Vold og ustabilitet får antallet af internt fordrevne i Burkina Faso til at eksplodere: "Det eneste, vi ønsker, er at vende tilbage"

KØBENHAVN/OUAGADOUGOU:

Det kradser lidt i halsen, da Altinget stiger ud af en mudret Range Rover og sætter fødderne på den røde jord i en flygtningelejr i Kaya, Burkina Faso. 

Det er røgen fra rækker med små bål og jerngryder, som hænger i den tunge, hede luft og krilrer i svælget.

I ly for middagssolen nær bålene sidder Assetta på 78 år. Hun er flygtet fra sin landsby, Arbinda, der ligger 150 kilometer nordpå.

"Vi blev jaget på flugt, fordi der var skyderier i vores landsby. De dræbte fem personer. To af dem var slægtninge," siger hun.

"Jeg tror ikke, vi vender tilbage. Det kræver, at der er sikkert. Og de skyder stadig."

Assetta er en del af de flere end 1,2 millioner burkinere, der i dag er internt fordrevne. Tvunget til at flygte fra vold og sammenstød mellem islamistiske terrorgrupper fra Islamisk Stat og al-Qaeda, banditter, lokale militser udstyret med våben af regeringen og sikkerhedsstyrkerne.

Antallet af fordrevne svarer til 1 ud af 20 indbyggere i Burkina Faso, som er ét af de lande, der har oplevet den største stigning i antallet af fordrevne på verdensplan. Det er vokset eksplosivt de seneste tre år, og intet tyder på, at udviklingen vender foreløbigt i det vestafrikanske land, der er en del af den ustabile og fattige Sahel-region.

"Vi oplever, at der kommer flere og flere angreb. Og behovene her i lejren er store," siger Rasmata Ouédraogo, der er viceleder af nødhjælpsindsatsen for Plan International i lejren i Kaya.