S: Ny strategi skal forebygge kronisk sygdom hos ufaglærte

Diabetes forekommer fem gange så ofte blandt ufaglærte som blandt personer med en lang uddannelse. Det er bare ét eksempel på, at vi har stor ulighed i sundhed, når det gælder kroniske sygdomme.

Vores chancer for at leve et godt og sundt liv er tæt knyttet til vores uddannelse. Det kan vi ikke bare ignorere. Det skal vi lave om.

Samtidig kan vi se, at antallet af kronikere vil stige voldsomt de kommende år, når vi bliver markant flere ældre. Alene antallet af danskere med diabetes vil ifølge fremskrivninger stige med omkring 130.000 personer frem mod 2030. Det vil betyde meget store udgifter til vores sundhedsvæsen, hvis ikke vi får udviklingen vendt.

Vi står altså med to problemer, som kræver handling. Vi skal forebygge mere, særligt blandt de ufaglærte, og vi skal skabe et sundhedsvæsen, som kan tage hånd om de mange flere kroniske patienter.

Derfor har regeringen nedsat en taskforce med repræsentanter fra både Sundhedsministeriet, regioner og kommuner samt life science-industrien, som udvikler nye løsninger til både at forebygge og behandle kroniske sygdomme.

Sundhedstjek kan fange de ufaglærte

Vi tog et første skridt i forebyggelsen med handlingsplanen mod rygning, som hæver afgifterne på tobak, gemmer tobakken væk i supermarkederne og indfører røgfri skoletid på både folkeskoler og ungdomsuddannelser. De initiativer er i øjeblikket ved at blive rullet ud, og i de kommende år vi vil forhåbentlig se et markant fald i antallet af rygere i Danmark – og dermed færre danskere, der senere i livet bliver ramt af KOL. 

Sådan virker et sundhedstjek ikke som et påbud fra kommunen eller arbejdsgiveren. Men som et godt tilbud fra en fagforening og en kollega.

Rasmus Horn Langhoff (S)
Sundhedsordfører

Men vi skal selvfølgelig videre end det. Jeg har selv været meget optaget af, hvordan vi kan bruge målrettede sundhedstjek til at nå netop den gruppe af blandt andet ufaglærte, der har en kraftig øget risiko for at udvikle eksempelvis diabetes.

Det kan være svært at nå helt ud til målgruppen for den slags tjek, men jeg har hørt om positive erfaringer fra kommuner, der i samarbejde med fagforeninger og tillidsmænd har tilbudt sundhedstjek i kantinen på arbejdspladser med mange ufaglærte.

Sådan virker et sundhedstjek ikke som et påbud fra kommunen eller arbejdsgiveren. Men som et godt tilbud fra en fagforening og en kollega. For hvis ikke vi kommer i kontakt med denne gruppe, bliver det svært at forebygge.

LÆS OGSÅ: Novo om kronikerstrategi: Vækst og værdi for patienter kan sagtens gå hånd i hånd

Sundhedsaftale skal styrke det nære sundhedsvæsen 

Anden del handler om, at vi skal geare vores sundhedsvæsen til at håndtere flere danskere med en kronisk sygdom i fremtiden. Vi skal skabe bedre samarbejde i sundhedsvæsnet, så kommuner, sygehuse og praktiserende læger taler endnu bedre sammen end i dag. Ellers bliver især de svageste patienter tabt i systemet.

Samtidig skal vi styrke og videreudvikle det nære sundhedsvæsen, hvor mere behandling skal rykkes tæt på den enkelte patient. Det skal vi gøre både af hensyn til patienten og for at lette presset på sygehusene.

Vi kommer heller ikke uden om, at det kommer til at koste penge. Alene det, at vi bliver flere ældre – og dermed flere kronikere – vil presse budgetterne.

Rasmus Horn Langhoff (S)
Sundhedsordfører

Det stiller selvfølgelig også krav til kvaliteten af behandlingen. Her tænker jeg ikke mindst på, at vi skal tage et opgør med “postnummerlotteriet” – altså det faktum, at der i dag eksisterer 98 forskellige sundhedsvæsner i de 98 forskellige kommuner. Regeringen, KL og Danske Regioner blev før sommerferien enige om at organisere arbejdet i 21 sundhedsklynger, og vi skal på Christiansborg forhandle en sundhedsaftale, som skal skabe endnu bedre rammer for udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Vi kommer heller ikke uden om, at det kommer til at koste penge. Alene det, at vi bliver flere ældre – og dermed flere kronikere – vil presse budgetterne. Derfor sagde vi før valget, at pengene selvfølgelig skal følge med, når der bliver flere ældre. Det har vi leveret på.

Alene på sundhedsområdet har vi med vores første tre økonomiaftaler løftet regionernes økonomi mere, end der samlet set blev løftet i de seks seneste økonomiaftaler, inden regeringen tiltrådte. Det er for mig at se forudsætningen for, at vi kan skabe et sundhedsvæsen, der er rustet til at håndtere udfordringen med kronikere i fremtiden.