
Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, overtager Jeppe Søes plads i Folketingets Præsidium og alle hans ordførerskaber.
Det fremgår af Folketingets hjemmeside, skriver Ekstra Bladet.
Ændringerne sker, efter at Jeppe Søes tidligere på ugen meldte sig ud af Moderaterne. Et parti, han har været en del af fra start.
Oven på skiftet er Henrik Frandsen nu Moderaternes ordfører på 11 områder og medlem af seks udvalg. Ifølge Ekstra Bladet er det dog uvist, om Henrik Frandsens nye ordførerskaber og poster er permanente, eller om der er tale om en overgangsordning for partiet.
Sikkert er det dog, at pladsen i Folketingets Præsidium kun er på lånt tid.
Jeppe Søe er den seneste af flere folkevalgte, der har meldt sig ud af Moderaterne siden det seneste folketingsvalg. Med hans exit, er Moderaterne nu nede på 13 mandater i Folketinget.
Når Folketinget åbner i oktober, går pladsen i præsidiet derfor til Liberal Alliance, da partiet nu har flere mandater i Folketinget end Moderaterne.
Jeppe Søe forlod Moderaterne i kølvandet på sagen om mobning og krænkende adfærd i partiets sekretariat, som B.T. har afdækket. Han er nu en del af de i alt seks løsgængere i Folketinget, der også består af de tidligere partifæller Jon Stephensen og Mike Fonseca.
Indsigt
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Holstein: Lars Løkke risikerer at skyde sig selv i foden ved at pege på Troels Lund
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Helle Ib: Derfor kan Løkkes nye drama ende i selvmål og destruktion
- Lidegaard må acceptere strammere regler for statsborgerskab i ny regering, spår S-politiker
















































