
Liberal Alliances organisationsformand Jakob Rixen får udvidet sit ansvarsområde og udnævnes til ny partisekretær. Han fortsætter samtidig i rollen som formand for LA's hovedbestyrelse.
Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse.
"Liberal Alliance har været en stor del af mit liv, siden jeg i 2013 stak hovedet ind ad døren i Hjortensgade for at hjælpe med at hænge plakater op i Aarhus," lyder det fra Jakob Rixen.
"Siden april 2023 har jeg været organisationsformand, og organisationen er både vokset og har udviklet sig meget i denne periode, så jeg er virkelig glad for, at jeg nu har fornøjelsen af kombinere denne rolle med rollen som partisekretær, så vi kan udvikle organisationen endnu mere og styrke samarbejdet med lokalvalgte, storkredse og lokalforeningerne."
I sin nye rolle som partisekretær skal han ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg samt valg til Folketinget stå i spidsen for at styrke og udvikle Liberal Alliances partiorganisation.
Ud over sit arbejde i Liberal Alliances partiorganisation har Jakob Rixen de seneste to år været branchedirektør i Sundhed Danmark og har tidligere erfaring som økonomikonsulent i Silkeborg Kommune. Jakob Rixen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
Jakob Rixen tiltræder sin nye rolle som partisekretær 1. oktober.
Indsigt
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I årevis har institut målt partilederes popularitet. Nu sætter formand bundrekord
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?














































