Udviklingen tolkes ofte negativt som mangel på viden, mangel på klarhed om egne holdninger eller mangel på stillingtagen. Der kigges med længsel tilbage til de gode gamle dage, hvor vælgerne var stabile støtter for deres parti valg efter valg.

Men i virkeligheden kan tvivlen lige så godt være udtryk for noget demokratisk positivt. Borgerne har over de seneste årtier haft en svagt stigende interesse for politik. Borgerne overvejer mere og mere åbent flere partier.

Tvivl kan være demokratisk

Årsagen til tvivl er helt afgørende for vurderingen af, om den stigende tvivl er positiv eller negativ. Hvis tvivl og sen beslutningstagning skyldes, at borgerne vurderer at mange partier og politikere har gode bud på løsningen af samfundets problemer - så er tvivl noget godt.

Hvis sen beslutningstagen derimod skyldes, at borgerne synes partierne alle er jævnt dårlige og ikke har gode løsninger på problemerne i samfundet – så er tvivl noget dårligt. Alt tyder på, at den voksende tvivl skyldes noget godt. Politikerleden er ikke stigende og den demokratiske tilfredshed i Danmark er historisk og internationalt rekordhøj – næsten dobbelt så høj som i 1970’erne.

Tvivl er naturligt - og er efter alt at dømme tegn på et velfungerende demokrati.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

For 60, 70 eller 100 år siden var partivalg i meget høj grad styret af social baggrund. Var man arbejder, blev man født af arbejdere, i et arbejderkvarter, alle ens venner var arbejdere, man læste arbejdernes aviser og kunne leve hele sit liv i Socialdemokratiets, fagbevægelsens og kooperationens trygge rammer. Og man stemte selvfølgelig på Socialdemokratiet valg efter valg.

Det samme ude på landet. For fødte af landmænd og -kvinder var skæbnen også lagt fast: daglig færden i landbruget og dets organisationer, selv blive landmand eller -kvinde og selvfølgelig stemme på Venstre.

Datidens fysiske ekko-kamre i byerne og på landet var stærkere og mere effektive end nutidens digitale ekko-kamre, hvilket fjernede tvivl og overvejelser om at stemme på andre partier end det selvfølgelige. Er fastlåst partivalg hele livet bedre end nutidens tvivlende vælgere? Næppe – tvivl kan være yderst demokratisk. Især hvis den skyldes mange gode valgmuligheder.

Tvivl er naturligt

Tvivl i sig selv er naturligt. Når man skal vælge en ny elbil, en ny bolig, en uddannelse eller kæreste så er tvivl naturligt. Der er mange muligheder og fordele og ulemper ved alle valgmulighederne.

Man ved ikke alt og det kommer man jo heller aldrig til at vide. Fuld viden findes ikke, når man træffer de fleste valg i livet. Derfor bør manglende viden eller følelsen af ikke at vide nok i sig selv ikke være en grund til at lade være med at stemme.

De sene besluttere er mest i tvivl og kan nemmest flyttes. Næppe mellem blokke, men nemt mellem partier, eller mellem sofaen og stemmeboksen.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Især unge vælgere skal passe på idealet om fuld viden. Fuld viden er en illusion. Unge vælgere har selvfølgelig mindre viden end ældre vælgere, fordi de ikke har haft mange år eller årtier til at opsamle og lagre viden om politik og egne holdninger. Men også ældre vælgere har huller i deres viden. Hvis fuld viden var et krav for at kunne stemme, ville valgforskere og eksperter heller ikke kunne stemme!

Så mangel på viden og tvivl behøver altså ikke være dårligt. Tvivl behøver heller ikke være en bremseklods for at stemme. Selv om der kan være tvivl om el-bilen, huskøbet, uddannelsen eller parforholdet, så beslutter man sig jo ofte alligevel og træffer et valg med usikkerheden i baghovedet.

Derfor bør eksempelvis unge vælgere heller ikke lade tvivlen være en forhindring for at stemme. Fokus bør være et andet sted. Vælgere som er i tvivl, skal spørge sig selv: Er der noget jeg vil have skal være anderledes i min kommune, bydel, landsby eller lokalsamfund?

Det har stort set alle borgere, og så er det med at finde et parti eller kandidat, som vil den samme forandring. Det kan virke svært her lige før KV21’s lukketid. Men en kandidattest kan være et godt hjælpemiddel. Sund fornuft er en endnu bedre løsning! – og så afsted til valgstedet – de åbner tirsdag 16. november klokken 08.00.

Valgkamp til sidste minut

Vælgernes sene beslutningstidspunkt er også afgørende for kommunalpolitikerne. Valgkampen skal intensiveres på valgdagen. Den sidste slutspurt. Næsten 4,7 millioner vælgere kan stemme ved kommunalvalget i år og omkring 550.000 beslutter sig først på valgdagen.

De sene besluttere er mest i tvivl og kan nemmest flyttes. Næppe mellem blokke, men nemt mellem partier, eller mellem sofaen og stemmeboksen eller fra kandidat Jensen til kandidat Andersen. Kun hver tredje vælger ved hvilken kandidat de skal stemme på, når valgkampen starter.

Ved kommunalvalget i 2017 besluttede 13 procent af vælgerne sig først på valgdagen, for kandidaten de ville stemme på. Så kommunalpolitikerne skal blive i arbejdstøjet på valgdagen.

Borgmesterkæder og kommunalvalg afgøres mange gange af ét mandat eller ganske få stemmer. Som eksempelvis Frederiksberg Kommune hvor 168 stemmer i 2017 reddede Konservative endnu fire år som borgmesterparti.

Nogle gange må de personlige valg af kommunalpolitikere afgøres ved lodtrækning, fordi to kandidater får nøjagtigt lige mange stemmer. Surt hvis det skyldes, at der ikke blev ført valgkamp på valgdagen. Så på tirsdag skal føres valgkamp – og stemmes – også hvis der er tvivl. Tvivl er naturligt - og er efter alt at dømme tegn på et velfungerende demokrati.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00