Mette Jeppesen
Johannes Birk SchwarzFrederikshavn Kommune ansætter tidligere kommunaldirektør i Ringsted

Mette Jeppesen er med byrådets godkendelse nu ansat som ny direktør i Frederikshavn Kommune.
Det oplyser Frederikshavn Kommune i en pressemeddelse.
"Mettes erfaring taler for sig selv, og der har i løbet af samtalerne ikke været tvivl om, at hun har kvaliteterne til at bestride posten og bidrage til videreudvikling af kommunen. Hendes store indsigt i de tekniske områder vil kun komme kommunen til gode", siger borgmester Karsten Thomsen.
Mette Jeppesen får i første omgang ansvaret for de tekniske områder, som hun har tidligere erfaring med fra sin seneste stilling som kommunaldirektør i Ringsted Kommune.
I maj 2024 blev hun efter fire år i Ringsted Kommune indstillet til afskedigelse af økonomiudvalget, og kort efter besluttede et enigt byråd at gennemføre fyringen. Begrundelsen lød, at man ønskede en anden profil til den fremadrettede ledelse.
Mette Jeppesen er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere været direktør for sundhed og omsorg samt plan og teknik i Dragør Kommune. Derudover har hun været chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.
Hun tiltræder stillingen som ny direktør i Frederikshavn Kommune 1. oktober.
Centerchef Johannes Birk Schwarz har været konstitueret i stillingen som teknisk direktør siden juni.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?














































