Hjerteforeningen: Manglende monitorering af sundhedsydelser koster overblik og kvalitet

Vi bliver ældre og ældre. Heldigvis for det. Men med de ekstra leveår kommer også flere kronikere. Mere end 500.000 danskere er ramt af kronisk hjerte-kar-sygdom, og den demografiske udvikling betyder uvægerligt, at flere kroniske patienter skal ud af sygehusene og hjem i kommunerne. Simpelthen for at lette presset på sygehusene.

Derfor er det altafgørende, at man som patient i kommunerne kan forvente sundhedsydelser i topkvalitet, hvor patienten mødes i øjenhøjde – uanset hvor man bor.

Det er derfor også med stor tilfredshed, jeg har noteret mig, at Lægeforeningens formand, Camilla Ratchke, i Altingets debat foreslår, at Sundhedsstyrelsen får et stærkt mandat, så der kan sikres ens kvalitetsstandarder på sundhedsydelser på tværs af landet.

Det er vi i Hjerteforeningen meget enige i. For ligegyldigt om man bor i Skagen, Sdr. Felding eller Slagelse, så forventer man som borger og patient en behandling af høj faglig kvalitet – og sådan er det også med de kommunale sundhedsydelser.

Manglende data slører overblikket

Den oplevelse får man dog ikke nødvendigvis i dag, hvor der er store forskelle på, hvad kommunerne tilbyder, og hvordan man løfter opgaverne. Og faktisk har vi heller ikke meget data på de kommunale sundhedsydelser, simpelthen fordi de kommunale sundhedsydelser ikke monitoreres.

Data viser, at 37 procent af hjerte-kar-patienter ikke bliver tilbudt fysisk træning som en del af deres rehabilitering. Det er hverken hensigtsmæssigt eller godt nok.

Anne Kaltoft
Adm. direktør, Hjerteforeningen

Det betyder, at vi ikke har noget overblik over, hvor mange der er omfattet af tilbuddene, og hvordan tilbuddene egentlig fungerer. Det skal vi have gjort noget ved.

Et godt eksempel er rehabiliteringsområdet, hvor der ingen tidssvarende nationale kvalitetsstandarder findes, og selve aktiviteterne monitoreres kun i ringe grad. Samtidig ved vi, at flere og flere hjertepatienter oplever, at de bliver tabt i systemet, når de overgår fra det regionale sygehus til den kommunale rehabilitering, hvilket betyder, at mange hjertepatienter enten ikke tilbydes den rette rehabilitering eller slet ikke gennemfører.

Eksempelvis viser data, at 37 procent af hjerte-kar-patienter ikke bliver tilbudt fysisk træning som en del af deres rehabilitering. Det er hverken hensigtsmæssigt eller godt nok, og det understreger blot vigtigheden af kvalitetsstandarder samt en fast monitorering og evaluering af aktiviteterne.

Af den grund kunne rehabiliteringsområdet være et fornuftigt sted at starte, selvom alle sundhedsydelser bør være underlagt kvalitetssikrede standarder.

Region Midt har løftet samarbejdet

Man behøver dog ikke nødvendigvis at opfinde den dybe tallerken. Man kan i stedet spejde mod det jyske, hvor Region Midtjyllands 19 kommuner overtog den ikke-medicinske behandling af hjerterehabiliteringen fra hospitalerne i 2017.

I et tæt samarbejde mellem de specialiserede hjertecentre og de praktiserende læger, hvor hospitalerne blandt andet stiller rådgivning til rådighed og hjælper med kompetenceudvikling af det kommunale personale, har man formået at etablere den første kommunale database på rehabiliteringsområdet, som taler ind i det nationale register, så man kan samle op på landsplan.

Det giver mening. For hjertepatienten, for personalet og for samfundet. Med den nye database er der nemlig rum for, at man kan evaluere og højne kvaliteten efterfølgende – og faktisk identificere, hvor problematikker opstår, og hvordan de løses. Den tankegang skal vi løfte i endnu højere grad, så en øget kvalitet kan komme alle danskere til gavn.

Nationale standarder er afgørende

Gennem de sidste mange år har vi løbende snakket om, hvordan vi skal håndtere den stadigt ændrende demografi. En ting er sikker, og det er, at hospitalerne er fulde, og det er tvingende nødvendigt at se på alternativer.

Der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang.

Anne Kaltoft
Adm. direktør, Hjerteforeningen

Her spiller kommunerne en fuldstændig essentiel rolle, men skal de kommunale sundhedstilbud være en fuldgod løsning, så kræver det nationale kvalitetsstandarder med adgang til specialister og en effektiv monitorering.

Vi ved, det kan være svært for enkelte kommuner at have den nødvendige ekspertise til rådighed, men her må vi opfordre til, at man så eksempelvis går sammen i mindre kommuneklynger for netop at tiltrække, fastholde og dele fagspecifikt personale. Dog må det ikke udvande nærheden i sundhedstilbuddet.

Det skal fortsat være lettilgængeligt for borgerne, hvis effekterne af et stærkt kommunalt sundhedsvæsen skal udnyttes. Men der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang. Vi ved, at kommunerne står klar, men de skal naturligvis have udstukket nogle retningslinjer.

Så lad os få sat vind i sejlene og etablere generelle kvalitetsstandarder på tværs af kommunerne. Kun på den måde kan vi sikre et kvalitetssikret og lige sundhedsvæsen på tværs af kommunegrænser og regionsskel, så patienterne kan sikres de bedste sundhedsydelser.