Venstre vil afskaffe modregning i folkepension – finansiering følger først senere

Ved at afskaffe modregningen af arbejdsindtægt i folkepension vil Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen få flere ældre til at arbejde længere. Prisen kan blive på omkring en halv milliard kroner, men hvor pengene skal komme fra, må vente lidt endnu.

Venstre vil inden for de kommende uger præsentere sit forslag til næste års finanslov og her redegøre for, hvordan man vil finansiere ønsket om at afskaffe modregning af lønindtægter i folkepensionen.
Venstre vil inden for de kommende uger præsentere sit forslag til næste års finanslov og her redegøre for, hvordan man vil finansiere ønsket om at afskaffe modregning af lønindtægter i folkepensionen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det skal bedre kunne betale sig for ældre at arbejde lidt mere, hvis de ønsker det. I hvert fald, hvis det står til Venstres formand Jakob-Ellemann Jensen.

I sin tale til Venstres landsmøde lørdag formiddag lagde han op til helt at afskaffe den modregning, der aktuelt sker i folks folkepension, hvis de har arbejdsindtægter over et vist niveau.

”Vi vil fjerne de regler, der gør, at din indtægt bliver modregnet i din folkepension, hvis du stadig gerne vil arbejde. For det skal kunne betale sig at arbejde uanset, hvor gammel du er,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Ordene faldt i en del af Venstre-formandens tale, som handlede om at sikre ældre større frihed. Herunder større frihed til at fortsætte sit arbejdsliv.

”Du skal have frihed til at vælge selv. Det skal vi slå helt fast,” sagde Jakob Ellemann

Idéen om at afskaffe modregningen i folkepension er tidligere blevet foreslået af blandt andet erhvervsorganisationerne DA og DI som en effektiv vej til at udvide arbejdsudbuddet.

S: Hvor skal pengene kommer fra?

Og Konservative fremsatte i foråret et beslutningsforslag i Folketinget om at gøre det.

”Modregning mindsker incitamenter for de ældste på arbejdsmarkedet til at arbejde og blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er grundlæggende problematisk,” lød Konservatives hovedargument.

Venstre erklærede sig enig med ”ånden i forslaget”, men endte med at stemme imod, fordi man ikke var enige i Konservatives forslag til finansiering.

Fakta

Modregning i folkepension

Aktuelt nedsættes folkepensionens såkaldte grundbeløb med 30 procent af lønindtægter som overstiger 344.000 kroner om året. Har man indtægter på godt 600.000 kroner eller højere bortfalder grundbeløbet helt.

Der sker modregning i pensionstillægget, hvis man har indtægter over 122.004 kroner. Er du gift eller samlevende, kan dit pensionstillæg også blive påvirket af din ægtefælles eller samlevers indkomst.


Kilde: Borger.dk

Ifølge beregninger Beskæftigelsesministeriet lavede i 2019, vil en fuldstændig afskaffelse af modregningen i folkepension koste lidt over 600 millioner kroner om året.

Hos Socialdemokratiet hæfter finansordfører Christian Rabjerg Madsen sig da også netop ved, at Jakob Ellemann-Jensen i sin tale undlod at gøre sig meget ud af, hvordan man skal betale for de øgede pensionsudgifter, som vil følge af forslaget.

”Man fristes til at citere Venstre egen tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen og spørge ’hvor skal pengene kommer fra?’ For det er svært at tage et forslag til så mange penge alvorligt, hvis ikke man anviser finansiering,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Kommende finanslovsforslag viser vejen

I Venstre forventer man, at en afskaffelse af modregningen vil koste omkring 450 millioner kroner. Og hvordan de penge skal skaffes er der følge Venstres ældreordfører Jane Heitmann styr på. Men interesserede må vente lidt med at få syn for sagen.

”Vi har reserveret penge til det i vores finanslovsforslag,” siger hun.

Ifølge Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen vil finanslovsuspillet blive fremlagt inden for de kommende uger. 

Da regeringen i begyndelsen af september præsenterede sit forslag om veje til at få flere i arbejde – Danmark kan mere 1 – indgik afskaffelsen af modregning i folkepensionen også. Men i en mere snæver udgave, hvor det kun er den del der handler om modregning mellem ægtefæller og samlever.

Læs også

”Vi sidder i øjeblikket i forhandlinger om at udvide arbejdsudbuddet, og der lytter vi selvfølgelig til, hvad Venstre kommer med. Men ind til de har anvist finansiering, så opfatter jeg det ikke rigtigt som et forslag,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Ny garanti skal give 'frit valg på alle hylder'

Afskaffelsen af modregningen i folkepension var kun ét blandt flere elementer i Jakob Ellemann-Jensens tale, som rettede sig mod den ældre del af befolkningen.

Andre forslag rettede sig mod en udvidelse af retten til frit valg af leverandører af blandt andet rengøring og mad samt nye krav knyttet til friplejehjem i landets kommunerne.

Alt sammen rammede Jakob Ellemann-Jensen ind under overskriften om en ny ”fritvalgsgaranti”.

”Det skal give de ældre mulighed for selv at vælge personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Fordi vi er forskellige. Nogen elsker karbonader, andre foretrækker salat,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

I forhold til friplejehjem gentog han Venstres ønske om at gøre det til et krav for alle kommuner at kunne tilbyde det til borgerne.

Mere end gammel vin på nye flasker

Hos Socialdemokratiet lyder det alt sammen som gammel vin på nye flasker.

”Det er svært at se, hvad der er nyt, da kommunerne allerede i dag skal give et frit valg,” skriver Socialdemokratiets ældreordførere i en sms til Altinget.

Ifølge hendes modstykke i Venstre – ældreordfører Jane Heitmann – så er der dog tale om en reel udvidelse af de nuværende fritvalgsordninger, hvor de ældre kun kan vælge mellem det eller de private tilbud, kommunen godkender.

”Det er ikke i orden, at man kun har de valgmuligheder, kommunen vil give. Der skal være frit valg på alle hylder, så man som borger kan vælge præcis den leverandør man ønsker om det så er den lokale kro eller slagter,” siger Jane Heitmann.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Birgitte Vind

MF (S)
Lærer (Jelling Seminarium 1989)

0:000:00