Knud Aarup: Recovery-indsatsen lader meget tilbage at ønske

DEBAT: Recovery-indsatsen på det socialpsykiatriske område skal forbedres. Derfor er det værd at prøve, om mere præcise krav til typer af socialfaglige og socialpsykiatriske indsatser giver de psykisk syge bedre vilkår, mener Knud Aarup fra Bedre Psykiatri.

Af Knud Aarup
Landsformand, Bedre Psykiatri

For en del år siden hørte jeg til en debat om udsatte en deltager sige:

”Vi vil ikke ha' det, I gi'r. Vi vil ha' det, I har. Vi vil ha' et liv.”

Det har siden været en ledetråd for mig i forståelse af, hvad rehabilitering dybest set går ud på – at få et liv.

Rehabiliteringen eller recovery-indsatsen, som man oftest kalder det inden for psykiatriområdet, lader meget tilbage at ønske.

Når Vive og før dem SFI undersøger, hvordan børn, unge og voksne med psykisk sygdom klarer sig fysisk, psykisk og socialt, er resultaterne nedslående.

Mange har kun uddannelse fra folkeskolen
Blandt voksne med alvorlig psykisk sygdom har hver tredje kun folkeskolen som højeste uddannelse. Og selv når sygdommen er mindre alvorlig, er det stadig hver femte.

For den øvrige del af befolkningen er det kun hver tiende, som har folkeskolen som højeste uddannelse.

Mennesker ramt af psykisk sygdom ender derfor i højere grad uden de nødvendige kvalifikationer til at skabe sig en tilværelse.

Og mens flere og flere får kompetencegivende uddannelser i samfundet, går det den modsatte vej for mennesker med psykisk sygdom.

For dem med alvorlig psykisk sygdom er andelen faldet fra 51 procent i 2011 til en andel på godt 34 procent i 2015

Konsekvensen for det altoverskyggende flertal af mennesker med psykisk sygdom er et liv uden for arbejdsmarkedet på forskellige former for overførselsindkomst.

Man får derfor som tidligere psykisk syg ikke lov til at blive herre i eget hus.

Tallene taler deres tydelige sprog
Selv dem, som allerede har et arbejde, når de bliver ramt af psykisk sygdom, har svært ved at komme tilbage.

De nedslående tal fra Sundhedsministeriets nationale mål for sundhedsvæsenet viser, at kun halvdelen af alle beskæftigede, der bliver indlagt med en psykisk sygdom, er tilbage i arbejde et halvt år efter udskrivning.

Kan det socialpsykiatriske recovery-arbejde gøres bedre med bindende krav til kommunerne? Det ved vi af gode grunde ikke.

Men tallene viser i hvert fald tydeligt, at et stort antal danskere har brug for bedre hjælp, end de får i dag.

Først og fremmest selvfølgelig, fordi de fortjener bedre hjælp til at skabe eller genvinde et godt liv. Men også fordi det betaler sig for samfundet.

Værd at se på fagligt baseret tilgang
Jeg mener, at det er værd at prøve en anden og mere fagligt baseret tilgang til psykisk syge, som giver dem større mulighed for at blive raske, ligesom de fysisk syge i stort omfang bliver det.

Jeg synes derfor, at det er værd at prøve, om der i mere præcise krav til typer af socialfaglige og socialpsykiatriske indsatser ligger en mulighed for, at psykisk syge, ikke mindst de tidligt ramte børn og unge, får bedre mulighed for at få det liv, som de fortjener.

For eksempel krav om specialisering af bo- og behandlingsinstitutioner, så de i højere grad blev tilpasset målgruppens diagnose og kompleksitet.

Og lidt længere fremme i behandlingskæden mere konkrete krav om specialisering af kommunernes beskæftigelsesindsats for mennesker med psykisk sygdom.

Forrige artikel Psykiater om nyt lovforslag: Nej tak til privat tvang Psykiater om nyt lovforslag: Nej tak til privat tvang Næste artikel Muskelsvindsramt: Jeg frygter fremtidens beslutninger på sundhedsområdet Muskelsvindsramt: Jeg frygter fremtidens beslutninger på sundhedsområdet