”Kan ministeren oplyse om, hvor mange borgere, der har begået selvmord i målgruppen? Er der evidens for, at økonomisk pres kan føre til suicidal adfærd?” Svar:

I besvarelsen tages der udgangspunkt i ydelsesgrupperne kontanthjælp, uddannelsehjælp, integrationsydelse, førtidspension og folkepension.

I tabel 1 opgøres det samlede antal borgere, der modtager en given ydelse, og antallet, som begår selvmord, mens de er på ydelsen. Danmarks Statistiks dødsårsagsregister er opdateret frem til 2017, og der indgår derfor kun tal frem til og med 2017 i besvarelsen. Som det fremgår af tabellen, begik 1.379 borgere i gruppen selvmord i perioden fra 2013-2017.

Tabel 1 31. januar 2020 J.nr.

2019 - 7221 Antal borgere der afgik ved døden i perioden fra 1/1/2013-31/1017 Selvmord Antal berørte Selvmordsrate Anm.: En borger defineres som del af en ydelsesgruppe, hvis der modtages en ydelse i mindst 4 uger. En borger er opgjort som afgået ved døden fra en ydelse, hvis borgeren afgår ved døden direkte fra ydelsen, eller senest 5 uger herefter. Der betragtes kun den seneste uge der er modtaget ydelse, inden borgeren afgår ved døden.

Kilde: Forløbsdatabasen DREAM, Danmarks Statistiks dødsårsagsregister og egne beregninger Det skal bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at sammenligne dødelighed direkte på tværs af ydelsesgrupper. Det skyldes eksempelvis forskelle i befolkningssammensætningen for ydelsesgrupperne, der kan tilskrives forskellige målgrupper for de enkelte ordninger.

Det er på baggrund af denne opgørelse ikke muligt at svare på, hvor vidt der findes evidens for, at økonomisk pres kan føre til suicidal adfærd. Beskæftigelsesministeriet har oplyst mig, at de ikke er bekendt med evidens fra Danmark for at konkludere, at der skulle være en sådan sammenhæng.