Vi er gode til værdidebat, men dårlige til politisk økonomi

Fortsætter det sådan, bliver den næste recession og tiden efter en meget brat opvågnen til en ny velfærdsvirkelighed, der ikke vil gå væk. Og frustrationerne kan blive så meget mere eksplosive, hvis de også hidrører fra bristede illusioner. 

Kan vi tåle en ærlig debat om velfærdssamfundets indretning? Jo da, ville de fleste sige. Jeg tillader mig alligevel at være i tvivl. Da tidligere finansminister Bjarne Corydon for nogle år siden sagde, at han "troede på konkurrencestaten", eksploderede debatten. Men ikke på den gode måde.

De færreste gad at sætte sig ind i, hvad konkurrencestaten egentlig var for noget. Den var ellers grundigt beskrevet i en bog af professor Ove Kaj Pedersen. Ham blev folk også meget sure på. Debatten løb af sporet, idet startskuddet gjaldede. Værre var det, at det virkede, som om mange hellere ville have deres illusionen om velfærdsstaten i fred end at høre om, hvad den havde udviklet sig til. 

Det skriver jeg ikke, fordi det var synd for Corydon eller for at hylde konkurrencestaten. Altinget er et politisk medie, men vi har ikke en politisk holdning. Men vi har en holdning til, om en væsentlig – ja, helt afgørende – politisk debat bliver taget eller ej. Og her skræmmer sporene fra debatten om konkurrencestaten.