
Kommunikationsbureauet Have Kommunikation opruster med en ny profil.
Der er tale om Ali Aminali, der er tidligere pressechef for Moderaterne, og som også var radiovært på den nu hedengangne 24syv.
Han er desuden forfatter, fast kommentator og anmelder hos Altinget og en del af panelet i News & Co på TV 2 News. Han bruges ofte af medierne til analyser om dannelse, kultur, identitet og politik.
"Ali Aminali er den helt rigtige profil for os. Han er fantastisk vidende, effektiv og stærk i politisk strategi. Han har stor gennemslagskraft i medierne og er samtidig et meget behageligt, ydmygt og empatisk menneske, som vi tror vil passe perfekt ind hos os," siger direktør i Have Kommunikation Michael Feder ifølge en pressemeddelelse.
Også Aminali selv er begejstret over sit nye job:
"Jeg glæder mig til at begynde hos Have Kommunikation, som i min optik er den mest markante aktør, når det gælder kulturformidling herhjemme. Selskabet har et værdigrundlag, jeg respekterer højt, og som gør bureauet til et naturligt sted for mig at starte."
Have Kommunikation er et landsdækkende kommunikationsbureau med kontorer i København og Aarhus, som arbejder og rådgiver indenfor strategisk kommunikation, pr, public affairs, krisekommunikation, events, indholdsproduktion, marketing, sociale medier og AI.
Nyhedsoverblik

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?















































