I Burkina Faso har de endelig fået coronavacciner. Men næsten ingen vil have et stik: ”Det er ikke fair, at vi kun har fået AstraZeneca”

Rige lande beskyldes for at være usolidariske med verdens mest sårbare, der har langt færre vacciner. Men i Burkina Faso siger mange nej til at få et stik med den netop ankomne første sending. Fake news og upopulær vaccine holder folk væk, fortæller sundhedspersonale.

Et tomt telt, der bruges til at teste for covid-19, står i den orange jord ved CSPS, der er én af de største offentlige sundhedsklinikker i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.
Et tomt telt, der bruges til at teste for covid-19, står i den orange jord ved CSPS, der er én af de største offentlige sundhedsklinikker i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou. Foto: Maja Hagedorn Hansen
Maja Hagedorn

KØBENHAVN/OUAGADOUGOU: En ensom plastikspand står på et flisegulv. Nede i den ligger en dosis coronavaccine fra AstraZeneca og venter i midten af et beskyttende lag skumgummi, der holder den 40 grader fugtigt varme luft på afstand.

Lokalet, der er en del af én de største offentlige sundhedsklinikker i Burkina Fasos hovedstad, CSPS, er tomt på nær to sygeplejersker. Og det har det været en stor del af dagen:

Kun fem stik er blevet givet denne junidag, fortæller lederen af klinikken, Marie Madeleine Ilboudo.

Man skulle ellers tro, at køerne ville være lange. Mens Danmark og en lang række rige lande i mange måneder har vaccineret løs, modtog det fattige land i Sahel-regionen for bare et par uge siden en sending med de første doser.

De er ankommet, mens en farligere og mere smitsom indisk variant af coronaavirus er begyndt at sprede sig til resten af kloden, samtidig med at rige lande gentagende gange er blevet beskyldt for at udvise manglende vaccinesolidaritet med verdens mest sårbare.

"Det er meget frustrerende"

Så hvorfor er der tomt i det støvede lokale i Ouagadougou?

”Folk vil ikke have vaccinen. De henter deres egne oplysninger online, og der er masser af fake news på Facebook om vaccinerne,” lyder det korte svar ifølge Marie Madeleine Ilboudo.

Siddende bag sit skrivebord i et lille lokale nær venteområdet slår hun armene ud og banker med hænderne i den stillestående hede:

”Det er meget frustrerende.”

På privathospitalet Schiphra, der ligger på den anden side af den store park Bangr Weogo, lyder et ekko.

”Der er udbredt vaccineskepsis,” siger dr. Gloria Berges, der har arbejdet på hospitalet i 11 år og står i spidsen for hospitalets coronaindsats.

Her vaccineres der. Hvis der altså kommer nogen forbi, som er villige til at få et stik med AstraZeneca.
Her vaccineres der. Hvis der altså kommer nogen forbi, som er villige til at få et stik med AstraZeneca. Foto: Maja Hagedorn Hansen

Den største trussel

Spørger man eksperterne, haster det med at få flere vaccineret på verdensplan, hvis pandemien skal under kontrol, så nye mutationer bliver holdt skak.

”Vi er i vores livs kapløb, men det er ikke et retfærdigt løb, og de fleste lande har knap flyttet sig fra startlinjen,” har WHO-generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus eksempelvis udtalt i begyndelsen af juni.

Men det er ikke kun verdenssundheden – det globale dødstal nærmer sig fire millioner – der er på spil.

Også verdensøkonomien er udsat. For kort tid siden har vores egne økonomiske vismænd udråbt en langsom og ufuldstændig vaccineudrulning som ”den formentlig største trussel” mod dansk og global økonomi. 

Læs også

Store forhåbninger. Nu skuffelse

I alt har Burkina Faso, der er en del af Sahel-regionen i Vestafrika, indtil videre modtaget 115.200 coronavaccinedoser. De er alle fra AstraZeneaca og ankom i begyndelsen af juni.

Vaccinen, der er udviklet i Oxford og ”engang så ud som en simpel og næsten genial løsning i kampen mod covid-19: billig, effektiv og nem at transportere”, som avisen Financial Times har udtrykt det, er det seneste halve år blevet ramt af en række uheldige episoder.

Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem sjældne, alvorlige blodpropper og vaccinen. Og så er den mindre effektiv over for nyere varianter fra eksempelvis Indien end konkurrenterne.

Derfor har vaccinen været sat på pause i en række lande, og Danmark har valgt at tage AstraZeneca helt ud af vaccinationsprogrammet, mens USA endnu ikke har godkendt den til brug.

Lederen af sundhedsklinikken CSPS i Ouagadougou, Marie Madeleine Ilboudo, går forrest i sort og gul kjole under en rundvisning.
Lederen af sundhedsklinikken CSPS i Ouagadougou, Marie Madeleine Ilboudo, går forrest i sort og gul kjole under en rundvisning. Foto: Maja Hagedorn Hansen/Altinget

Bagslag

”Det er ikke fair, at vi kun har fået AstraZeneca. Og det forklarer, hvorfor folk ikke bliver vaccineret,” konstaterer Marie Madelaine Ilboudo.

På privathospitalet, hvor der er lidt mere svalt og stolene lidt mere polstrede, lyder dr. Gloria Berges’ analyse nogenlunde ens:

”Folk verden over kender godt til fordelene ved vacciner. Og vi risikerer at stå i en situation som den i Indien, hvis ikke vi bliver vaccinerede. Men folk vil gerne føle sig sikre på vaccinen,” siger hun.

Både dr. Gloria Berges og Marie Madeleine Ilboudo mener, der er begået store kommunikationsfejl i udrulningen af vaccinerne.

”Det ville være bedre at begynde med en kommunikationskampagne. Ellers giver det bare bagslag,” siger kliniklederen.

Misforståelser og polarisering

Der skal gøres noget ved den manglende tillid til vaccinen, understreger WHO.

Men det er ”uklart, hvor meget vaccineskepsis bidrager til lav tilslutning til covid-19-vaccinerne sammenlignet med socioøkonomiske og fysiske hindringer”, lyder det i et skriftligt svar til Altinget.

”Vi ved, at begrænset kommunikation og tilslutning i lokalsamfundet kan forstærke misforståelser og polarisere folk for på den måde at påvirke tilliden til vacciner,” tilføjer organisationen.

Derfor bør regeringer gøre deres for, at lokalsamfundene kan udrydde fejlslutningerne og besvare spørgsmål om vaccinerne, lyder det fra WHO.

Fakta

Burkina Faso er et af verdens mindst udviklede lande

  • Befolkning: 21,38 millioner indbyggere.
  • Sprog: Officielt sprog af fransk, men der tales cirka 70 sprog, heraf mooré, som omkring 40 procent af befolkningen bruger.
  • Fertilitetsrate: Hver kvinde føder i gennemsnit 5,2 børn.
  • Udviklingsniveau: Nummer 182 ud af 189 lande på FN's Human Development Index.
  • Korruption: 40 point ud af 100 på Transparancy Internationals korruptionsindex placerer Burkina Faso på en 85. plads ud af 198 lande.
  • Administration: Regeringen ledes af præsident Roch Marc Christian Kaboré og premierminister Christophe Joseph Marie Dabiré i et såkaldt hybrid regime med delvis mangel på civile friheder og politiske rettigheder.
  • Sikkerhedssituation: Antallet af internt fordrevne er på få år eksploderet fra 80.000 til over 1,2 millioner. De flygter fra islamistiske grupper og banditter i den nordlige del af landet, der grænser op til Mali.

Kilde: Udenrigsministeriet

0,09 doser per 100 indbyggere

Knap 2,5 milliarder stik er i skrivende stund givet verden over ifølge New York Times’ vaccinetracker.

Men der er store forskelle på, hvor langt de enkelte lande er: 85 procent af alle doser er blevet injiceret i indbyggere i velstående lande, mens kun 0,3 procent er gået til indbyggere i lavindkomstlande.

På verdensplan er der givet 31 doser per 100 indbyggere. Det tal dækker dog over store forskelle mellem kontinenterne. Især Afrika ligger under gennemsnittet. Og Burkina Faso er blandt de lande med allerfærrest stik:

Lidt over 17.000 – det svarer til omkring 15 procent af landets doser. Med en befolkning på 20 millioner svarer det til 0,09 doser per 100 indbyggere.

”Selv om der er sket fremskridt med landets vaccination, har det brug for at sætte mere fart på udrulningen,” lyder det fra WHO.

Skal det ske i afrikanske lande, kræver det nationale strategier, operationel planlægning og flere ressourcer.

”WHO står fortsat til rådighed med støtte til landene,” tilføjer organisationen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

 

Store skridt frem

På det seneste har en række af verdens rigeste lande øget vaccinedonationerne. Senest er landene fra G7-klubben, der består af verdens syv "mest udviklede" økonomier, blevet enige om at dele 870 millioner doser coronavacciner gennem det internationale samarbejde Covax.

Og Danmark har for nylig tilsluttet sig en EU-aftale om at sende vacciner til lav- og mellemindkomstlande med løftet om at donere tre millioner vacciner inden årets udgang.

Men der er brug for 11 milliarder doser, vurderer Oxfam Ibis, hvis 70 procent af verdens befolkning skal være vaccineret om et år, sådan at der ifølge WHO kan sættes et punktum for pandemien.

Bør Danmark så sende mere hjælp til burkinerne? Det spørgsmål stiller Altinget ministeren for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen (S), under besøget i landet.

”Nu har vi lavet en fjerde hjælpepakke, og den var der behov for her. Men vi må sige, at hele verden i øjeblikket tager store skridt frem. Så jeg kan ikke sige, om der bliver et behov for at kigge ind i hjælpepakkestrukturen igen,” svarer han med henvisning til, at regeringen og et flertal af Folketingets partier siden pandemiens begyndelse har afsat omkring 1,5 milliarder kroner til i alt fire hjælpepakker.

Dilemmaer og skyggesider

Oven på turen til Burkina Faso ”står det tydeligt” for ministeren, at sundhedsvæsenet i landet ikke med et snuptag kan vaccinere hele befolkningen.

”Det evner de ikke,” siger Flemming Møller Mortensen fra en sofa på Danmarks ambassade i Ouagadougou.

”Vi skal forholde os til, at man i Burkina Faso har et sundhedsvæsen, der slet ikke har den kapacitet, som vi kender fra vores verdensdel. De er udfordrede på både kapacitet og faglighed. Og de er udfordrede på, om de kan dække et helt land.” 

Bag om historien

Altinget har rejst til Burkina Faso fra 7. til 10. juni 2021 med en delegation fra det danske udenrigsministerium, der blandt andet talte minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S).

Al transport er betalt af ministeriet gennem et rejsestipendium. Altinget har selv betalt for hotelophold og forplejning.

Interviewene på hospitalet og sundhedsklinikken er foretaget på fransk/engelsk via en tolk fra den danske ambassade.

Om Danmark bør sende flere vacciner til Burkina Faso, svarer ministeren ikke direkte på. Og han ”har ikke grundlag for at kunne sige hverken for eller imod” på spørgsmålet om, hvorvidt vi har haft en forkert tilgang til at få vacciner ud til lavindkomstlande som Burkina Faso.

Det er ”dilemmafyldt”, konstaterer Flemming Møller Mortensen.

”Det, der har været den måske største succes omkring coronapandemien, har været, at man fik udviklet vacciner i det tempo, man gjorde. Men dilemmaets skyggesider er, at det er en kompliceret ting at udvikle vacciner, og derfor har man ikke kunne skalere op i det tempo, man gerne vil.”

”Men ingen er sikre, før alle er sikre. Derfor skal man sørge for at få verdens befolkning vaccineret i højst mulig grad hurtigst muligt,” tilføjer ministeren.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) med den burkinske sundhedsminister, Charlemagne Marie Rayang-Newendé Ouedraogo, tirsdag 8. juni i Ouagadougou, hvor håndteringen af coronapandemien blandt andet var på dagsordenen.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) med den burkinske sundhedsminister, Charlemagne Marie Rayang-Newendé Ouedraogo, tirsdag 8. juni i Ouagadougou, hvor håndteringen af coronapandemien blandt andet var på dagsordenen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)